Ida planlægger arbejdet efter sin menstruation: ”Tiden op til ægløsning er en fed tid at netværke i”

For syv år siden begyndte Ida Axholm at tracke sin ægløsning. Det blev en øjenåbner. 

Hendes menstruationscyklus viste sig at hænge tæt sammen med hendes søvnbehov, overskud og humør. Men ikke nok med det - det påvirkede også arbejdslivet direkte.

Ida Axholm arbejdede dengang som folkeskolelærer. Og hun fandt ud af, at det fungerede godt, hvis hun planlagde og præsenterede nye forløb i tiden op til sin ægløsning, hvorimod mere stillesiddende arbejdsopgaver passede bedre til tiden efter. Der kunne hun rette opgaver.

”Det var så vildt pludselig at se en sammenhæng,” siger den 33-årige molekylær- og medicinalbiolog i dag.

Nu underviser hun i, hvordan man kan bruge sin cyklus til at planlægge livet. De fire faser kan ses som årstider, mener hun: vinter, forår, sommer og efterår - og det bør man planlægge efter, mener hun.

Det er en tilgang, som flere danske kvinder interesserer sig for.

I Jyllands-Posten fortæller internetboghandleren Saxo, at der har været en stigende tendens i, hvor mange bøger der bliver skrevet om emnet.

Det handler for Ida Axholm ikke om, at menstruationscyklussen styrer hendes liv, men om bedre planlægning.

”Mange ting er faste i kalenderen, men jeg kan skrue på forventningerne. Jeg ved måske, at julefrokosten ikke bliver mit livs fest, fordi den ligger oven i min indre vinter,” siger Ida Axholm.

Det er mest baseret på personlig erfaring, forklarer hun.

”Jeg oplever også, at det er forskelligt fra person til person, hvad man mærker. Om man overhovedet mærker udsving i hormoner og hvor kraftigt,” siger Ida Axholm.

Det genkender Ditte Trolle, der er speciallæge i gynækologi og obstetrik og har skrevet en bog om overgangsalderen.

Det er rigtigt, at der er nogle kvinder, der registrerer deres cyklus, forklarer hun. Men der til gengæld også mange, der slet ikke kan mærke den.

”Der er nogle kvinder, der er ekstra følsomme over for deres hormonsvingninger, og der kan det måske være en fordel at holde øje med sin cyklus, men langt de fleste mærker ikke svingninger,” siger Ditte Trolle.

Arbejdspladserne skal ikke nødvendigvis indrette sig

Det er jo fint, hvis det kan hjælpe nogen at følge sin cyklus, mener Ditte Trolle. Men det kan også kamme over.

”Man skal ikke have hele Danmarks befolkning til at planlægge arbejdslivet efter deres cyklus, fordi det er simpelthen at overspille hormonernes betydning,” siger hun.

Det er en vigtig pointe for Ditte Trolle at få med.

”For mig handler det også om ikke at gøre kvinder til ofre for deres biologi. Helt ideologisk mener jeg, at det er en stor dødssejler, hvis man giver kvinders hormoner for meget magt,” siger Ditte Trolle.

Det er heller ikke Ida Axholms mission, at arbejdspladserne skal indrette sig efter medarbejdernes hormoncyklus. Men det er vigtigt for hende at aftabuisere hormonelle svingninger, så man kan snakke åbent om dem.

Det er også vigtigt for hende at skelne mellem almindelige hormonelle udsving og mere alvorlige tilstande som PMDD eller endometriose.

Ida Axholm forstår, at analogien med årstider kan virke abstrakt, men hun savner et fælles sprog for kønshormoner.

”Hvis jeg siger, jeg er i den luteale fase, vil få forstå det. Men ’indre vinter’ giver mening for de fleste danskere. I vinteren er alle mere trætte og indadvendte,” siger hun.

For Ida Axholm er det en del af en bredere bevægelse mod aftabuisering af forskellige livsvilkår, som for eksempel overgangsalder eller migræne. Det handler om at gøre plads til, at mennesker kan leve med de vilkår, de har, uden at det bliver brugt imod dem.

