Dansk Magisterforening

Centralt notat afslører, hvor usikker regeringens plan om 1-årige kandidatuddannelser egentlig er

1-årige kandidater har udsigt til lavere løn end 2-årige - og løntabet kan blive langt højere end beregnet af Reformkommissionen. Her er det Statsminister Mette Frederiksen i samtale med studerende på SDU. © John Randeris/Ritzau Scanpix

Kandidatreformen
Del artikel:

Simple beregninger fra De Økonomiske Råd peger på stor økonomisk risiko ved at forkorte kandidatuddannelser til ét år. Nina Smith, der står bag reformforslaget, ser intet problem.

Økonomer har længe vidst, at en veluddannet befolkning er afgørende for et lands produktivitet. Men hvad sker der, hvis man sænker uddannelsesniveauet?

Det virker oplagt, at det vil få negative samfundsøkonomiske konsekvenser, men Reformkommissionens anbefaling om at skære i de lange videregående uddannelser, som regeringen nu vil virkeliggøre, er faktisk så nyskabende, at kommissionen ikke kan pege på et eneste fortilfælde i historien.

Kommissionen har af samme grund – hvad den også anerkender – svært ved at forudsige, hvor stort tabet af produktivitet vil være, hvis forslaget gennemføres. 

Så svært, at simple regnestykker stiller grundlæggende spørgsmål ved kommissionens vurdering.

Spørgsmål, som bliver stillet af blandt andre De Økonomiske Råd (DØRs), der har til opgave løbende at vurdere nationens økonomiske situation. Her har man også regnet på forslaget og kommer frem til en markant anden negativ effekt end kommissionen selv.

1/3 eller 2/3 – forskellen er gigantisk

For at give et bud på effekten af at indføre kortere kandidatuddannelser, sammenligner Reformkommissionen lønforskellen mellem 2-årige kandidater og personer med mellemlange videregående uddannelser. Det kaldes for den rå lønforskel.

Men ikke al forskel i løn kan forklares med uddannelse. Finansministeriet har i 2014 estimeret, at 67 procent af lønforskellen – kaldt ”gennemslaget” - kan forklares med selve uddannelsen. Reformkommissionen sætter imidlertid tallet til 33 procent og altså væsentligt lavere. Det vil sige, at kommissionen forventer langt færre negative konsekvenser, end man ellers ville regne med.

Ifølge kommissionen er det rimeligt at sætte tallet til 33 procent, fordi kandidatreformen primært skal omfatte samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser, hvor der er "relativ lav økonomisk gevinst af uddannelse", skriver kommissionen.

Med andre ord: Hvis gevinsten af disse uddannelsesområder er lav, så vil effekten af at reducere uddannelseslængden nok også være lav.

Dobbeltforbehold

Problemet er, at det lave gennemslag på 33 procent ikke giver mening ifølge de økonomiske vismænd. For i realiteten har kommissionen allerede - i beregningen af de rå lønforskelle - taget højde for, at forslaget rammer uddannelser med relativt lav løn.

En lav gevinst af uddannelse vil derfor netop betyde, at lønforskellen mellem 4-årige og 5-årige kandidater er lav, hvorfor der ikke er nogen grund til også at regne med et lavt gennemslag.

Det kan lyde teknisk, men detaljerne er vigtige. Det betyder i sidste ende, at hvor kommissionen estimerer tabet af et års kortere kandidatuddannelse til 7 mia. kr., så vil det med Finansministeriets 67 procent i stedet for være 14 mia. kr. Det viser vismændenes beregninger.

Uanset om tabet ved mindre uddannelse er 7 eller 14 mia. kr. hører det med, at reformkommissionen også vurderer, at øget ”kvalitet og relevans” på de nye, men altså kortere uddannelser, kan give en samfundsmæssig gevinst på 14 mia. kr.

Den del forholder DØRs sig ikke til, fordi kommissionen ikke har fremlagt nogen konsekvensvurderinger af gevinsten.

Men hvor bekymret er DØRs egentlig? I modsætning til økonomiprofessorer, der overfor Akademikerbladet direkte advarer mod Reformkommissionens forslag, nøjes vismændene med at konstatere, at et mindre omfattende forsøg ”vil mindske risikoen for negative konsekvenser”.

Nina Smith afviser skepsis

Vismændene vil på nuværende tidspunkt ikke sige, om rådet fraråder en reform.

”Konkret har vi udtrykt skepsis overfor produktivitetsvirkningen af Reformkommissionens udspil. Vi har påpeget, at der foreligger en risiko for, at produktiviteten falder, hvis beslutningstagerne følger kommissionens anbefalinger”, lyder det i en mail fra overvismand Carl-Johan Dalgaard.

Nina Smith, kommissionens formand, mener dog ikke, at man kan udlægge vismandsnotatet sådan.

”Jeg opfatter ikke DØRs baggrundsnotat som udtryk for en skepsis over for vores produktivitetsvurderinger, men mere som et bidrag til en generel diskussion af disse vurderinger”, skriver Nina Smith i en mail til Akademikerbladet.

Og uanset hvad er der tale om en isoleret effekt, som kommissionen anslår opvejes af en gevinst på 14 mia. kr., pointerer hun.

”Om den produktivitetsvirkning indfris vil selvfølgelig afhænge af, hvordan investeringer konkret udmøntes ude på universiteterne”, siger Nina Smith.

I en såkaldt "kritisk vurdering" sætter kommissionen gevinsten til kun 3 mia. kr., altså 11 mia. kr. lavere end i den "positive vurdering".

”Bedste mands bedste bud”

Selvom vismændene altså viser, at det er forbundet med betydelig usikkerhed at fastsætte det såkaldte gennemslag, har kommissionen valgt at sætte det til nøjagtigt 33 pct. i både det optimistiske og det kritiske scenarium.

Akademikerbladet har ikke fået svar på, hvorfor kommissionen i begge scenarier opererer med samme gennemslag.

”Der findes ikke et entydigt svar på, hvor stort gennemslaget er. Det kommer DØRs heller ikke med et svar eller vurdering på. Det må derfor være ”bedste mands bedste bud””, skriver Nina Smith, der mener, at DØRs har lavet et ”fint baggrundsnotat”.

Ifølge Carl-Johan Dalgaard vil vismændene tage stilling til kandidatreformen igen, når der foreligger et konkret politisk udspil.

}