Spring menu over
Dansk Magisterforening

Ny sæson af Karriere på hovedet: Arbejdet betyder mindre i vores liv

Rekrutteringsekspert Morten Ballisager

"Der er nogle unge mennesker, der kommer ridende ind på arbejdsmarkedet og siger: Nok er nok," fortæller Morten Ballisager. © Konsulenthuset ballisager

Podcast
Af Lasse Højsgaard
Del artikel:

Arbejdet betyder stadigt mindre for vores selvforståelse. Til gengæld er fritiden og familien blevet vigtigere, siger rekrutteringsekspert Morten Ballisager i den nyeste sæson af Akademikerbladets podcast ’Karriere på hovedet’.

Hør afsnittet her.

Vi er, hvad vi laver på vores arbejde. Sådan er det for mange, og sådan har det været i vores kultur i mange år.

Men lige nu peger pilen i en anden retning. Og det er især de unge, der kommer på arbejdsmarkedet med en helt anden tilgang.

Det fortæller Morten Ballisager på baggrund af den årlige kandidatanalyse fra Konsulenthuset Ballisager, der tager temperaturen på arbejdsmarkedet og de værdier og ønsker, der gør sig gældende.

”Helt kort fortalt: Arbejdslivet betyder mindre for danskerne i dag, end det gjorde for fem år siden,” siger han.

Spørgeundersøgelsen viser blandt andet, at nogle af de klassiske karrieremarkører er blevet mindre vigtige, når folk søger arbejde - for eksempel muligheden for at avancere i hierarkiet eller gøre sig dygtigere. Også fællesskabet med kollegerne og en god chef betyder mindre end tidligere.

Til gengæld lægger vi mere vægt på at få en god løn på fleksibilitet i arbejdslivet, så vi har bedre muligheder for at tilrettelægge vores liv ved siden af arbejdet.

Vi identificerer os ikke i samme grad igennem vores arbejde

Morten Ballisager

Det er ifølge Morten Ballisager udtryk for, at vi har fået et lidt mere instrumentelt forhold til vores arbejde. Vi skal tjene nogle penge, så vi kan komme hjem og realisere os selv i fritiden.

”Det her med avancement, dygtiggørelse, kolleger og chef er jo præcis det, der relaterer sig direkte til selve arbejdet. Og det mister betydning, fordi arbejdslivet mister betydning. Vi identificerer os ikke i samme grad igennem vores arbejde. Vi identificerer os i højere grad igennem det, vi laver i fritiden, igennem vores forældreskab og så videre,” siger han.

De unge har andre værdier

Tallene viser også, at det i høj grad er den yngre generation, der bærer det nye arbejdssyn med sig.

”Jeg tror både, det er sådan en generel tendens, og så tror jeg også, at der er nogle unge mennesker, der kommer ridende ind på arbejdsmarkedet og siger: 'Nok er nok, I X’er og boomere ser sgu noget slidte ud, når I går hjem fra arbejde. Det gider vi ikke'. Vi trækker en streg i sandet, så arbejdet ikke slider for meget på os,” siger Morten Ballisager.

Jeg kan godt være bekymret for, at der kommer nogle unge mennesker ind på arbejdsmarkedet, som er lidt for optagede af sig selv

Morten Ballisager

Selv er han splittet i forhold til de unges tilgang til arbejdet. For han ser også en snert af egoisme.

”Det ligger lidt i den tendens, at man har sig selv nærmest. Man kræver ind, men når det handler om at levere til holdet, trækker man sig lidt mere. Så jeg kan godt være bekymret for, at der kommer nogle unge mennesker ind på arbejdsmarkedet, som er lidt for optagede af sig selv," siger Morten Ballisager.

"Samtidig har jeg en stor forståelse for, at de unge trækker en grænse over for det, der måske har været lidt usundt for os i de ældre generationer.”

Morten Ballisager medvirker i et nyt afsnit af Akademikerbladets podcast ’Karriere på hovedet’. Her kan man høre ham fortælle om de nye tendenser på arbejdsmarkedet og blandt andet også, hvordan han selv ville svare på nogle af de spørgsmål om kvalitet i arbejdslivet, han stiller de medvirkende i kandidatanalysen.

Du kan høre og abonnere på podcasten 'Karriere på hovedet' her.