”Det har jo ingen betydning for, om vi kan varetage vores jobs. Det handler mere om, at vi er kommet det skridt videre fra den tid, hvor kvinder blev kaldt hysteriske og hormonel var et skældsord,” siger Ida Axholm.

Hun ser sig selv som en del af en ny generation, der kan sætte ord på deres hormonelle udsving, uden at være bange for at miste jobbet eller troværdigheden.

”Folk kan godt tage mig seriøst, selvom jeg har en cyklus,” siger hun.

Sådan kan menstruationscyklussens ses som fire årstider

Hold på både hat og solbriller. Her guider Ida Axholm dig gennem sine oplevelser af cyklusbaserede årstider og arbejdsliv.

Speciallæge Ditte Trolle følger med og forklarer, hvad videnskaben siger.

Fase 1: Den indre vinter

Vi starter i et goldt og mørkt indre landskab, hvor kreativiteten ligger brak, imens kroppen bruger sin energi på menstruationen.

”Det kan føles, som om alt er dødt. Man kan næsten ikke huske sommeren,” siger Ida Axholm.

Selvom kreativiteten har svære vækstvilkår i det golde landskab, påvirker det sjældent arbejdsevnen.

”Der er bare mindre energi og overskud at tage af, så det kan være en god idé at arbejde hjemmefra i bløde bukser,” anbefaler Ida Axholm.

Hvis man har gang i en opgave på arbejdet, som man ikke kan lave hjemmefra, så kan man justere på sin sociale kalender i stedet. Takke nej til fredagsbaren eller børnefødselsdagen. Småting, som at melde sig til at købe blomster til kollegaens fødselsdag eller fikse printeren, kan også vente.

Den indre vinter er vigtig, siger Ida Axholm. Tomrummet giver plads til, at nye idéer kan blive sået – og spire til foråret.

Rent biologisk er der er en lav produktion af hormoner, forklarer speciallæge Ditte Trolle. Men den er ikke sat i stå.

Østrogenproduktionen begynder lige så stille på det tidspunkt, hvor menstruationen starter.

”Hvis man føler sig low de dage, så skyldes det nok ikke hormoner, men mere, at man netop bløder og måske har ondt,” siger Ditte Trolle.

Fase 2: Det indre forår

Ifølge Ida Axholm er det her, at alt springer ud og spirer. Ida Axholm oplever, at hun får flere idéer og lettere ved at gå med på andres idéer.
Hvor hun om vinteren pakker sig ind og gør the bare minimum, mærker hun nu en stærk social lyst og handlekraft.

”Før jeg kendte til faserne, var det tit her, at jeg ringede til alle mine veninder og ville drikke vin efter arbejde. Men hvis de så først havde tid 14 dage senere, var jeg dybt inde i mit indre efterår og havde slet ingen social energi,” fortæller Ida Axholm, som fik en øjenåbner, da hun opdagede, at hun kunne udnytte forårets sprudlende energi, når hun lagde sine aftaler der.

Det indre forår er godt til at kaste sig ud i noget nyt, mener hun.

”Personligt synes jeg det er en fed fase til at netværke eller starte nye projekter i. Jeg bruger den ekstroverte energi til at få noget fra hånden,” siger hun.

Ditte Trolle forklarer, at østrogenniveauet stiger i denne periode op til ægløsningen, fordi æggene vokser i livmoderen. Det gør de fra det øjeblik, menstruationen starter, og derfor starter den follikulære fase rent biologisk samtidigt med menstruationen.

I perioden mellem menstruationen og ægløsningen har mange det godt og er veloplagte. ”Mange føler, at de er i godt humør og har overskud,” siger Ditte Trolle.

Hun slår samtidig fast, at man ikke kan sige, at det skyldes østrogens indvirkning på hjernen.

”Vi ved ikke, hvordan samspillet mellem kønshormoner og hjernen virker,” siger hun.

Den gode energi kan lige så godt skyldes, at menstruationen er overstået, og at mange har en øget sexlyst, siger hun.

Fase 3: Den indre sommer

Tiden omkring din ægløsning er kendetegnet ved, at alting er blomstret op, mener Axholm. Solen skinner, og energien vil ingen ende tage, når du nyder de lange arbejdsdage.

