Selvstændige tvinges til at betale til barselsfond

”Man undrer sig. Var den ikke tikket ind i e-boksen, havde jeg troet det var spam”.

Kirsten Fribert er uddannet tekstildesigner fra Designskolen i Kolding og har været selvstændig siden 1998. Hun har en enkeltmandsvirksomhed, som importerer og sælger marokkanske tæpper lavet af lokale kvinder fra berberstammerne i Atlasbjergene.

I disse dage modtager hun og tusindvis af andre selvstændige en opkrævning på 1225 kr., som skal betales til barselsfonden Barsel.dk.

Det er uanset, om de selv har børn eller ej. Om de ikke har lyst til at få børn. Eller om de har ansatte med eller uden børn eller ej.

For hvis man som selvstændig tjener mere end 231.920 kr. på et år, så skal man betale til de selvstændiges barselsfond Barsel.dk en gang om året.

Det har Kirsten Fribert nu gjort.

Men hun undrede sig, da hun havde ikke hørt om tiltaget før. Derfor kontaktede hun sin revisor.

”Det er ikke fordi, jeg ikke gerne betaler, men jeg undrer mig over måden, man gør det på. Det virker lidt som en anden form for ekstra skat. Jeg ville egentlig have ønsket den bare var kommet automatisk, for så havde jeg nok slet ikke tænkt over det”, siger Kirsten Fribert.

Nu hvor både Kirsten Fribert og hendes revisor har undersøgt sagen nærmere, synes hun egentlig, at formålet med opkrævningen er fint nok, selvom hun er langt over den fødedygtige alder og har en enkeltmandsvirksomhed.

Første gang der skal betales

At selvstændige nu opkræves et beløb til barselsfonden skyldes en politisk aftale, som blev indgået i forbindelse med finansloven for 2020.

Formålet er at styrke kvinders incitament til at blive selvstændigt erhvervsdrivende samt forbedre lønkompensationen i forbindelse med barsels- og forældreorlov for både mænd og kvinder.

Det betyder, at alle selvstændige med en årsindtægt, der er højere end den maksimale dagpengesats, som er 231.920 kr. i 2021, for første gang nu bliver opkrævet at betale ét beløb svarende til lidt over 100 kr. om måneden til barselsfonden.

”Alternativet er, at alle selvstændige, der gerne vil på barsel, sejler deres egen sø. Det er godt, der laves en fælles ordning. Det er noget, mange har efterspurgt længe, fordi der ikke har været nogen reelle løsninger for at få kompensation under barsel, hvis man er selvstændig”, siger Helle Idland, som er selvstændig og formand for DM’s landsklub for selvstændige og freelancere.

Har man ikke vidst, at opkrævningen pludselig tikkede ind i e-boksen, kan Helle Idland godt forstå, at det kan komme bag på én, og man måske så tænker, 'åh nej, endnu en udgift'.

”Men det handler om ligestilling og solidaritet blandt alle selvstændige. Ordningen er lavet for at få flere unge kvinder til at ville starte op som selvstændig, fordi de faktisk kan komme på barsel med kompensation. Jeg har selv lige fået opkrævningen og har fluks betalt, selvom jeg ikke planlægger nogen efternølere”, siger Helle Idland, som har været selvstændig i otte år og har to børn på i dag 15 og 17 år.

Ordningen er rettet til efter kritik

Da barselsfonden blev etableret for et par år siden, blev alle med et cvr-nummer opkrævet at betale til den. Selv lønmodtagere med en mindre virksomhed som bibeskæftigelse. Det skabte stor kritik og blev efterfølgende droppet.

Nu bliver personer ikke længere opkrævet at betale, hvis de har en lille virksomhed som fx importerer og sælger vin, smykkesten eller har biavl og sælger lidt honning i baghaven.

Til gengæld skal alle selvstændige med en vis omsætning betale. Det er vigtigt for at få volumen i ordningen, påpeger Helle Idland.

”Der skal volumen til, og derfor der giver også mening, at alle selvstændige deler denne regning. Alternativet er, man skal spare op i årevis for på sigt at kunne tage fri fra arbejdet og gå på barsel, og det er helt urealistisk. Det er netop derfor mange yngre kvinder ikke er startet op som selvstændig”, siger Helle Idland.