Flere DR-praktikanter står frem: ”Jeg måtte ikke sige det til nogen”

I sidste uge fortalte den studerende Isaac Macaulay i Akademikerbladet, at han blev sat til at arbejde ulønnet på fuld tid som journalist i DR, selv om hans praktikkontrakt lød på 13 timer om ugen. Igennem flere måneder var han hovedtilrettelægger på P1-programmet 'Klog på Sprog'.

Det er i strid med både DR’s egne retningslinjer og universitetsloven. Ulønnede praktikanter må ikke bruges som almindelig journalistisk arbejdskraft, lyder reglerne.

Nu deler en række tidligere praktikanter lignende oplevelser fra deres tid i DR.

”Jeg var universitetspraktikant på 'Klog på Sprog' i foråret 2018 og indgik i vagtplanen. Der ville ikke have været et program uden mig,” siger Katrine Fugl, der på det tidspunkt studerede Moderne Kultur og Kulturformidling på Københavns Universitet.

'Klog på Sprog' fungerede i 2018 på stort set samme måde, som da Isaac Macaulay var praktikant fem år senere, fortæller hun.

Da hun var inde i rutinen, medvirkede Katrine Fugl også til at lave en sæson af 'Historiequizzen'.

”Jeg lærte sindssygt meget af at være med, men jeg kan godt se, at jeg var med til at tage arbejde fra uddannede journalister,” siger Katrine Fugl, der også peger på, at cheferne i DR ikke reagerede på, at hun reelt varetog journalistarbejde. 

”Indstillingen var implicit, at der ikke blev taget notits af formaliteter. Og hvis jeg var sulten på mere arbejde, så var der også mulighed for det,” siger Katrine Fugl.

Men selvom hun sagde ja tak til arbejdsopgaverne, blev hun også forarget over DR’s behandling af hende.

”På et tidspunkt skulle Adrian Hughes lave både 'Klog på Sprog' og et andet indslag til Folkemødet på Bornholm. Det var langt hen ad vejen mig, der producerede indholdet”, fortæller hun.

”Men da det skulle afvikles, var der ikke plads til, at jeg selv kunne være en del af det. Der var ikke mulighed for at tage praktikanter med til Bornholm. Så jeg betalte selv min billet og fik nasset mig ind på noget overnatning, så jeg kunne være en del af afviklingen på det, jeg havde været med til at skabe,” siger Katrine Fugl.

Hun var var forarget, men ikke overrasket.

”Jeg forventede egentlig, at udnyttelse er laveste fællesnævner. Sådan er det vel også i filmbranchen og alle mulige andre steder, hvor man nogle gange arbejder sig op fra bunden. Det problematiske for mig er, at det er et statsejet medie, og at barren bør være højere i DR,” siger Katrine Fugl.

”Jeg følte, jeg var nødt til det”

En anden universitetspraktikant var tilknyttet 'Klog på Sprog' nogle år senere.

”Tirsdag og onsdag var det mit ansvar at line gæster op. Torsdag mødte vi så alle ind på arbejdet og skrev manus baseret på vores forskellige ideer. De kunne ikke havet fået tilrettelægger-processen til at hænge sammen uden mig,” siger den tidligere praktikant, der ønsker at være anonym.

Af samme grund var praktikanten træt af at arbejde gratis.

”Jeg var sur og frustreret over det, men jeg følte jeg var nødt til det. Jeg kan huske, at jeg spurgte alle mulige, om det virkelig kunne være rigtig, at man kan have folk ansat 37 timer uden løn. Men sådan var det bare. Og det stod jo også i jobopslaget. Argumentet var, at vi fik erfaringer, og at det var en del af vores uddannelse. Men det samme kan man jo sige om praktikanterne fra Journalisthøjskolen, og de fik løn,” siger den tidligere praktikant.

Professor: De studerende bliver misbrugt

Der er forskel på de roller, som lønnede journalistpraktikanter og ulønnede universitetspraktikanter ifølge reglerne kan indtage på arbejdspladsen.

Hvor journalistpraktikanter ifølge Journalistforbundets overenskomst med DR skal deltage i ”normale journalistiske arbejdsopgaver på redaktionen,” fremgår det klart af universitetsloven, at studerende ikke må bruges som arbejdskraft på arbejdspladserne. De meritgivende ophold for studerende skal i stedet for fungere som et 'projektorienteret forløb'.

Og den sondring er væsentlig, siger professor Mads Bryde Andersen, der har været fagansvarlig for de projektorienterede forløb ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. 

”Projektorienterede forløb er ikke almindelig journalistpraktik", siger han.

"Ideen er, at den studerende gennemfører et projekt på arbejdspladsen, og på den måde får fingrene ned i maskinrummet. Eller sådan burde det være. Men de projektorienterede forløb bliver notorisk misbrugt over en bred kam til at tiltrække gratis arbejdskraft,” siger Mads Bryde Andersen.

Det fremgår af "Retningslinjer for AC-praktikanter i DR", at praktikanter sagtens kan løse fagligt relevante opgaver, men ikke må indgå som en del af afdelingens normering.

”Det betyder, at afdelingen skal kunne fungere fuldt ud, uden der er en praktikant tilknyttet afdelingen,” står det i retningslinjerne.

Anne var en lus mellem to negle

Anne Horsted Møller et andet eksempel på, at DR ikke har overholdt reglerne.

