Der er 5 kvinder blandt landets 50 mest citerede eksperter

Sidse år kaldte flere mediechefer det for både 'skammeligt' og pinligt'.

Men skævhederne er fortsat tydelige på Akademikerbladets liste over Danmarks 50 mest citerede forskere i 2023.

På sidste års liste var tre kvindelige forskere med på listen, i år er der fem. Der er heller ikke en eneste ekspert med etnisk minoritetsbaggrund på ekspertlisten, og der er heller ingen udlændinge, selvom 43 procent af universitetsforskerne i dag kommer fra udlandet.

Ingen betvivler den faglige tyngde hos de mest citerede ekspertkilder. Men flere kritikere kalder det problematisk, at listen ikke afspejler en større diversitet.

Der er nogen, vi ikke hører eller ser, når de gamle i gårde hele tiden bliver trukket af stalden, lyder det blandt andre fra medieforsker Søren Schultz Jørgensen, der er docent ved DMJX og kommentator i Politiken.

”Når vi hele tiden ser og hører de samme eksperter, får vi et unuanceret billede af den viden, mangfoldighed og videnskabelige bredde i mediebilledet, som faktisk findes på forskningsinstitutter og universiteter,” siger han.

Der er god grund til at antage, at journalisterne meget ofte ringer til de kendte og erfarne eksperter. Dels har de styr på deres stof, dels ved de, hvordan den journalistiske arbejdsgang fungerer, siger han.

”Det er de medievantes disciplin at skyde fra hoften og bevare stamina, når der kommer en sendevogn forbi, så de er lettest at arbejde med. Og når en ekspert først er kravlet helt op blandt blockbusterne - som en Oppenheimer- eller Barbiefilm - så bliver han også lettere at søge frem for den næste journalist,” forklarer Søren Schultz Jørgensen.

Mere troværdig end en ung, brun kvinde?

En forsker er rundet af et bestemt syn på verden – en bestemt akademisk tradition. Så når vedkommende fylder meget både spalter og på sendefladen, fremmer det også en bestemt sandhed, selv om der godt kunne være flere.

Det siger Bolette Blaagaard, der er lektor med speciale i kommunikation og digitale medier på Aalborg Universitet.

”Når det så ofte er de samme eksperter, der udtaler sig, bliver vi som medieforbrugere både bekræftet i, hvem der er værd at lytte til, og at man skal se ud på en bestemt måde, hvis man vil have, at folk skal lytte. Når den ideelle ekspertkilde som oftest er en hvid, midaldrende, mandlig professor, så skaber vi os et billede af, at han er mere troværdig og klog end for eksempel en ung, brun kvinde,” siger Bolette Blaagaard.

Det overrasker Aalborg-lektoren, at den debat om repræsentation, som både kører på universiteterne og i mediehusene, ikke efterhånden afsætter et større aftryk i praksis.

”Danmark er så lidt progressivt og journalistikken er så utroligt konservativ. Unge kommer i praktik i mediehuse, der kun sjældent udfordrer de eksisterende præmisser. På nogle medier går det måske endda den forkerte vej. Medierne har betydning for måden, vi taler om andre mennesker på, fordi de er med til at skabe en konsensus om tonen og perspektivet. Derfor er det vigtigt at tale med forskellige mennesker, som giver forskellige perspektiver. Det sker bare ikke altid,” siger Bolette Blaagaard.

Helt skæv udvikling

Og det store paradigmeskifte kommer ikke inden for en overskuelig fremtid. Sådan lyder vurderingen fra lektor Hanne Jørndrup, der forsker i mediernes kildebrug på RUC.

”Hvorvidt det skyldes sprogbarrierer, tilbageholdenhed hos forskerne selv eller noget helt tredje, så bekræfter top 50-listen, at repræsentationen blandt de mest citerede ekspertkilder fortsat er helt skæv. Konsekvensen er, at meget talent i universitetsmiljøerne og mange perspektiver på videnskabelige resultater aldrig kommer frem i den offentlige samtale,” siger Hanne Jørndrup.

Magtforsker ved CBS Christoph Ellersgaard hæfter sig ved, at kun 10 procent af ekspertkilderne er kvinder, selvom andelen af kvindelige professorer er oppe på knap 25 procent.

”Det er bare helt vildt, at det ikke rykker sig mere. Og vi kan ikke se bort fra, at kommentatorrollen øger sandsynligheden for ubehagelige ting i din indbakke, hvis du er kvinde. Den situation bliver alt for ressourcedrænende,” siger Christoph Ellersgaard.

De yngre er mere uimponerede

Helle Malmvig er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og en af de kvindelige eksperter, der har holdt så stramt i tøjlerne, som hun kunne, i den ophedede debat, der opstod, efter at Hamas-krigere gik ind i Israel 7. oktober og konflikten mellem israelere og palæstinensere eskalerede.

I 2023 blev Malmvig den mest citerede af fem kvindelige ekspertkilder på top 50-listen.

Fem er ”forbandet få”, mener hun, og det ærgrer hende, at kvindelige forskere ikke altid er lige så frække som deres mandlige kolleger.

”Mange dygtige kvinder er mere tilbageholdende med at udtale sig om emner, der ligger bare en smule uden for det, de selv forsker i. Og fordi forskningen er så ultraspecialiseret i dag, kommer vi til at misse nogle virkeligt vigtige perspektiver og stemmer i den demokratiske samtale,” siger DIIS-forskeren.

I dag favner Malmvig ekspertrollen, både når medierne ringer om krigen i Gaza, om det arabiske forår og om VM i Qatar.

”Det kan jeg blandt andet, fordi jeg står på 23 års forskererfaring og er med til at videreformidle et helt forskningsfelt. Og så synes jeg, det er både sindssygt vigtigt og sjovt at formidle,” forklarer hun.

At stille op som forsker kræver også en vis portion mod, bemærker hun.

”Heldigvis ser jeg, at nogle af mine yngre kvindelige forskningskolleger er mere uimponerede over at tale med medier og finder et drive i formidlingsrollen. Men hvis vi skal have en større mangfoldighed i medierne kræver det også, at journalisterne tager sig tid til at lede efter de mindre åbenlyse, medievante talenter,” siger Helle Malmvig.

På Akademikerbladet er det faktisk lykkedes at rykke på fordelingen mellem mænd og kvinder i valget af kilder, så der i 2023 var en overvægt af kvinder blandt kilderne. Det kan du læse mere om HER.