Dansk Magisterforening

Se listen: Her er Danmarks 50 mest citerede eksperter i 2023

Top 50 Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Forrige år fyldte epidemiologer og virologer mediebilledet. I 2023 indtog økonomer, samfundsforskere og militæranalytikere listen over landets mest citerede ekspertkilder. Se hele listen nederst i artiklen.

I 2021 var han den 20. mest citerede forsker i danske medier og året efter nummer 7.

I 2023 blev professor Jes Søgaard så den suverænt mest benyttede ekspertkilde i Danmark. 

Det viser top 50-listen over Danmarks mest citerede eksperter, som Akademikerbladet nu kan offentliggøre for fjerde gang. Listen bliver lavet i samarbejde med Infomedia og dækker både tv, radio og trykte medier. 
 
Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi, blev citeret i 1752 mediehistorier sidste år. Det er næsten fem omtaler om dagen - hver dag, hele året.

DR’s omfattende afdækning af kræftskandalen på Skejbys mave- tarmkirurgisk afdeling, hvor over 300 patienter ventede for længe på at blive opereret, er en af de historier, SDU-professoren gav flest interviews om i 2023.

Også historierne om medicintilskuddet fra Novo til diabetespatienter, import af sygeplejersker fra andre lande og konsekvenserne af at hæve lønnen for SOSU-assistenter og andet sundhedspersonale var højt på mediedagsordenen i 2023. 

Der har kun været ganske få weekender, hvor jeg ikke har haft besøg af enten DR eller TV2 hjemme i min stue i Nyborg

Professor Jes Søgaard, årets mest citerede ekspertkilde i 2023

”Der har kun været ganske få weekender, hvor jeg ikke har haft besøg af enten DR eller TV2 hjemme i min stue i Nyborg. Alligevel overrasker det mig, at sundhedsdagsordenen kom til at fylde mere end for eksempel krigen i Ukraine,” siger Jes Søgaard.

Jes Søgaard er oprindeligt uddannet kandidat i socialvidenskab fra SDU. Det udgangspunkt har farvet hans virke som økonom og forsker, mener han.

”I hvert fald bestræber jeg mig på at tænke i mennesker, lige så meget som jeg tænker i kroner og ører, når vi diskuterer forhold i sundhedsvæsnet,” siger han. 

To eksperter har også adgang til regeringen

For første gang i de år, Akademikerbladet har lavet top 50-listen, overskygger coronapandemien ikke alle andre dagsordener.

I stedet blev scenen indtaget af militæranalytikere og professorer i jura og økonomi.

De mange militæranalytikere på listen er det usædvanlige for vores tid. Det siger lektor Christoph Ellersgaard, der forsker i netværk og eliter på CBS.

”Jeg bider mærke i, at det er militærforskerne og ikke fredsforskerne, der optrådte meget i medierne sidste år,” siger han. 

Erfaring vejer tungt på listen, der tæller 21 professorer. Kun en enkelt ekspertkilde er under 40 år gammel, mens 17 af eksperterne er 60 år eller ældre.   

Det giver god mening, at medierne især ringer til dem, der både har den faglige tyngde og den største medie-erfaring. Det siger Søren Schultz Jørgensen, der er docent på DMJX og ekstern medie-kommentator for Politiken.

”De er Tordenskjolds soldater, og de sover med støvlerne på. De kan udtale sig med stor, faglig myndighed og samtidig skyde fra hoften og præsentere en kompliceret sagsfremstilling på tre minutter foran et tændt kamera - uden at blive nervøse,” siger Søren Schultz Jørgensen. 

Ellersgaard noterer sig også, at to på listen - professor i statskundskab Michael Bang Petersen og økonomiprofessor Nina Smith - både har taletid hos regeringens centrale ministre og samtidig får spalteplads i de brede medier.

Det samme gælder muligvis også for økonomerne Michael Svarer, Peter Møllgaard og Carl Johan Dalgaard, vurderer han.  

”Til gengæld er humanisterne, alle samtidsdiagnostikerne, fraværende. Heller ikke offentligt intellektuelle som for eksempel Svend Brinkmann og Vincent Hendricks kan tilsyneladende konkurrere med juristerne og økonomerne,” siger Christoph Ellersgaard.

De sover med støvlerne på, kan udtale sig med stor, faglig myndighed og samtidig skyde fra hoften

Søren Schultz Jørgensen, docent på DMJX

Selv om undersøgelsen giver et meget grovmasket billede af mediernes kildebrug, viser den tydeligt, at diversiteten blandt de mest synlige eksperter er ekstremt begrænset, siger Søren Schultz Jørgensen.

”Det er ligesom Spotify. De sange, der spilles mest, er jo ikke nødvendigvis repræsentative for hele universet af gode popsange. De mest benyttede kilder afspejler derfor ikke den videnskabelige bredde, der er i forskningsverdenen, og vi risikerer som samfund at gå glip af både viden og mangfoldighed, når vores favoriteksperter bliver for ens,” siger Søren Schultz Jørgensen. 

Jes Søgaards udgangspunkt er socialvidenskaben: "Måske derfor bestræber jeg mig på at tænke i mennesker, lige så meget som jeg tænker i kroner og ører, når vi diskuterer forhold i sundhedsvæsnet,” siger han. Jes Søgaard er pr. 1. marts 2024 blevet professor emeritus. © Foto: Kristoffer Juel Poulsen

Jes Søgaard deler Søren Schultz Jørgensens betragtninger.  

”Jeg prøver ofte at sende stafetten videre, for jeg kender jo adskillige fremragende kolleger, der aldrig er i medierne - nogle af dem fordi de selv har valgt det fra. Jeg siger til de yngre, at de ikke skal være så bange for at kvaje sig, men der er jo også pres på dem, når det gælder de videnskabelige publikationer,” siger Jes Søgaard.

Mere diversitet på ønskelisten

DM’s forperson Camilla Gregersen synes, der er god grund til at sige tak til de eksperter, der stiller op i medierne for at gøre danskerne klogere.

”Vi skal være taknemmelige for deres vidensformidling. Det er helt essentielt for, at vi kan træffe vigtige samfundsbeslutninger til gavn for os alle,” siger Camilla Gregersen.

Hun har stor respekt for, at de beriger samfundsdebatten. 

”Og så skal vi have endnu flere videnspersoner i spil, så der kan komme mere diversitet i kilderne i medierne,” siger DM’s forperson. 

Der bliver måske en plads ledig på Akademikerbladets ekspertliste næste år. For til marts bliver 69-årige Jes Søgaard emeritus. Det er dog ikke hans plan at slippe sundhedsøkonomien fuldstændigt. 

”Jeg har altid befundet mig godt i formidlerrollen og brugt mange år på at lære at forklare tingene, så også jeg selv kan forstå det. Jeg håber ikke, at telefonen helt holder op med at ringe - Men jeg har nået en alder, hvor det er for opslidende med arbejdsdage på op til 15 timer,” siger Jes Søgaard.  

Listen bør fremgå nedenfor. Hvis du ikke kan se den, kan du finde den her. 

}