Alles in ordnung

Græsplæneneurosen kendes på, at enhver plet med jord partout skal sås til med plænegræs, så den ikke ligger ubenyttet hen. Alligevel ligger de fleste plæner netop ubenyttet hen, den eneste som kommer forbi, er manden med plæneklipperen.
Det er vel ikke årsagen til plænerne – at mænd vil slå græs i fritiden?

En klippet græsplæne signalerer, at her er det os, som bestemmer. Vi bestemmer, at der ikke er noget som gror vildt og uplanlagt, og at der ikke sker noget uforudset eller tilfældigt. Det er trygt.
Resultatet bliver kæmpestore arealer, som blot består af græsserne almindelig rajgræs, rød svingel og engrapgræs. Vi er verdensmestre i græsfrø og græsplæner.

Det naturlige alternativ til en græsplæne hedder græsland eller overdrev. Ligesom græsplænen findes det på steder i Danmark, hvor vegetationen klippes ned (normalt af græssende dyr), og hvor der er tørt og ikke så surt som på en hede. Græslandet blomstrer til glæde for bier og sommerfugle fra april til september, med kodrivere, kobjælder, stenbræk, violer, gul snerre, nelliker, knopurter, timian, klokkeblomster, røllike, kongepen, høgeurt og mange flere. For 100 år siden var det Danmarks almindeligste planter. Nu har vi gjort kål på dem.

Til sammenligning er plænen et dødkedeligt grønt vægtæppe.
Som om vi ikke havde plæner nok, bliver enhver lille plet med blottet jord som opstår ved vejanlæg, byggemodning, stormfald og gravearbejder straks og uden tøven plantet til med græs - så der ikke sker noget vi ikke havde aftalt.

Under mottoet ”Vild med vilje” er det københavnske konsulentfirma Habitats gået til angreb på græsplæneneurosen. ”Vild med vilje” er et genialt motto, for i dag er det ingen selvfølge at give plads til den vilde natur. Man er nødt til at gøre det som en bevidst og åbent erklæret handling. Ellers bliver man betragtet som sindsforvirret. Faktisk kan de græsplæneneurotiske naboer finde på at yde nødhjælp til at få sat skik på arealerne.

De fleste steder må man fjerne græstørven og dernæst så frø af græslandsplanter ud i haven, hvis man vil skifte fra plæne til græsland. I sommerhushaver kan man være heldig, at der er en grundstamme af overdrevsplanter i haven, som kan sprede sig. Husk at fjerne afslået materiale og undgå gødning, det tåler græslandsplanterne ikke. Man kan til gengæld gøde køkkenhaven og frugttræerne med sit afklip. Sæt et skilt i forhaven eller parken, så naboer og besøgende kan se, at det er med vilje. Og nyd så, at man kan nøjes med at slå sit græsland med le to gange om året.

I den mellemliggende tid kan man nyde et glas hvidvin til den stille summen af havens vilde bier. Hvis altså ikke det lige var for den enerverende larm fra naboens plæneklipper.