Socialdemokraterne: Vi vil gerne overveje Hjulmands ønske om professionelt fodboldcenter

Landstræner Kasper Hjulmand drømmer om et fodboldcenter for landsholdene, hvor forskere og trænere kan udveksle teori og praktik med hinanden, og det møder interesse på både Christiansborg og Københavns Universitet.

Kasper Hjulmand har forklaret, at han gerne så en fysisk facilitet for Danmarks 17 fodboldlandshold og alle de specialister, der er tilknyttet, hvor både et formelt og uformelt samarbejde kan finde sted mellem forskere og idrætsfolk.

"Det kunne både udvikle atleterne i toppen, men også få flest muligt til at dyrke idræt", siger Kasper Hjulmand.

Socialdemokraternes idrætsordfører Malte Larsen er ikke afvisende over for ideen.

"Vi lytter altid til de forslag, der kommer fra idrættens organisationer. Hvis de deler Kasper Hjulmands ønske om at skabe et akademi, som samler forskningen og fodboldlandsholdene under samme tag, så vil socialdemokraterne være åbne overfor at kigge på forslaget", siger Malte Larsen.

Eliteidrætten og den forskning, der knytter sig til området, er under konstant udvikling, mener S-ordføreren.

”Derfor kan det sagtens tænkes, at vi også skal justere på de rammer, vi har lagt for den danske elitesatsning. Det vil ikke være et projekt, der fødes på Christiansborg, for vi respekterer armslængdeprincippet. Men hvis organisationerne siger, at der er brug for et sted, hvor forskning og praksis kan mødes, så skal vi da lytte”, siger Malte Larsen.

Professor: Elitesportsforskning har trange kår

På Københavns Universitet møder Kasper Hjulmands drøm om et fodboldakademi også interesse.

I lighed med Hjulmand har professor i idræt- og coachingpsykologi Reinhard Stelter længe savnet, at Danmark lod sig inspirere af nabolandene Tyskland og Norge, der har gode erfaringer med at samle idrætsforskere, trænere og udøvere i trænerakademier og elitesportscentre.

”Hvis elitesporten skal blive i god gænge, vil det være en stor styrke, at vi skaber nogle neutrale mødesteder, hvor viden kan flyde mere frit mellem praktik og forskning", siger Reinhard Stelter.

"Mange sportsfolk kan føle sig ret fremmedgjorte, hvis de skal møde op på universitetet for at blive målt og interviewet til et forskningsprojekt uden at de ved noget om, hvordan de selv kan bruge den forskning i praksis”, forklarer Reinhard Stelter.

Forskning, der vedrører elitesporten, har trange kår, fordi breddeidrætten og folkesundheden løber med både den politiske opmærksomhed og de fleste af pengene, forklarer han. 

Det er cirka otte år siden, Reinhard Stelter senest havde succes med at søge økonomisk støtte til et projekt med fokus på elitesporten. 

"Så sent som for ganske nyligt fik en af mine potentielle ph.d.-studerende afslag hos både 5-6 fonde og Kulturministeriet på et projekt om elitetræning”, siger Reinhard Stelter.

"Jeg anser selv den sundhedsorienterede forskning for både vigtig og betydningsfuld, men det er alligevel påfaldende, at pengene ruller forholdsvist hurtigt, når mine kolleger søger om midler til projekter inden for diabetes, overvægt og lignende".

Ny viden skal favne både bredde og elite

Kigger man på de resultater, som danske topatleter opnår, går det under de nuværende betingelser ret godt for både fodbold og andre sportsgrene, så helt slemt kan det ikke stå til, mener socialdemokraternes ordfører, Malte Larsen. 

”Det er vigtigt, at vi fortsat sørger for at indsamle ny viden, som både favner bredde- og eliteidrætten. Sidste år bevilgede vi 19,5 milliarder til forskning på kultur- og idrætsområdet, og nogle af de midler gik til at undersøge forbedrede træningsformer i cykelsporten, men også til at optimere den mentale sundhed i eliteidrætten", siger han

Det er essentielt for socialdemokraterne at bevare det primære fokus på det forenings- og fællesskabsdannende.

"Men selv om breddeidrætten har højeste prioritet, kan vi jo godt være i dialog med landsholdstræneren og forskerne, hvis de oplever, at der er brug for at køre tingene på en anden måde,” siger  Malte Larsen.

Forsker: Elitesporten næres af breddesporten

I interviewet med Akademikerbladet vurderer Kasper Hjulmand, at etableringen af et fodboldcenter både kan udvikle toppen af sporten, men også få flere til at dyrke idræt på hobby-niveau.

Vægten af evidens peger dog ikke på, at gode resultater på topniveau per automatik styrker breddeidrætten, siger analyse- og forskningschef Rasmus Klarskov Storm fra Idrættens Analyseinstitut.

”Det, der blandt andet batter, er, at de lokale klubber blomstrer. At vi får børnene derned, at de har det nødvendige udstyr, og at de bliver fastholdt i et miljø, der sætter glæden ved sporten over konkurrence og alt det andet”, siger Rasmus Klarskov Storm.

Når elitesporten trives, skyldes det i høj grad, at breddeidrætten i Danmark er bygget så solidt op, vurderer han.

”Derfor skal politikerne nøje overveje en omfordeling af de midler, der går til sportens verden. Folkesundhedsdagsordenen bliver jo heller ikke mindre betydningsfuld i takt med, at befolkningen bliver ældre", siger Rasmus Klarskov Storm.

DBU er et af de rigeste forbund i landet, påpeger analyse- og forskningschefen fra Idrættens Analyseinstitut.

"Måske bør DBU gribe til egne lommer, hvis vurderingen er, at fodbolden har brug for sit eget center", lyder opfordringen fra Rasmus Klarskov Storm.