Hun var fra februar 2017 ulønnet universitetspraktikant på DR-programmerne 'Orientering' og 'Droner og Kanoner' på P1.

Anne Horsted Møller stoppede imidlertid sin praktik allerede måneden efter, fordi hun følte sig som en ”lus mellem to negle”.

Det gjaldt især på programmet 'Droner og Kanoner', der ifølge Anne Horsted Møller blev produceret udelukkende af hende selv og værten.

Anne Horsted Møller stod for at få styr på kilderne til udsendelserne, lave forhåndsinterview, SoMe-arbejdet og medvirkede til at skrive manuskriptet, fortæller hun.

”Men jeg måtte ikke sige det til nogen. Det skulle holdes hemmeligt,” siger hun.

Hemmelighedskræmmeriet skyldtes efter Anne Horsted Møller opfattelse reglen om, at afdelingerne i DR skal fungere fuldt ud uden tilknytning af praktikanter.

”Der var en redaktionschef, som specifikt sagde, at jeg skulle passe på med at tale højt om, hvad jeg lavede. Så jeg arbejdede som journalist, uden at nogen vidste noget, og det blev jeg efterhånden ret træt af,” siger hun.

En ubehagelig situation i et lydstudie blev udslagsgivende for, at hun efter blot en måned kastede håndklædet i ringen.

”Jeg var ved at bånde et interview til en udsendelse, men så kommer en tillidsrepræsentant pludselig ind i studiet. Og går så ud igen. Det fik jeg ondt i maven over, for jeg vidste jo godt, at jeg befandt mig midt i en konflikt", siger Anne Horsted Møller.

Bagefter skrev hun til DR, at hun ønskede at stoppe.

Arbejdede op til 60 timer om ugen

Inden Anne Horsted Møller forlod DR, lovede en redaktionschef hende bod og bedring i DR’s behandling af praktikanter, og hun blev derfor overrasket, da Isaac Macaulay stod frem i Akademikerbladet med sin fortælling om at blive udnyttet som praktikant.

Isaacs historie overraskede til gengæld ikke en tredje tidligere P1-praktikant, som Akademikerbladet har talt med.

”Jeg arbejdede 40 timer om ugen, nogle gange 45 timer, og 60 timer kunne også lade sig gøre,” siger den tidligere DR-praktikant, der var studerende ved Aarhus Universitet og ønsker at være anonym.

Ifølge hans kontrakt måtte han i løbet af de fem måneders praktik maksimalt arbejde 500 timer.

”En måned inde i forløbet, begynder jeg at mærke, at jeg arbejdede alt for meget. Sideløbende havde jeg også undervisning på universitetet. Så jeg skrev til dem, at hvis jeg forsætter som hidtil, vil jeg ende med flere hundrede timers overarbejde,” siger han.

Ifølge den tidligere praktikant reagerede de ansvarlige i DR med overraskelse, ”måske fordi de havde skrevet under på min kontrakt og så glemt alt om den,” siger han.

Med det samme blev han tildelt færre vagter. Men han undrede sig samtidig over, at DR ved samme lejlighed undlod at reducere arbejdsmængden for en anden praktikant fra Aarhus Universitet, der befandt sig i nøjagtig samme situation, som ham selv.

”Min indsigelse burde have været en anledning til at kigge på de andre praktikanters kontrakter. Men det skete ikke. Så det virker som om, at så længe der ikke sker noget, så lader de som ingenting,” siger den tidligere universitetspraktikant. 

Måske fordi DR dybest set er afhængige af universitetspraktikanternes arbejdskraft, mener han.

”Jeg synes virkelig, at den måde man håndterer praktikanter på, kunne være bedre. Men desværre er DR præget af en kultur, hvor man ikke er opmærksom på sådan noget som rettigheder. Jeg forstår dog godt dem, der bider det i sig og giver en ekstra skalle. For det ligger i luften, at det er en betingelse for succes,” siger han.   

DR: Det berører os, at praktikanter er kede af det

For Camilla Gregersen, der er forperson i DM, tyder de nye vidnesbyrd på, at problemet ikke er enestående.

”Det er fuldstændig uacceptabelt, at Danmarks Radio gennem længere tid har brugt ulønnede praktikanter som reel arbejdskraft, hvilket meget peger på, når nu flere historier som disse dukker op”, siger hun.

”Det er modigt og vigtigt, at de unge står frem med deres fortællinger. Når vi får sådanne sager frem i lyset, kan vi som fagforening gøre noget ved dem og stoppe, at virksomheder udnytter praktikanter som gratis arbejdskraft. Og jeg kan love for, at vi vil gøre alt for at passe på de praktikanter, der står frem”, siger hun.

Akademikerbladet har forelagt ledelsen i Danmarks Radio de tidligere praktikanters vidnesbyrd. HR-chef Nanna Abildstrøm siger, at DR stræber efter at være et attraktivt uddannelsessted.

”Derfor berører det os at høre, at der er nogle praktikanter, der ikke har været glade for deres forløb,” skriver Nanna Abildstrøm til Akademikerbladet.

”Det er svært for mig at gå konkret ind i oplevelser der ligger år tilbage og i nogen tilfælde er anonymiserede. Men hvis der er tidligere praktikanter, der har noget på hjerte, er man selvfølgelig altid velkommen til at henvende sig til DR,” skriver hun.

Ifølge Nanna Abildstrøm har DR på baggrund af Akademikerbladets dækning igangsat et eftersyn af DR’s retningslinjer for praktikanter.