Arbejdsglæden topper blandt Uni-forskere og undervisere
Undervisere og forskere ved universitet score højt på arbejdsglæde og er kun overgået af læger og ledere. Det en ny særkørsel baseret på undersøgelser, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har lavet om danskernes arbejdsmiljø og helbred fra 2012-2018. © Jakob Boserup/Ritzau Scanpix
I ny undersøgelse stryger undervisere og forskere ved universiteterne ind på en tredjeplads som den faggruppe med størst arbejdsglæde. Indflydelse, anerkendelse og opbakning er nøglebegreber.
Læger og ledere. Det er de eneste faggrupper, der overhaler undervisere og forskere ved universitet i størst arbejdsglæde.
Det viser en ny særkørsel, som professor Lars Louis Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har lavet for Politiken.
Her har undervisere og forskere ved universitet en score på 76 ud af 100, hvor læger og ledere har en score på 77. En score på 75 svarer til en høj grad af arbejdsglæde.
Særkørslen er baseret på undersøgelser, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har lavet om danskernes arbejdsmiljø og helbred fra 2012-2018. I særkørslen fokuserer Lars Louis Andersen specifikt på engagement i arbejdet, som han og sine kollegaer har brugt som udtryk for arbejdsglæde.
Passionen er bærende
På Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet kan både postdoc Christine Crone og Brian Arly Jacobsen, som er lektor og tillidsrepræsentant på instituttet samt sektorformand for DM Universitet, nikke genkendende til undersøgelsens resultater.
Christine Crone mener, at passionen i hendes arbejde er en af de bærende grunde til, at hun er glad for sit arbejde.
”Min forskning er noget, jeg selv har en stor interesse for, men også noget jeg synes er vigtigt at formidle for studerende og for samfundet. I et større perspektiv er jeg ikke i tvivl om, at det er meningsfuldt”, siger hun.
Sammenhængen mellem forskningen og undervisningen er ifølge Brian Arly Jacobsen medvirkende til, at han og sine fagfælder finder glæde i deres arbejde.
”Vi er med til at definere vores eget forskningsfelt og dermed vores undervisning, hvor vi er med til at formidle, hvad vi forskningsmæssigt har gang i. Dermed er der en god sammenhæng mellem de arbejdsopgaver, vi har”, siger han.
Selvom Christine Crone finder sit job meningsgivende, sidder hun som postdoc ikke i en fast stilling.
Hendes ansættelse udløber nemlig til udgangen af januar næste år. På trods af hendes prekære jobsituation har hun besluttet sig for ikke at lade det påvirke hendes arbejdsglæde.
”Jeg har ret bevidst valgt at begrænse den tid, jeg bruger på at sikre mit næste job, altså at skrive et stort antal forskningsansøgninger. Jeg har personligt taget et andet valg, fordi jeg gerne vil fokusere på at forske. Det har den konsekvens, at min jobsituation bliver mere usikker, men jeg har en grundlæggende positiv tilgang til livet og tror på, at det nok skal gå”, siger hun.
Usikkerhedsfaktor hos indflydelse på arbejdsglæden
Brian Arly Jacobsen tror, at forskerne kunne være faggruppen med allerstørst arbejdsglæde. Det kræver blandt andet, at universiteterne får flere basismidler og dermed kan ansætte flere i faste stillinger.
Det øgede krav til forskerne om at sikre ekstern medfinansiering af forskningen er ifølge ham en usikkerhedsfaktor, der kan have indflydelse på arbejdsglæden.
”Det er et stort pres, at man hele tiden skal søge finansiering til sin egen ansættelse. Derfor har man højst sandsynligt mindre arbejdsglæde. At der stilles krav om, at man selv skal søge finansiering, bliver en målbar indikator både for ens egen karrierevej og for forskningsområdet i sig selv, hvilket er med til at skabe en høj grad af stress”, siger han.
