3+1 = uoverskueligt underskud

Hvis der er en ting, vi kan være helt sikre på, så er det, at uddannelse er det danske samfunds vigtigste råstof. Uddannelse er det ene nærmest magiske trylleslag, der med ét giver positive effekter på adskillige af de parametre, vi måler vores samfund på.

Øget mental og fysisk sundhed, større social mobilitet, lavere kriminalitetsrater, mindre ulighed, mere innovation, øget konkurrenceevne og vækst. Og vigtigst af alt; beviseligt lykkeligere mennesker.

Det burde være selvindlysende. Hvis vi ønsker et Danmark i udvikling, der er rustet til fremtiden, skal vi ikke bare holde hånden under vores nuværende uddannelsessystem. Vi skal satse massivt på at give fremtidige generationer endnu bedre mulighed for at uddanne sig. For både den enkeltes og samfundets bedste.

Derfor er det også meget uforståeligt, at vi for første gang nogensinde har fået en regering, der har sat sig et erklæret mål om at forringe vores uddannelser. Selvom vores nye uddannelsesminister taler om visioner for et uddannelsessystem med bedre mulighed for videre- og efteruddannelse, ændrer det ikke på det grundlæggende faktum, at man ved at afkorte halvdelen af vores kandidatuddannelser giver flere mennesker mindre uddannelse.

Aldrig mindre end status quo

Mere uddannelse hele livet er åbenlyst en god idé. Vi lever længere og er på arbejdsmarkedet længere. Samtidig udvikler vores samfund sig i en hastighed som aldrig før. Det skal vi tage bestik af og sørge for, at man kan gå til og fra uddannelse hele livet.

Men fremtidige generationer bør som minimum have ret til lige så meget uddannelse, som i dag. Også selvom vi, der allerede er færdiguddannede, gives nye muligheder for efteruddannelse.

Vi må ikke stille os tilfredse med, at unge mennesker skal have mindre uddannelse, fordi voksne skal have mere. Det kan lyde som en forkælet mere-vil-have-mere-indstilling. Men vi skal stoppe med at betragte uddannelse til ungdommen som en særlig luksus, de har. Selvfølgelig er en lang videregående uddannelse en gevinst for den enkelte. Men de højtuddannede kandidater, der hvert år udklækkes fra landets universitet, er så sandelig også en gevinst for det danske samfund.

Derfor skal vi overveje nøje, om vi virkelig tror, at mindre uddannelse er vejen frem i den komplekse verden, vi – og ikke mindst fremtidige generationer – ser ind i. Måske skulle vi i stedet hæve ambitionsniveauet og lytte til de økonomer, eksperter og branchefolk, der alle begræder visionen om at fratage ungdommen muligheder og ikke mindst nødvendig kompetencer.  

Mere af det hele til den halve pris

Det er netop spørgsmålet om kompetencer, der er centralt for regeringens ønske om at forringe vores uddannelser. Det lader nemlig til, at de på mirakuløs vis har fundet en måde, hvorpå de kan styrke landets uddannelser og de studerendes kompetencer gennem en spareøvelse.

Man påstår, at de studerende skal have flere timer, mere feedback, mere erhvervsrettet og praktisk aktivitet og øget trivsel. Alt sammen ved at skære i deres uddannelser. Det er i sig selv en fuldstændig uforståelig øvelse, som kun bliver endnu mere sort, når regeringen ikke engang vil love, at de penge, der kommer ud af spareøvelsen, rent faktisk bliver geninvesteret i de kandidatuddannelser, der rammes.

Det siger sig selv, at man ikke kan gøre alt på én gang. Det er et kæmpe gamble at afkorte uddannelser og regne med, at de studerende lærer det samme på den halve tid. Især i en virkelighed, hvor de unge i forvejen føler sig historisk pressede – givetvis som resultat af tidligere politiske initiativer, der også alene havde for øje at skubbe de unge hurtigere og hurtigere gennem uddannelsessystemet uden blik for deres trivsel og ønsker.

Dét, vi glemmer, er, at det danske samfund i årevis har nydt godt af netop de kompetencer, de unge får på universiteterne. Vi har drevet det vidt i Danmark på baggrund af vores høje faglighed og dygtighed. Kompetente medarbejdere er den ressource, som har give os nye idéer til både innovative virksomheder og bedre velfærd.

Men det er absolut ikke noget, der er kommet af sig selv. Den er et resultat af bevidste investeringer. Vi har udviklet og investeret i et uddannelsessystem, som er bygget op om at få både den enkelte og samfundet til at udvikle sig og vokse. Vi har gjort uddannelse til en politisk målsætning. Og nu vil regeringen – for første gang i Danmarkshistorien – gøre det til en politisk målsætning at gøre Danmark dummere.  

Udvikling kalder på uddannelse

Mere end nogensinde før, har vi brug for, at uddannelse og kompetenceudvikling bliver opprioriteret og ikke beskåret. Vi ser ind i en fremtid, hvor vi skal kunne besvare et hav af nye og komplekse spørgsmål i højhastighed. Teknologisk udvikling og øget brug af kunstig intelligens. Grøn omstilling og nye energiformer. Et velfærdssamfund, der matcher den demografiske udvikling. Cyber- og datasikkerhed. Listen over komplekse udfordringer er lang, men svaret er simpelt. Vi skal dygtiggøre os og blive endnu klogere på den verden, vi lever i.

Vores evne til at opfinde nye ting og gøre tingene smartere er noget af det, der har skabt kæmpestor velstand i Danmark. Det er den evne, der gør, at netop Danmark er et af de steder i verden, hvor det er bedst at vokse op.

Men hvis det fortsat skal være sådan, må vi ikke kaste det over bord nu. Uddannelse er grundlaget for grøn omstilling og bæredygtig vækst, så næste generation overtager et ligeså fantastisk Danmark. Uddannelse er grundlaget for vores veluddannede medarbejdere, som er Danmarks måske væsentligste konkurrencefordel. Og uddannelse gør os i stand til konstant at udvikle nye svar på, hvad vi skal leve af, og hvordan vi skal leve sammen.