11 ugers øremærket barsel: Så meget påvirker det din pensionsopsparing

Et flertal i Folketinget bakker op om den model for fuld ligestilling ved barsel, som Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er blevet enige om.

Ifølge forslaget skal 11 ugers barsel øremærkes til hver forælder. Derudover har begge parter yderligere 13 ugers barsel, som kan overføres mellem mor og medforælder.

Danmark skal ifølge et EU-direktiv indføre mindst to måneders øremærket barsel inden 2. august 2022. 

I dag holder danske mænd i gennemsnit 5,6 ugers barsel, mens kvinder i gennemsnit tager godt 44 ugers barsel. Der er dog store forskelle på tværs af uddannelse og sektor.

Privatansatte mænd tager mindst barsel. Er man far og alene dækket af funktionærloven, har man ikke ret til løn under barsel. Men vil den nye model medføre øget økonomisk ligestilling mellem mænd og kvinder på den lange bane?

AkademikerPension (AKP) har for DM Akademikerbladet beregnet, hvad 11 ugers øremærket barsel betyder for en pensionsopsparing.

Forskel på 78.750 kr.

Der er tale om et tænkt eksempel, hvor kvinden tager 11 ugers mindre barsel og manden 11 ugers mere barsel, og hvor manden alene er omfattet af funktionærlovens rettigheder.

For en 30-årig nybagt mor vil 11 ugers ekstra pensionsopsparing give 41.600 kr., hvis personen går på pension som 69-årig. Endnu et barn som 40-årig øger det samlede pensionsdepot med 78.750 kr.

Ifølge AKP svarer de 78.750 kr. også til det, faren taber ved at træde ud af arbejdsmarkedet i 2x11 uger. 

Og der er tale om en væsentlig forskel, mener medlemschef i AKP, Vibeke Thinggaard Aagaard.  

”Medlemmer uden pensionsdækning under barsel råder vi altid til at fylde hullet op og øge pensionsindbetalingen, når der er plads til det i økonomien. For når det gælder den tidlige del af opsparingsfasen, så har selv små huller stor betydning på den lange bane. Af samme grund er den foreslåede model ekstrem positivt”, siger hun.

Men selvom øremærket forskel kommer til at gøre en forskel, er det langt fra nok til at udligne den nuværende forskel i pensionsopsparinger mellem mænd og kvinder. Godt nok haler kvinderne ind på mændene, men kvinder indbetaler fortsat 379 kr. eller 6,0 % mindre end mænd i pensionsbidrag hver måned, takket være blandt andet flere deltidsansættelser blandt kvinder.

Og det kan betyde endog rigtig meget. Fx har AKP tidligere beregnet, at en deltidsansættelse svarende til 25 timer hele livet, kan resultere i op til 10.000 kr. mindre i månedlig pensionsudbetaling.

”Det er selvfølgelig ikke en enkelt barselsperiode, der er udfordringen på den lange bane, men derimod summen af alle de forskelle, der er mellem mænd og kvinder, herunder at kvinder går mere på deltid. Men man kan selvfølgelig håbe på, at et tiltag som øremærket barsel kan være med til at ændre tænkningen og vanerne i familierne”, siger hun.

Få afledte effekter

Der er indtil videre ikke evidens for store afledte økonomiske effekter af øremærket barsel, påpeger Jakob Egholt Søgaard, adjunkt ved CEBI (Center for Economic Behavior and Inequality) ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Eksempelvis finder studier af øremærket barsel til mænd i Norge og Sverige ingen signifikante effekt på mænd og kvinders indkomst i de følgende år. Et dansk studie viste, at øremærkningen af to ugers barsel til mænd i 1998 øgede kvinders andel af den fælles indkomst i familier med 1,2 procentpoint i de efterfølgende år. Forskellen forsvandt igen efter otte år.

”Det er ikke superopløftende, når man kigger på de studier, der findes i forvejen. Samlet peger de på, at øremærket barsel isoleret set ikke er et mirakelmiddel til at øge den økonomiske ligestilling”, siger Jakob Egholt Søgaard.

Kan hjælpe på den lange bane

Ifølge Jakob Egholt Søgaard kan det dog langt fra udelukkes, at en model som den DA og FH forslår, kan være med til at flytte noget på den lange bane.

”Når vi kigger på enkeltstudier, kan vi ikke se noget, men på den anden side virker det som om, at det samlede sæt af politikker alligevel påvirker vores normer”, siger han.

”Det bedste eksempel på det er, hvis man sammenligner det gamle Øst- og Vesttyskland, lande der gennem mange år havde forskellige tilgange til ligestilling.  De forskelle varer faktisk ved i dag. Så det er nok noget med, at den samlede samfundsindretning betyder noget. Vi kan bare ikke pinpointe de enkelte dele”.