Direktøren eksploderede i vrede og skældte TR ud, da medarbejderne udtrykte uenighed

Som studenterrepræsentant deltog jeg i sin tid som observatør i et SU/MED møde. På dagsordenen var et punkt om en organisatorisk beslutning, ledelsen havde truffet, som medarbejderne ikke var enige i. Vores TR ville gerne have ledelsen til at forstå medarbejdernes perspektiv, og gjorde sig meget umage for at fremstille det så nuanceret som muligt. Umiddelbart et godt udgangspunkt for en konstruktiv dialog, skulle man tro.

Der skete bare noget helt andet.

Vores TR havde før mødet gjort et stort forarbejde i AC-klubben, hvor alle kolleger var blevet hørt og havde været med til at formulere de synspunkter, ledelsen nu blev præsenteret for. Vores TR var nu i gang med at læse op fra sit papir. Direktøren blev mere og mere rød i kammen, mens hun læste, og jeg prøvede at krybe i et musehul, mens jeg samtidig forsøgte at regne ud, hvorfor han dog blev så vred. Vores TR prøvede jo bare at videreformidle, hvordan medarbejderne gik og havde det.

Til sidst eksploderede direktøren, afbrød oplæsningen og skældte vores TR ud!

Ikke over indholdet – men over formen. Han synes simpelthen, det var så dårlig stil at læse højt fra et papir, og det var han så gal over, at han faktisk slet ikke forholdt sig til indholdet (det kom han dog tilbage til senere, da gemytterne var faldet til ro igen). For ham var det nærmest en krigserklæring, at man på den måde var nået frem til at formulere et fælles papir, som skulle læses højt – i stedet for at gå i dialog og have tillid til, at ledelsen ville lytte, så man kunne have en åben samtale om problemerne.

Nu ved jeg jo ikke, om det allerede var forsøgt - det var det nu nok. Og der var sikkert god grund til, at AC-klubben havde besluttet sig for et skriftligt produkt. Det lød i hvert fald sådan, da vores TR i stiv kuling forsøgte at forklare, at hun blot ville viderebringe så præcise og nuancerede formuleringer som muligt fra AC-klubben. At hun gerne ville synliggøre, at alle kolleger var blevet hørt og stod bag det, der var formuleret i brevet, så der ikke herskede tvivl om, at det ikke kun var hendes ord og formuleringer. Derudover, forklarede hun, var det vigtigt for hende, at få lov at tale færdig uden afbrydelser.

Når et følsomt budskab skal leveres, er der bestemt ikke noget i vejen med at være præcis. Tværtimod. Der er heller ikke noget i vejen med, at læse det op på et møde for at sikre sig, at budskaberne bliver overleveret i den form, man er blevet enige om. Men nogen gange bliver vi bare overraskede over, hvordan formen opleves af den anden, vi kommunikerer med.

I denne situation er det i bagklogskabens klare lys tydeligt, at direktøren opfattede oplæsningen som unuanceret. Derfor blev resultatet desværre, at han ikke lyttede til det, de havde at fortælle. Jeg lærte lige der i røg og damp, at din måde at kommunikere på er lige så afgørende for tilliden, som indholdet i det, du kommunikerer. Men det er altid svært at lave analysen af, hvilken form, der er bedst, når et følsomt budskab skal leveres.

Hvad er dit bedste tip til at servere ubehagelige nyheder på en måde, der åbner frem for lukker dialogen?