Dit østrogen topper i niveau, og dit testosteron i kroppen stiger, hvilket kan gøre dig mere risikovillig, siger Ida Axholm.

”Jeg bliver som det modsatte af en bjørn i vinterhi – rastløs og fuld af overskud,” siger hun.

Testosteron er ganske rigtigt kendt som et risikohormon, siger Ditte Trolle. Og der er en lille top i produktionen af testosteron i forbindelse med ægløsningen, men i forhold til basalniveauet er den meget lille. For langt de fleste vil det altså ingen forskel gøre.

Ægløsningen varer principielt kun et øjeblik, fordi begrebet dækker over tidspunktet, hvor der går hul på ægblæren, som sidder i æggestokken, og ægget kommer ud i bughulen, forklarer lægen.

I denne periode kan det være svært at sidde stille og fordybe sig i arbejdsopgaver for Ida Axholm. Til gengæld oplever hun, at hun ikke har noget loft for sit overskud.

”I min indre sommer kan jeg nå dobbelt så meget, og det giver jeg plads til ved at planlægge længere arbejdsdage.”

Den ekstroverte energi bruger hun løs af, når hun holder oplæg, netværker og tager ud at sælge.

”Mit ordforråd er bedre, og jeg føler mig mere selvsikker. Måske lægger andre ikke mærke til det, men jeg kan for eksempel godt føle, at et oplæg gik bedre end normalt,” siger hun.

Efter arbejdet er det stadig sommer indeni, og der kan både være energi til en løbetur, et smut i Silvan og kvalitetstid med sit barn.

Fase 4: Det indre efterår

Ingen sommer varer evigt, og vi bevæger os ind i efteråret.

Temperaturen falder, bladene rusker af træerne, og der er få frugter at høste fra sommerens overskud, mener Axholm.

Østrogenniveauet falder, mens progesteron stiger – et hormon, hvis effekt Ida Axholm sammenligner med et glas rødvin.

”Jeg får det mere afslappet og mildt i starten af mit indre efterår,” siger hun.

Jo længere Ida Axholm kommer ind i efteråret, jo færre hormoner mærker hun i kroppen. Tiden op til menstruationen er derfor kendetegnet ved en kortere lunte, og hun er mere tilbøjelig til at sige nej til sociale ting.

Det er rigtigt, at der er en top i produktionen af østrogen og progesteron i perioden efter ægløsningen, siger læge Ditte Trolle.

”Men man kan ikke sige, at der generelt er færre hormoner i kroppen i den her periode. Og vi ved ikke, om progesteron har en beroligende effekt på hjernen,” siger hun.

Det er dog ifølge speciallægen rigtigt, at i ugen op til menstruationen falder mængden af progesteron – medmindre du er blevet gravid – og der kan nogle få PMS-symptomer. Man kan føle sig træt eller mere irriteret, forklarer Ditte Trolle.

Efteråret byder på en mere introvert energi for Ida Axholm. Den slags, hvor hun tager høretelefoner på og får lyst til at hænge et ’Forstyr ikke’-skilt op.

”I efteråret vil jeg rigtig gerne have arbejdsopgaver, som kræver ro, fordybelse og mindre snak. Det kan være at rette fejl,” siger Ida Axholm.

Det gælder om at kende sine hormoner.

”Nogle dage kan jeg mærke, at jeg har fået nejhatten på. Så siger jeg: ’Kør I bare med jeres opgaver. Jeg er i mit indre efterår i dag,” siger Ida Axholm.

Mange af hendes samarbejdspartnere ved, at det betyder, at Ida Axholm drikker en ekstra kop te, og at hun nok snart skal være tilbage og drive energien igen.

Det dybe efterår op til menstruationen betyder for Ida Axholm en tendens til vrede, og at hun er mere tilbøjelig til at sige nej til sociale ting og rykke dem til ugen efter.

Her slutter vores rundtur gennem årstiderne. For Ida Axholm starter den forfra hver vinter – med nye udsving og vejrfænomener.