Overblik: 7 ting, du bør vide om en mulig reform af universiteterne
Aarhus Universitet er ved at planlægge en reform af kandidatuddannelserne. Nu foreslår Reformkommissionen imidlertid langt mere vidtrækkende ændringer - bare kort tid efter udflytningsplanen. © Foto: Anders Traerup/AU Foto.
Ingen SU på kandidaten og kortere uddannelse. Reformkommissionen har med økonomen Nina Smith foreslået en række ændringer af de videregående uddannelser. Få overblikket her.
Før politikernes omfattende udflytningsplan, der fjerner 4.350 studiepladser fra universiteterne, overhovedet er gennemført, lægger den såkaldte reformkommission nu op til flere omfattende ændringer af de videregående uddannelser - særligt kandidatuddannelserne.
Anbefalingerne kaldes for Nye Reformveje 1 og er altså stadig blot anbefalinger til politikerne, ikke reelle politiske planer.
Herunder kan du få et overblik over de vigtigste anbefalinger.
1. Kandidatuddannelser forkortes med 1 år
Universiteterne skal have en helt ny struktur. Kernen er en opdeling af kandidatuddannelserne i to spor.
I det ene spor bliver uddannelsens længde forkortet fra to til ét år og bliver rettet mod erhvervslivet. I det andet spor bliver kandidaten rettet mod en videre karriere i forskning og dybere specialisering.
Kommissionen regner med, at hver tredje kandidatstuderende skal tage den korte uddannelse. Det er særligt humaniora og samfundsfag, der skal gøres til korte uddannelser.
DM ser kritisk på forslaget. "Det vil gå ud over fagligheden, fjerne selvstændigheden som læres gennem det afsluttende speciale, og det vil give mindre tid til et tættere samarbejde med arbejdsmarkedet undervejs i studiet", siger formand Camilla Gregersen.
2. Studerende skal arbejde efter bacheloren
Studerende skal have muligheden for at arbejde efter bacheloren og læse en kandidatuddannelse ved siden af. Det kan gøres ved, at de nye etårige kandidatuddannelser bliver spredt over flere kalenderår.
3. Videregående overbygningsuddannelser åbnes op og gøres gratis
Kommissionen foreslår, at alle skal have mulighed for at tage en videregående uddannelse på for eksempel master-niveau på et hvilket som helst tidspunkt i deres arbejds- eller studieliv, og at denne overbygning skal være gratis for alle.
Reaktioner på Twitter
Nej tak til halve kandidater udklækket fra universiteterne. Vi skal have kvalitetsmedarbejdere selv i en situation, hvor vi mangler arbejdskraft.
— Søren Hvilshøj 💧🌍 🌞 / ❤️🇺🇦 (@s_hvilshoej) April 5, 2022
Regeringens reformkommission lægger op til store forandringer på kandidatuddannelserne på universiteterne. https://t.co/OA018jrDbg
Den her reformkommission består af de præcis sammen mennesker der deltog og foreslog de selvsamme besparelser for over ti år siden. Hvor er langsigtede vision for politisk forandring, de der andengenerationsreformer skulle være?
— Rasmus Hjorth (@fodsl3) April 6, 2022
DM mener: Forringelse at forkorte kandidat
"Vi skal ikke fratage de unge retskravet til en 5-årig kandidatuddannelse. Det vil være en markant forringelse af de unges rettigheder. Vi mener ikke, det er en holdbar vej at finansiere efteruddannelse med ringere grunduddannelser", siger Camilla Gregersen.
"Der er ikke brug for at spare på uddannelse i en tid, hvor der er behov for veluddannede unge. Tværtimod. Hos DM oplever vi, at efterspørgslen efter vores kandidatmedlemmer på det private arbejdsmarked er stigende, hvor vi omvendt ikke ser stor efterspørgsel efter bachelorer".
4. SU afskaffes på kandidatuddannelser og omlægges til lån
Kommissionen foreslår at fjerne SU-stipendier fra kandidatuddannelserne. I stedet skal studerende kunne tage et lån på op til 12.500 kroner om måneden. Samlet kan studerende kun få 54 måneders SU mod 70 måneder i dag.
Besparelsen skal gå til at finansiere flere penge til universiteterne. Kommissionen kalder den nuværende SU-model for "socialt ubalanceret", fordi universitetskandidaterne set over et livsforløb er blandt de bedst lønnede på arbejdsmarkedet.
"Fjerner man SU’en på kandidaten, lægger man endnu mere pres på de unge i en tid med enorm mistrivsel blandt de unge. Man kan finde kæmpe summer til militær, men der er åbenbart ikke råd til at sikre et minimalt forsørgelsesgrundlag for vores unge, mens de læser – det synes jeg er forkert", siger DM-formand Camilla Gregersen.
5. Ingen uddannelse skal kræve mere end 9 i snit
Ingen videregående uddannelse må kræve et højere karaktergennemsnit end 9. Ændringen skal sikre, at de unge ikke fordeles skævt på forskellige studieretninger, og samtidig skal ændringen gøre op med det, kommissionen kalder for "en giftig tolvtals-kultur".
Ah ja, den klassiske ‘vi fik gratis uddannelse og SU man kunne leve på, men fremtidens unge skal ikke have det så nemt’
— Dr Nanna (@nannakaalund) April 6, 2022
En sand perlerække af reformforslag fra Nina Smidts #reformkommission. @SMVdanmark bakker op om stort set hele pakken 👍. Særlig godt at bruge penge på uddannelseskvalitet i stedet på SU, mere erhvervsrettede kandidater og fokus på adm.byrder. #dkpol https://t.co/K56nrwH6nD
— Jakob Brandt (@JakoBrandt) April 6, 2022
DM mener: SU'en er den økonomiske rygrad
"SU’en er den økonomiske rygrad i de studerendes økonomi. Vi ved, at studerende kan arbejde maksimalt 15-19 timer om ugen, før det risikerer at have en negativ effekt i form af studieforsinkelse. Det er afgørende, at man som studerende har mulighed for at bruge størstedelen af sin energi på studierne, og det hjælper SU til", siger Camilla Gregersen.
"De økonomer, der har siddet i Reformkommissionen, har flere gange før foreslået at skære SU’en. Nu kommer forslaget igen som gammel, sur vin på en ny flaske, men det er altså ikke tid til at tage et minimalt forsørgelsesgrundlag væk fra en ungdom, der er ultra presset og stresset i forvejen".
6. Flere taxameterpenge
Kommissionen anbefaler 30 procent højere uddannelses-taxameter til de nye etårige kandidatuddannelser og 50 procent højere til erhvervskandidatuddannelser. Beskæftigelsestilskuddet, som universiteterne får ud fra ledigheden blandt dimittender, øges med 60 procent. Samlet set skal der tilføjes 600 mio. kroner.
Institutionerne bør selv beslutte, hvordan pengene skal bruges.
7. Ny fond skal udvikle uddannelserne
Der skal laves en fond, der fordeler penge til forsøg med udvikling af nye undervisningsformer. Det skal garanteres, at fonden holder mindst 10 år. Inspirationen er Danmarks Frie Forskningsfond. Kommissionen anbefaler, at uddannelsesinstitutionerne skal søge om pengene, men åbner for en model, hvor de uddeles uden ansøgning som en slags "mini-legater".
