Forsinkede forskertalenter tvivler på støtte fra universiteter

Anton Grønne Kühl har taget en svær beslutning. Trods mange års forskning har han helt droppet at blive ph.d.

Han skulle have været færdig med sin afhandling på Københavns Universitet i juli sidste år, men blev forsinket i mange måneder på grund af corona-restriktioner. Han fik to måneders forlængelse med løn i august og september, mens han arbejdede gratis i sommerferien, men kunne ikke nå at indhente det tabte.  

”De tre måneder var ikke nok tid til at blive færdig, og svaret fra min vejleder på, om jeg kunne få yderligere forlængelse, var, at der i min situation ikke var flere penge, som jo skal findes lokalt på instituttet. Der var heller ikke mulighed for ekstern funding, da firmaet, der havde støttet mit forskningsprojekt, ikke eksisterer længere. Så da muligheden for at få et job kom i stedet for, valgte jeg det”, siger Anton Grønne Kühl, der er blevet ansat som geolog i konsulentfirmaet WSP Danmark.

Han er en af mange hundrede forskertalenter, der er blevet forsinkede på grund af det seneste års covid-19-restriktioner. Hvis de skal have hjælp til at forlænge forsker uddannelsen og færdiggøre ph.d.-afhandlingen, vil det koste måske 200 mio. kr.

Universiteterne lover, at der nok skal være penge til det, men flere ph.d.er tvivler på, at det reelt sker. For pengene skal findes lokalt på institutterne, viser DM Akademikerbladets rundspørge til universiteterne, og der er vidt forskellig økonomi på hvert enkelt institut.

Det er problematisk, at regningen for forlængelser bare smides nedad i systemet til institutter og fakulteter, mener Camilla Gregersen, formand for DM.

”Så bliver det jo en helt urimelig kamp om midler mellem alle forskere på instituttet. Coronakrisen er en udefrakommende krise, som har forsinket forskningen, og vores synspunkt har hele tiden været, at det ikke bør gå ud over forskningsmiljøerne”, siger hun i interviewet her.

Koster 200 mio. kr. at hjælpe forsinkede ph.d.’ere

Det nationale netværk PAND, der repræsenterer universiteternes ph.d.-studerende, er ikke imponeret over håndteringen af sagen.

”Vores bud er, at der er brug for omkring 200 millioner kr. for at kunne finansiere alle de ph.d.er, som er blevet forsinket, men det er som om, at universiteterne ikke anerkender problemets omfang. Vi savner en langt mere klar og åben udmelding om, hvordan de faktisk vil løse problemet”, siger Federico Jensen, der er bestyrelsesmedlem i PAND.

Han mener, at universiteterne smykker sig med, hvor godt det går med at hjælpe ph.d.erne ved at imødekomme ansøgninger om støtte til forlængelser.

”Men problemet er langt større, end tallene viser, for mange ph.d.er har helt afholdt sig fra at søge om forlængelse, fordi de på forhånd har opgivet at kunne få støtte på sit institut og i stedet er endt med at arbejde gratis under forlængelsen”, siger han.

En undersøgelse fra juni 2020 lavet af PAND i samarbejde med DM viste, at kun 2-3 procent af de ph.d.-studerende forventer at kunne afslutte deres projekt til tiden. 85 procent regner med forsinkelser.

”Som det ser ud nu, er situationen minimum den samme eller forværret sammenlignet med sidste år. Forsinkelsen vil i gennemsnit lyde på 3-5 måneder for mange ph.d.ere”, siger Federico Jensen.

Ingen forventninger om penge til studieforlængelse

Ph.d.-studerende ved DTU Karl Rasmus August Haxthausen er i skrivende stund dage fra at aflevere sin ph.d.-afhandling. Og han mener ikke, at ph.d.er skal gøre sig forventninger om at få løn under en forlængelsen af sin forskeruddannelse. 

”Jeg har fået tre måneders forlængelse, men da de desværre ikke er med løn, gør jeg mig færdig på en måned. Det er lidt presset”, skriver Karl Haxthausen i en mail til DM Akademikerbladet.

