Trump bliver ikke enehersker i offentligheden

Vi kan lige så godt erkende det. Onsdag morgen tog USA – og dermed verden – et stort skridt i retning af autoritære tilstande.

Med Donald Trumps sejr har USA fået en præsident, som ihærdigt spreder usande påstande, har truet med at fængsle kritiske journalister og politiske modstandere, har søgt at bruge hæren mod fredeligt demonstrerende borgere, har forsøgt at omstyrte et demokratisk valg, og som er imødekommende over for udenlandske eneherskere og i øvrigt har erklæret, at han gerne selv vil være diktator.

Derfor er det helt indlysende, at der er truende tider forude for demokratiet. Ikke bare i USA. Men også i den øvrige verden.

Men hvad så? Hvad angår det os, der i det daglige arbejder med kultur, information og medier?

Ja, først og fremmest er det vigtigt at være bevidst om, at også den danske offentlighed med al sandsynlighed kommer til at forholde sig til meget store mængder af falsk information fra den amerikanske regering i de kommende år.

Ifølge Washington Post fremsatte Donald Trump 30.573 (!) falske eller vildledende påstande i sin forrige præsidentperiode. Mange af Trumps påstande har også været vendt i den danske debat, herunder at UV-lys kan kurere corona, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte, at den danske regering kunne sælge Grønland til USA, at hans valgnederlag i 2020 skyldtes valgsvindel, og at Ukraine var med til at starte krigen mod Rusland, selv om landet er offer for russisk angrebskrig.

Og derfor skal ansatte på alt lige fra biblioteker til museer, arkiver og medier være klar til at fastholde og fortsætte arbejdet med at bevare og formidle alsidig og faktabaseret information til hele samfundet.

Vi skal sikre troværdig og efterprøvet viden

Det er afgørende for opretholdelsen af en sund debat og en demokratisk samtale herhjemme, at alle borgere har en stadig mere lige adgang til viden og fakta. Og dermed adgang til at trykteste og kritisk diskutere de påstande, der fylder i offentligheden. Inklusive de påstande, der med al sandsynlighed kommer til at flyde fra det Hvide Hus i de næste år.

Det kan de kultur-, medie- og informationsansattes mange fagligheder i den grad bidrage til.

På bibliotekerne sikrer vi borgerne adgang til og vejledning i at søge information fra troværdige kilder.

I medierne sikrer vi kritisk efterprøvelse af påstande og skarp nyhedsdækning.

På arkiverne bevarer vi dokumentation af, hvad magthavere har sagt og gjort.

På museerne sikrer vi vidensbaseret formidling af historie, kunst og natur, der viser, hvad forskningen er kommet frem til om vores fortid og omverden.

Og andre steder i samfundet bidrager vi til vigtig vidensformidling sammen med ansatte i andre dele af forsknings- og uddannelsesverdenen.

Gjorde vi ikke det, ville udbuddet af viden til borgerne i højere grad være overladt til dem, der råber højest i den globale offentlighed. Og som udviklingen i USA viser, er de mest højtråbende til tider dem, der gennem konspirationsteorier og falske oplysninger ønsker at svække borgernes vilje til at skelne mellem fakta og fiktion.

Og svækkes viljen til kritisk at vurdere information i samfundet, svækkes demokratiet også.

Som den tyske filosof Hannah Arendt sagde, mister en befolkning, der bliver ligegyldig over for, hvad der er sandhed og løgn, også viljen til at insistere på, hvad de ser som rigtigt og forkert. Og dermed bliver den lettere medløber for udemokratiske styreformer.

Ved at sikre vidensbaseret formidling og forskning modvirker vi den udvikling. Vi sørger for, at borgerne i højere grad får muligheden for at optræde som selvstændige, demokratisk sindede mennesker. Mennesker, der ser en interesse i demokratiet og i en oplyst samtale om den verden, de lever i.

Så selvom mange kultur-, informations- og medieansatte nok gik på arbejde med tunge tanker i onsdags, har vi stadig grund til at holde hovedet højt og arbejdsglæden i top. Vores arbejdsindsatser er blandt de bedste midler mod, at usandhederne og de autoritære tilstande kommer til at dominere i offentligheden. Husk det nu.