Professorer: Regeringens spareplaner er et politisk nybrud

KL-formand og kalundborgborgmester Martin Damm (V) har været leverandør i fyndige citater, når det gælder det voksende statslige bureaukrati.

”Det er uhyrligt. Nogen må ganske enkelt stoppe det. Nogen er nødt til i det her land at sætte sig i spidsen for at komme det til livs,” lyder et eksempel i Jyllands-Posten.

Det er hørt før. Men Martin Damms ihærdighed har været med til at bane vejen for ”regeringens oplæg til politisk prioriteret opgavebortfald”, der skal fjerne 1.000 årsværk i staten i et forsøg på afbureaukratisering.

Når finansminister Nikolaj Wammen har afkrævet mådehold og ”færre kolde hænder” i kommunerne, har Martin Damm sendt bolden retur. Når regeringen har varslet besparelser for tre milliarder kroner i kommunal administration, har han peget på, at antallet af årsværk er steget med 32 procent i departementer og 41 procent i statslige styrelser på fem år, mens det blot har været 2,4 procent i kommunerne.

Samtidig har KL fremlagt kataloger med eksempler på regler og detailkrav, der har pålagt kommunerne ekstra administration, og ligeledes forslag til regelforenklinger, der kan frigive ressourcer.

Nikolaj Wammen måtte da også indrømme, at staten må ”smage sin egen medicin,” da han midt under dette års forhandlinger om kommunernes økonomi pludselig meddelte, at der skulle skæres 1.000 årsværk i den statslige administration.

Og her er så det nye.

De seneste 40 år har tilgangen i alle politikernes kampagner for afbureaukratisering været, at hvis alle bare satte sig i en rundkreds, så kunne man let pege på overflødigt bureaukrati og administration. Det siger Peter Bjerre Mortensen, der er professor ved institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

”Men det går man faktisk væk fra i regeringens oplæg. Man siger derimod, at når der skal være færre ansatte, skal der også være færre opgaver, og bortfaldet af opgaver skal prioriteres politisk. Det er et opgør med ideen om overflødig administration,” siger Peter Bjerre Mortensen.

Væk fra grønthøsteren

Ifølge Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, kan SVM-regeringens oplæg blive et paradigmeskifte i arbejdet med afbureaukratisering.

”Hvor man tidligere har haft nogle lidt diffuse ideer om, at alting kan blive lidt billigere, er regeringens oplæg konkret og peger på nogle specifikke opgaver, som den ikke længere ønsker at varetaget. Det er et markant nybrud, som jeg faktisk har sympati for,” siger han.

Regeringsoplægget adskiller sig dermed fra grønthøsterbesparelser som det upopulære omprioriteringsbidrag, hvor hele ministerier har været underlagt generelle, årlige besparelser på 2 procent i forventning om, at det ville fjerne unødvendig administration uden at påvirke kerneopgaven.

Også Jacob Torfing, professor i offentlig forvaltning ved Roskilde Universitet, finder det positivt, at regeringen nu kæder besparelser sammen med konkret opgavebortfald.

”Hvis man bare kører grønthøsteren hen over ministerierne, men efterlader medarbejderne med de samme opgaver, som skal løses på kortere tid, bliver de bare stressede. Så det her oplæg, hvor man kigger på arbejdsfunktioner, synes jeg er en god øvelse, hvis man besluttet sig for at spare,” siger han.   

186 forslag

Jacob Torfing roser samtidig hensigten i flere af de i alt 186 konkrete forslag i oplægget.

”Staten har gennem mange år trådt på speederen, når det gælder kontrol og tilsyn. Noget af det vil man rulle tilbage, og det kan resultere i flere frihedsgrader rundt omkring. Men det udgør så kun en fjerdedel af de 1.000 årsværk, man vil fjerne,” siger han.

Af de resterende årsværk i udspillet udgør ”myndighedsopgaver”, ”rådgivning” og ”øvrige” opgaver cirka halvdelen.

