Dansk Magisterforening

Vi gav fleksjobberne ordet: Her er deres 7 spørgsmål til arbejdsgiverne

Erik Simonsen er vicedirektør i hovedorganisationen for arbejdsgivere, DA, som har fremlagt et forslag til en ny fleksjobmodel, hvor man blandt andet ikke må kunne gå ned i løn, når man øger sin arbejdstid. © Foto: DA

Fleksjob Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

Rekordmange danskere er visiteret i fleksjob, men mange oplever en række problemer med ordningen. Nu spørger de Dansk Arbejdsgiverforening, hvordan problemerne kan løses.

I dag er knap 97.000 personer ansat i et fleksjob - det højeste antal, siden man på Jobindsats begyndte at måle på området i 2004. Sidste år gik 30.000 ledige fleksjobbere rundt, som ikke kunne finde et arbejde.

Flere fortæller, at de ikke kan skifte væk fra deres nuværende arbejdsplads, fordi det er svært at finde et nyt fleksjob. Og mange oplever tossede og indviklede modregningsregler i lønnen.

Vi har været i dialog med en lang række mennesker, der har fleksjob helt tæt på livet, og nu giver vi dem mulighed for at stille syv udvalgte og centrale spørgsmål om ordningen til Erik Simonsen, der er vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, som repræsenterer mere end 25.000 virksomheder.

Han mener, at fleksjobordningen er løbet løbsk. Reglerne for fleksjobbere er blevet for komplicerede, og fleksjobbere har intet incitamentet til at arbejde mere.

Men hvad svarer vicedirektøren på læsernes spørgsmål? 

Sådan svarer arbejdsgiverne

1. Hvad gør DA for at klæde arbejdsgiverne på til at kunne ansætte en fleksjobber, for der kan jo være en række tilpasningsforpligtelser, som arbejdsgiverne skal varetage?

"Man skal være forsigtig med at forestille sig, at det er frugtbart at give råd og vejledning ovenfra. For det er meget komplekst, hvordan man på arbejdspladsen skal indrette sig med en fleksjobber alt efter arbejdsfunktion og branche. Det kan for eksempel være vanskeligere at oprette fleksjob på visse byggeprojekter end i serviceindustrien.

Antallet af personer i fleksjob er stort og stigende, så på den måde er der vældig mange, som har fået et fleksjob. Men i dag er situationen, at man typisk skal have fire fleksjobbere til én fuldtidsstilling, og så bliver det altså meget tungt. Så vi skal have kigget på, hvordan vi får arbejdstiden blandt fleksjobbere markant op, for det vil løse noget af den problematik."

Vi skal have kigget på, hvordan vi får arbejdstiden blandt fleksjobbere markant op

Erik Simonsen, vicedirektør, DA

2. Hvor oplever I de største barrierer for, at flere kan blive ansat i fleksjob i virksomhederne?

"Incitamentet for at arbejde mere er for svagt, fordi der sker en modregning i tilskuddet, når man går op i timer og løn.

Ordningen er også blevet alt for uigennemskuelig. Den burde være langt mere enkel. For de enkelte virksomheder vil mange fleksjobbere blive anset for at have et handicap og er derfor særlig beskyttet på arbejdspladsen. Det gør det langt sværere at skaffe sig af med dem, når man ikke længere kan have dem ansat. Det er svært at gøre noget ved, men sådan er realiteterne."

3. Hvilke fordele kan DA se ved, at virksomhederne ansætter flere personer i fleksjob på mindre end 37 timer om ugen, og hvordan kan DA bidrage til at få virksomhederne til at tænke i nye måder at rekruttere på?

"Man skal huske at se på denne problemstilling også fra en virksomhedsvinkel. Mange har stor mangel på medarbejdere, og det kræver, at en fleksjobber skal kunne lægge et vist antal timer for at løse de opgaver.

Man kan i udviklingen jo se, at virksomhederne faktisk er åbne for at ansætte fleksjobbere, og overraskende mange ansætter også folk på meget få timer. Jeg tror ikke, at oplysningskampagner og lignende vil have nogen effekt. Den enkelte virksomhed skal finde sin vej at gøre det på.

Vi bidrager gerne, men som udgangspunkt ønsker vi ikke at rende virksomhederne på dørene. Beslutningerne om at ansætte og få løst specifikke opgaver skal tages decentralt og konkret på arbejdspladserne."

Har du en historie om fleksjob?

Rekordmange danskere er i fleksjob de seneste år. Men samtidig er tusindvis stadig uden for arbejdsmarkedet. Det sætter vi fokus på i en serie om fleksjob.

Har du en historie, som du vil dele med os?

Måske er du i fleksjob og har erfaringer, du vil dele? Eller er visiteret til et fleksjob, men kan ikke finde et sådant job?

Skriv meget gerne til journalist Martin Ejlertsen på me@dm.dk.

