Det er en udfordring for vores statsminister, at hun ikke har noget mellemnavn

Over tid er der opstået en slags tradition i Danmark, hvor vi afkorter statsledernes navne. Vi omtaler dem ikke ved fornavn eller efternavn, men – hvis de har et – ved deres mellemnavne.

Vi taler for eksempel om, at ’regeringen under Fog var mere stramt styret, end da Nyrup var regeringsleder. Sådan var det også, da Løkke trådte til.’

Selv ikke en bindestreg afholder os fra denne vane eller uvane. 
Thorning, der som bekendt var den første kvindelige statsminister i landet, hedder jo i virkeligheden Thorning-Schmidt.

Noget af forklaringen er nok, at vi danskerne har en tendens til at være uformelle og foretrækker en kort, enkel kommunikationsform i forhold til autoriteter.

Når vi bruger mellemnavne, skaber vi en mere personlig, nærværende tone, hvor lighedsidealet spiller en væsentlig rolle. Selvom statsministeren har en magtfuld position, føles det mere jævnt at bruge mellemnavnet for at mindske afstanden mellem borger og leder.

Praktiske faktorer spiller selvfølgelig også ind. Mellemnavne er ofte kortere, og mange politikere har efternavne, der går igen – så som Rasmussen. Mellemnavnet er derfor mere genkendeligt.

Brugen af mellemnavne og kælenavne er en del af en kommunikationskultur, som gerne undgår høflighedstitler og en unødvendig opdeling mellem "os" og "dem." Det at kalde en statsminister "Løkke" i stedet for "Lars Løkke Rasmussen" gør samtalen lettere, samtidig med at der bevares en vis uformel respekt.

Det er en udfordring for en statsminister som Mette Frederiksen, der ikke har et mellemnavn, og hvis for- og efternavn er meget almindelige, at hverken fornavnet alene eller efternavnet helt formår at skabe samme umiddelbare identitet som "Løkke" eller "Thorning."

Det gør det mindre intuitivt at finde en uformel måde at omtale hende på, som stadig er genkendelig. 

Derfor ser vi, at medier og borgere omtaler hende som "Mette Frederiksen" i fuld form – mindre personligt, men nødvendigt. På sin Instagram-profil har statsministeren dog fundet en måde at bringe den uformelle tone tilbage.

Ved blot at bruge "Mette" som profilnavn signalerer hun en jordnær tilgang, som mange danskere kan relatere til. Det fremhæver en personlig side i et ellers offentligt embede.

Det formelle kaldenavn

Ved at kalde profilen "Mette" bliver hun nemmere at identificere sig med – i en tid, hvor sociale medier spiller en stor rolle i, hvordan politikere kommunikerer med borgerne.

Her kan navnets enkelhed og den direkte henvendelse fungere og skabe en forbindelse, hvor mange føler, at de kender statsministeren "personligt".

Det er en smart brug af en uformel kanal som Instagram, hvor formatet er afslappet. Men traditionelle medier har også brug for et mere formelt kaldenavn, som det vi kan finde mellem for- og efternavnet. 

Et navn, vi kan kalde Mette Frederiksen ind imellem.