TR efter nye rapporter: ”UC Syd er en vingeskudt organisation”

Der er store problemer med arbejdsmiljøet på Sydjyllands største uddannelsesinstitution, UC Syd, hvor omtrent 200 DM-medlemmer arbejder. Det stod klart allerede i september sidste år.
 
Nu er omfanget af problemerne for de ansatte blevet yderligere beskrevet, både i en ny arbejdspladsvurdering (APV) og i en selvstændig undersøgelse, som bestyrelsen har bedt konsulentfirmaet Lead om at lave.

Rapporterne er hård læsning, lyder det fra lektor Hans Iskov, der også er tillidsrepræsentant for underviserne på ernærings- og sundhedsuddannelsen i UC Syd.

Han bider først og fremmest mærke i, at 30 procent af medarbejderne nærer mistillid til direktionen.  

”Topledelsen har ikke været i stand til at formidle de forandringer, vi er igennem på en måde, der bare skaber nogenlunde tryghed. Envejskommunikation på intranettet rækker ikke i en tid med nedgang, og den opgave har de slet ikke taget alvorligt. Derfor står vi med en organisation, der visse steder er vingeskudt,” siger Hans Iskov.

Dialog nu

Tidligere på måneden indkaldte UC Syds bestyrelse til krisemøde om APV’en og resultaterne i den eksterne arbejdsmiljørapport. Et møde, der endte med bestyrelsens opbakning til rektor og den øvrige direktion, med det forbehold, at en række præmisser bliver opfyldt.

"Nogle ting skal stoppe nu. Krænkelser, som for eksempel overfusninger, er helt uacceptable, og ansvaret for at sikre en sund arbejdspladskultur ligger naturligvis hos rektor og direktionen, men det gælder for hele organisationen," siger Diana Mose Olsen, der er bestyrelsesformand i UC Syd.

Hun noterer også, at begge arbejdsmiljørapporter viser, at flertallet af de ansatte er glade for at gå på arbejde, til trods for de udfordringer, der har været.

"Jeg læser det sådan, at der har været en opsparet frustration, som dele af medarbejderstaben har svært ved at lægge bag sig," siger Diana Mose Olsen.

Lektor og tillidsrepræsentant Hans Iskov anerkender, at der er omstændigheder, som topledelsen ikke har indflydelse på, for eksempel faldende optag af nye studerende.

"Men alle de ubekendte øger jo kun behovet for, at vi som medarbejdere bliver inddraget i en ægte dialog om strategierne for huset. Og den dialog skal i gang nu,” siger lektoren. 

Når ingen kender landkortet, kan medarbejderne hverken forberede sig på kommende beslutninger eller byde ind med løsninger, påpeger han.

”Direktionen mister respekt, fordi de ikke får skabt en bred forståelse for deres beslutninger. Det giver mange medarbejdere en oplevelse af, at det lange lys er slukket, mens vi hopper fra tue til tue uden udviklingsperspektiver,” siger Hans Iskov.

Rektor Alexander Von Oettingen har ikke ønsket at stille op til interview om sagen.

Han ønsker ro om processen og implementeringen af diverse handleplaner, lyder det i en mail til Akademikerbladet.

Professor: Anerkend og korriger

Ifølge Peter Hasle, der er professor i arbejdsmiljø ved SDU, kan en ledelse risikere at stå i vejen for, at en organisation kommer på fode igen, hvis ledelsen ikke anerkender, at den udgør en del af problemet.

”Men det kommer an på, om der sker forandringer hurtigt nok. Nu står rækken af problemer tydeligt beskrevet sort på hvidt i de to undersøgelser. En ansvarlig ledelse bør anerkende situationens alvor og med det samme begynde at korrigere sin adfærd efter det, der er lagt frem,” siger Peter Hasle.

LEAD-rapporten, der bygger på 74 interviews med både medarbejdere, tillidsvalgte, chefer og direktion, afkræfter, at der er en frygtkultur generelt i organisationen.

Til gengæld frygter cirka 30 procent af de ansatte at miste deres arbejde, lyder en af konklusionerne.  

”Det er klart, at medarbejderne bliver nervøse, når en arbejdsplads er inde i heftige nedskæringer. Det skal ikke forveksles med en frygt for, hvad der sker, når man møder rektor på gangen”, siger Professor Peter Hasle.

