Hjemmegående – er det en karriere?
Oplevelsen med hver dag at skulle aflevere sin dreng i vuggestue var så hård, at Christina Tengstedt ikke ønskede at gøre det igen med sin datter. © Lasse Højsgaard
Ønsket om at have de første år uden adskillelse fra sit barn var stærkere end de økonomiske afsavn og frygten for at miste karrieren, fortæller Christine Tengstedt i et nye afsnit af ’Karriere på hovedet’.
Tid er vigtigere end ting. Sådan stod der på en lille seddel, der hang hjemme hos Christina Tengstedt Melgaard. Den skulle minde hende og hendes mand om, at der var en god grund til, at de levede på et meget stramt budget uden råd til den luksus, andre tager for givet.
”I perioder var det hårdt. Vi var jo ikke på ferie, og vi købte ikke rigtig nogen ting. Jeg kan huske, jeg brugte min første løn på at gå ud og købe lidt nyt til mig selv. Det tror jeg ikke, jeg havde gjort i 3-4 år. Så det blev virkelig skåret ind til benet, hvad man har brug for i sin hverdag.,” fortæller hun.
Grunden til, at familien sad så hårdt i det, var Christina Tengstedts manglende indkomst. Efter at have været på barselsorlov med hendes andet barn, valgte hun nemlig at fortsætte med at være hjemmegående eller 'hjemmepasser', som det også hedder.
Det var oplevelsen med hendes første barn, der stadig sad i kroppen. Hver morgen, når hun havde afleveret ham i vuggestue, måtte hun ringe til sin mand og græde ud. Det at skulle forlade sin lille dreng føltes bare helt forkert.
”Jeg tror egentlig ikke, vi havde en dårlig institution. Personalet gjorde, hvad de kunne. Men det var ikke rigtigt for os. Så da vi ventede barn nummer to, så viste jeg med det samme, at det skulle vi ikke en gang til. Og hvis vi ikke skulle det en gang til, så måtte jeg sætte min karriere og arbejdsliv på pause,” fortæller Christina Tengstedt.
Frygtede for karrieren
Selv om hun følelsesmæssigt var helt afklaret, var det en ”lang og svær” beslutning at blive hjemmegående. En ting var økonomien. En anden ting var frygten for den karriere, hun ellers var kommet rigtig godt i gang med. Hun var nyuddannet kandidat i tværkulturelle studier og var netop blevet ansat i en projektlederstilling i Foreningen Lige Adgang – den, som tidligere hed Foreningen Nydansker.
Men hvilke chancer har en hjemmegående husmor, der forsøger at vende tilbage på det akademiske arbejdsmarked?
”Jeg frygtede, at jeg ikke kunne komme tilbage i mit felt. Jeg frygtede, at jeg ligesom skulle starte under det niveau, som jeg var sluttet på. Altså om den her pause ville sætte mig tilbage,” siger hun.
Christina Tengstedt, der er forperson for Hjemmepassernes Landsorganisation, medvirker i et nyt afsnit af podcasten ’Karriere på hovedet’. Hør her hvordan hun organiserede sit arbejde som hjemmepasser med nye kolleger og sågar personalefester, og hør hvordan det gik, da hun efter 3½ år var klar til at vende tilbage til livet som lønmodtager.