Det dækker blandt andet over, at regeringen vil fjerne støtten til Center for Rusmiddelforskning og Center for Boligsocial Udvikling, ligesom Rådet for Børns Læring, Dansk Center for Undervisningsmiljø og Kulturministeriets Forskningsudvalg skal nedlægges. Det samme skal ske med Dansk Patientsikkerhedsdatabase.

Og det er bemærkelsesværdigt, at der peges på disse områder, mener Peter Bjerre Mortensen.

”Man må formode, at det er ministerierne selv, der er blevet bedt om at udpege opgaver, der kan falde bort, og med disse centre og udvalg har vi at gøre med interessenter, der ligger langt fra ministeriernes departementer, og som alt andet lige vil give mindre intern ballade, fordi besparelserne ikke rammer kernebudgettet,” siger han.

Hvad er administration?

Ifølge oplægget er 33 ud af de i alt 186 opgaver, som regeringen foreslår fjernet, administrative opgaver, viser Akademikerbladet optælling.

Det gælder for eksempel en ”tilbagerulning” af det reducerede ledelsesspænd i kriminalforsorgen, der blev indført i 2022 under overskriften ”Mere tid til kerneopgaven – mindre administrativt arbejde.”

Sidstnævnte viser ifølge Jacob Torfing, at det ikke er omkostningsfrit at skære i administration.   

”Arbejdet med offentlig ledelse har været en politisk prioritet og i Kriminalforsorgen, hvor arbejdsmiljøet har haltet, vil et reduceret ledelsesspænd med stor sandsynlighed gå ud over kvaliteten i sidste ende. Det samme gælder en lang række af de rådgivningsopgaver, man vil skære i, herunder overfor virksomheder. Så det her handler også om kvaliteten af den offentlige sektor,” siger Jacob Torfing.

Han hæfter sig desuden ved, at 72 af de 186 opgaver reelt ikke falder bort, men derimod skal gennemgå en ’nedjustering’, ’nedskalering’ eller ’tilpasning’.

”Det stiller jeg mig meget tvivlende overfor. Regelforenkling er en ekstremt besværlig og langsommelig proces, og jeg kan slet ikke se, at det umiddelbart føre til mindre arbejde, i hvert fald ikke de første par år. Men samtidig tror jeg, at man vil kigge på personalereduktionen først, for det er nemt at forholde sig til, og først herefter opgaverne. Så mange af de her forslag vil måske føre til en øget arbejdsbelastning for de tilbageværende medarbejdere,” siger Jacob Torfing.

Også Peter Bjerre Mortensen peger på, at afskaffelse af tilsyn og kontrol kan være vanskeligere, end det umiddelbart forekommer.

”Vi har allerede haft folk ude og kritisere flere af tiltagene, herunder ophøret af registreringen af utilsigtede hændelser Patientdatabasen. Så det, der er unødvendig kontrol for nogle, er en rettighed for andre,” siger han.

Han mener samtidig, at en del af de foreslåede prioriteringer reelt ikke burde kræve politiske beslutninger.

”Man vil blandt andet nedjustere Digitaliseringsministeriets besvarelser af internationale spørgeskemaer. Det er svært at se, hvorfor det skal forelægges det politiske niveau. Det fremgår også, at man vil ”afskaffe dobbeltarbejde” i Fødevareministeriet, men det vil man jo normalt sige, er en intern ministeriel prioriteringsopgave,” siger Peter Bjerre Mortensen.

Behøver ikke føre til afskedigelser

Regeringen har ikke har krævet at opgavebortfaldet skal medføre afskedigelser, men i en pressemeddelelse skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet, at det netop vil blive tilfældet i ministeriet, hvor regeringens planen fører til et opgavebortfald svarende til 21 årsværk.

Det er i småtingsafdelingen for et ministerium, der har omtrent 1.000 ansatte, mener Per Nikolaj Bukh.

”21 årsværk er ingenting, og det gælder også de 1.000 årsværk på alle ministerområderne. Det kan man sagtens rumme uden afskedigelser, hvis man vil, for det er inden for den normale personaleomsætning,” siger han.