Bestyrelsesformand i UC Syd Diana Mose Olsen oplyser, at direktionen allerede 12. marts på et ekstraordinært bestyrelsesmøde skal fremlægge en køreplan for det videre arbejde.

"En præmis for at klare de udfordringer vi står overfor og som også fremgår af rapporten fra LEAD er, at der skal ske yderligere involvering af og dialog med medarbejderne. Det glæder mig, at det allerede er noget, direktionen har taget på sig, før en ny køreplanen er vedtaget," siger Diana Mose Olsen.

Rektor ’deler vandene’

I Akademikerbladet i september 2024 fik topledelsen i UC Syd – og rektor Alexander von Oettingen i særdeleshed – en hård kritik med på vejen.

En række nuværende og tidligere medarbejdere beskrev, hvordan flere havde oplevet offentlige tilsvininger fra deres øverste chef, som de kaldte for utilregnelig og temperamentsfuld.

Samtidig kunne DM's afdeling for forhandling og rådgivning i en periode på tre-fire måneder notere sig et stigende omfang af henvendelser fra UC Syd, der vidnede om et massivt pres på medarbejderne.

Mellem 30 og 40 undervisere og administrative AC-medarbejdere på uddannelsesinstitutionen fortalte enslydende om problemer med et øget arbejdspres, et hårdt arbejdsmiljø og en ledelse, de ikke stoler på.

De fleste interviewede i Lead-rapporten beskriver Alexander von Oettingen som en karismatisk, passioneret og udadvendt leder. Men de taler også om en topchef, der ”deler vandene” med sine til tider voldsomt bramfri udtalelser.

Rapporten konkluderer, at den lave psykologiske tryghed på arbejdspladsen bunder i en ’dem og os’-kultur.

I APV'en svarer 63 procent, at de enten er neutrale, uenige eller helt uenige i, at direktionen fremmer en kultur for samarbejde, tillid og respekt.

Under halvdelen - 43 procent – har generelt tillid til direktionens måde at lede UC Syd på.

Ingen af beskrivelserne kommer bag på lektor og tillidsrepræsentant Hans Iskov:

”Jeg håber, at vi har ramt bunden og nu kan begynde at arbejde os op igen. Det bliver afgørende, at direktionen kan fremlægge en samlet plan hurtigt, så vi ikke kun skal agere afdelingsvist. Hvis jeg skal hænge mit håb på noget, er det, at samarbejdet mellem ansatte og lokale ledere med enkelte undtagelser ser ud til at fungere”, siger Hans Iskov.

Også arbejdsmiljøprofessor Peter Hasle ser et lyspunkt i, at samarbejdet mellem lokale ledere og ansatte i store træk ser ud til at fungere i UC Syd.

”Forholdet til den nærmeste chef har større betydning end noget andet for folks dagligdag. Det er med kollegerne og den nærmeste leder, at man skal kunne lufte sin bekymring og usikkerhed. De samtaler er endnu vigtigere i belastede perioder,” siger Hasle.

En topledelse vil altid være skydeskive for medarbejdernes frustrationer i en usikker tid, påpeger han.

”Men det er et krav, at rektor og den øvrige ledergruppe skal rumme kritikken. Det er også et krav i arbejdsmiljøloven, at ingen skal risikere krænkelser på jobbet, for eksempel i form af skældud. Så der skal gang i en proces for at rette op på problemerne, hvor det løbende vurderes, om de nye strategier og politikker virker," fastslår SDU-professoren.

Når direktionens plan foreligger, vil UC Syds bestyrelse igen gøre status, meddeler bestyrelsens formand Diana Mose Olsen.

"Det er ikke nemt for en direktion at stå i stiv kuling og samtidig være med til at skabe forandring. Det kan også være, at nogen i direktionen selv når frem til, at de ikke er de rette til at føre UC Syd et nyt sted hen," siger hun.

Bestyrelsen skal også kigge indad, tilføjer Diana Mose Olsen.

"Vi har et medansvar for, at der blev truffet hurtige beslutninger i en periode, hvor UC Syd skulle gennemføre store sparerunder uden at have en ny ledelsesstruktur på plads. Men det var desværre en nødvendighed for at sikre at vi også har et UC Syd i fremtiden," siger hun.