4. Hvordan har DA og jeres medlemmer det med, at når virksomhederne betaler en lønforhøjelse eller bonusser til deres fleksjobber i fleksjob, så vil 55 procents modregning havne i statskassen? Staten får altså mere af lønforhøjelsen end den ansatte fleksjobber - er det rimeligt?

"Næ. Det er det ikke. Derfor foreslår vi også en hel ny fleksjobordning, hvor vi afvikler modregningen fuldstændig. Derimod ønsker vi, at man skal kunne arbejde minimum 8 timer for at få et fleksjob.

Og så foreslår vi, at tilskudssatsen bliver lavere, mens man derimod får mere gevinst af den enkelte arbejdstime. Det skaber et mere gennemskueligt og sundt grundlag for at arbejde mere.

Får man for eksempel en bonus, bliver det derfor dine penge, som du selvfølgelig skal betale skat af som alle andre, men modregningen forsvinder."

Mange har stor mangel på medarbejdere, og det kræver, at en fleksjobber skal kunne lægge et vist antal timer for at løse de opgaver

Erik Simonsen, vicedirektør, DA

5. DA angiver i 2030-udspillet, at der skal gives et lavere tilskud til dem, der arbejder mest og derved bidrager med flest arbejdstimer og mest skat. I nogle tilfælde vil det ifølge jeres egne beregninger betyde, at man vil falde i indtægt, når man arbejder mellem 16-20 timer. Hvordan mener du, at det er med til at øge incitamentet til at tage flere timer, specielt for de fleksjobbere, der allerede har oplevet stor økonomisk nedgang?

"Vores forslag til en ny model er indrettet sådan, at man må ikke må kunne gå ned i løn, når man øger sin arbejdstid. Hensynet her at finde en balance som ved andre offentligt sociale overførsler. Tidligere kunne man i ordningen få meget høje tilskud på op til halv million kroner for et deltidsjob. Det kan vi ikke se os bakke op om. Man skal sikre mennesker et vist indkomstniveau, og der er jo ikke opbakning til meget lave ydelser i Danmark.

Personer med få arbejdstimer skal jo også have et levegrundlag. Derfor må det også være sådan, at man ikke kan udbetale meget høje tilskud i den anden ende.

Det er rigtigt, at vores model betyder, at nogen få oplever et løntab, men det må man finde en løsning på. Det kan for eksempel ske ved et lidt højere tilskud. Den problemstilling er vi helt opmærksomme på.

Det bliver altid svært at finde balance i et system, hvor gevinsten ved at arbejde mere er meget markant. Vi lytter gerne, hvis andre har et mere fornuftigt udspil, men det har jeg endnu ikke set."

Vores model betyder, at nogen få oplever et løntab, men det må man finde en løsning på

Erik Simonsen, vicedirektør, DA

6. Mange fleksjobbere oplever, at de bliver anset som sølle stakler, som man gør en tjeneste ved at ansætte. Hvordan vil du og Dansk Arbejdsgiverforening få nedbrudt mange af de fordomme og den uvidenhed, der er blandt arbejdsgivere om fleksjobordningen, og om hvad en fleksjobber er og kan levere, så jeres medlemsvirksomheder bliver klar over, at fleksjobbere faktisk også kan varetage akademiske opgaver såsom kommunikationsstrategier og SoMe management?

"Det, som virksomhederne har brug for, er også en appel til, at vi ikke kun tænker på fleksjobberen, men også på virksomhederne.

Mange af de arbejdsområder, hvor virksomhederne mangler medarbejdere, er på områder, hvor netop denne type opgaver ikke er de mest efterspurgte. Så vend blikket, og hav fokus på, hvilken rolle du kan spille i de opgaver, virksomhederne skal have løst.

De mange fleksjobbere, der arbejder meget få timer, er også en indikation på, at når man arbejder meget mindre end de andre på arbejdspladsen, så er man ikke en medarbejder, der dagligt er integreret i fællesskabet. Kan man få fleksjobberes arbejdstimer op, er der langt større chance for, at man kan blive mere integreret på arbejdspladsen."

7. Hvorfor ønsker DA en central visitation til fleksjob i stedet for, at opgaven som i dag varetages i kommunerne?

"Vi kan se, at der er meget store variationer mellem kommunerne på, hvem der får førtidspension og fleksjob. En nærmere test viser, at kommuner med de største sociale udfordringer ikke nødvendigvis får flest folk i fleksjob. Og omvendt. Det, synes vi, er svært at acceptere.

Så man burde inddrage et større element af central administration, ligesom med seniorpensionen, så sagerne og afgørelserne bliver mere ensartede.

Hvordan det så skal udmøntes i dagligdagen ude i kommunerne, må vi finde ud af. Jeg tror stadig, at kommunerne skal spille en rolle der, men i dag har postnummeret alt for stor betydning i forhold til, om man får visitationen til fleksjob, og hvor hurtigt den sker. Det skal vi have udjævnet og gjort smartere."

}