Hver anden ph.d.-studerende på universiteterne mistrives

Det står slemt til for mange ph.d.er på de danske universiteter. Mere end hver anden ph.d. oplever stress, udbrændthed og arbejdspres i deres hverdag. Mange er desuden usikre på det faglige niveau og overvejer at droppe ud. 

I slutningen af marts måned fortalte formanden for de ph.d.-studerende på CBS til universitetets onlinemagasin, at der var dårlige forhold for ph.d.-studerende på CBS, og mange derfor lider af stress og angst relateret til arbejdet som ph.d.

I det seneste magasin af Akademikerbladet, kan man læse en lignende historie om ph.d.-studerende på CBS, der skulle undervise over 1.000 timer på en treårig periode og fik stjålet sit forskningsudstyr af sin vejleder.

Men meget tyder på, at problemet er langt mere udbredt. Det er ikke kun på CBS, der er problemer med ph.d.-studerendes trivsel.

En ny trivselsundersøgelse blandt knap 1600 ph.d'er udarbejdet i februar måned viser nemlig, at 56 procent af ph.d.-studerende har oplevet en arbejdsrelateret forværring af deres mentale helbred de seneste fire uger. 

Undersøgelsen er lavet af DM og Pand (PhD Association Network of Denmark). Ca. 16 procent af alle ph.d.-studerende i Danmark svaret.  

”Vi var lidt forfærdede over, at tallet var så højt. Men det bestemt ikke ukendt for os. Vi kender alle sammen nogen, der har været eller er sygemeldt på grund af mistrivsel”, siger Line Roager, der er medlem af PAND og er ph.d.-studerende på DTU.

Undersøgelsen viser også, at 42 procent har følt sig stresset for det meste af tiden de seneste fire uger, og at 35 procent det meste af tiden føler, at deres arbejde som ph.d.-studerende dræner så meget energi, at det har en negativ effekt på deres privatliv.

”Der er bestemt en kultur i forskerverdenen, hvor det opfattes som normalt, at man er totalt presset og den arbejdsmodel reproduceres hos de studerende. Som vi ser det, er der brug for et paradigmeskifte på det område”, siger Line Roager og uddyber:

”Vi er nødt til at italesætte, at man godt kan være en god forsker uden af arbejde 70 timer om ugen”.

Undersøgelsens resultater fik også ministeren til at tage stilling.

”Jeg vil give en klar opfordring til uddannelsesinstitutionerne om at sætte ind for at forbedre arbejdsmiljøet for deres ph.d.-studerende”, skriver uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S), i et mailsvar til Politiken i februar 2022. 

Inspirationspakke på vej

Og ministerens opfordring er blevet hørt. Danske Universiteters arbejdsgruppe for forskeruddannelserne er således i gang med at udarbejde en inspirationspakke for ph.d.-studerendes trivsel.

Pakken skal indeholde forskellige råd for, hvordan man skaber god ph.d.-trivsel. 

”Formålet med disse råd er at øge universiteternes bevidsthed om det, der berører ph.d.-studerendes trivsel. Inspirationspakken skal klæde dem bedre på til at adressere disse udfordringer”, siger Phillip Binning, der er formand for arbejdsgruppen, der består af repræsentanter fra alle universiteter.  

Da arbejdet er i gang, er rådene endnu ikke konkretiserede. Phillip Binning fastslår dog, at der i arbejdsgruppen og på universiteterne altid har været fokus på ph.d.-trivsel:

”Det vil ikke være fair at sige, at vi har sovet i timen, når det kommer til ph.d.-studerendes trivsel. Men når Pand og DMs undersøgelse viser disse resultater, så er vi nødt til at agere over for det”.

Phillip Binning erkender at trivsel er en kompleks størrelse.

”Man kan diskutere graden af problemet, for der er mange naturlige årsager til, at ph.d.er kan være stressede. Men der er ingen tvivl om, at det er meget vigtigt, at vi gør noget ved problemet og forbedrer trivslen”, fortæller han.

Hos PAND er man glad for, at udfordringerne bliver adresseret i arbejdsgruppen. Både DM og PAND var inviteret til en temadag for arbejdsgruppen, hvor der blev snakket løsninger for ph.d.ernes trivselsudfordringer.

”Før har der været meget få steder, hvor ph.d.-trivslen har været på dagsordenen som et problem, der skulle løses nu. Men med undersøgelsen og flere artikler om emnet, så oplever vi en lille bevågenhed, som ikke har været der før, og det er positivt”, fortæller Line Roager og håber, at PAND kan være med i det fremtidige arbejde om inspirationspakken.