Han skønner, at der fra Folketingets hjælpepakke til universiteterne i efteråret kom penge nok til DTU til nogle dusin ph.d.-forlængelser, men langt fra nok til alle.

”Det var lidt uheldigt, at måden, de mig bekendt blev delt ud på, var u-annonceret, og at de blev uddelt efter først-til- mølle-princippet, for der er ikke penge at hente centralt fra DTU. Og der er heller ikke penge på mit institut sat til side til det, og jeg ved ikke med andre institutter”, fortæller Karl Haxthausen.

Han pointerer, at hans institutleder og ph.d.-skoleleder begge var flinke, og han fik at vide, at var han under ingen omstændigheder i stand til at gøre sin ph.d. færdig uden løn, så ville der kunne tages penge andre steder fra til en forlængelse.

”Men når de penge til en mulig forlængelse ville blive taget andre steder fra, hvor jeg ved, man også har hårdt brug for dem, så valgte jeg selv at finansiere en måned og så bare skrive, skrive, skrive”, fortæller Karl Haxthausen.

Artiklen fortsætter efter boksen

Forsinkelser koster KU 40 millioner

Københavns Universitet anslår, at coronaforlængelser for universitetets knap 1500 ph.d.-studerende vil koste universitetet i omegnen af 40 millioner kroner. Det skal i snit dække to måneders lønkompensation per person.

”Det er ikke midler vi har afsat, men vores bedste bud på, hvad forlængelserne kan komme til at koste”, forklarer vicedirektør for Forskning og Innovation på Københavns Universitet, Kim Brinckmann.

De 18 mio. kr. til ph.d.-forlængelser, som KU fik fra Folketingets samlede hjælpepakke til universiteterne er ifølge Kim Brinckmann allerede brugt. Det samme gælder andre universiteter, som DM Akademikerbladet kunne fortælle tilbage i marts måned sidste år.

”Udgifterne til ph.d.-forlængelser dækkes kun delvist via hjælpepakken. Kommer der flere penge fra Folketinget, vil det afbøde vores merudgift. Sker det ikke, skal de resterende penge findes enten via eksterne kilder eller på KU”, siger Kim Brinckmann.

Hvis KU har undersøgt alle løsningsmuligheder i det enkelte ph.d.-projekt, og man kommer frem til, at det kun er KU, der kan kompensere for en merudgift til løn, så må man kigge i KU’s eget budget, forklarer han. 

”Det skal vi som universitet stå på mål for. Der, hvor vi har vurderet, at en lønkompensation er nødvendig, må den enkelte ph.d.er ikke komme i klemme”, siger Kim Brinckmann.

Ingen midler og intet overblik

Syddansk Universitet (SDU) modtog i efteråret 1,95 mio.kr. fra Folketingets ph.d.-hjælpepakke, og de penge er fordelt til de enkelte fakulteter.

Universitetet har ikke lavet udregninger på, hvad forlængelser til ph.d.er vil koste, og der er heller ikke truffet central beslutning om at sætte midler af til det.

”SDU har ikke truffet beslutning om i fællesskab at afsætte yderligere midler til forlængelse af ph.d.-stipendier, og at pengene hertil derfor skal afsættes lokalt på fakulteterne”, siger universitetsdirektør Thomas Buchvald Vind.

SDU har ikke overblik over, hvor mange ph.d.ere, som er forsinkede eller forventes at blive det, men SDU’s fakulteter vil følge udviklingen i de kommende år.

Heller ikke CBS har afsat et specifikt beløb til at hjælpe forsinkede ph.d.ere, fortæller forskningsdekan Søren Hvidkjær

”Der er ikke afsat et specifikt beløb. Alle ansøgninger er blevet vurderet på individuel basis”.

CBS modtog 495.272 kr. fra Folketingets hjælpepakke, men alle de penge er brugt, oplyser CBS.

Selvom CBS er kommet ud af 2020 med et overskud på 80 millioner kroner som følge af coronanedlukningen, så vil overskuddet ikke blive brugt på de forsinkede ph.d.ere. De udgifter skal findes i ”det eksisterende budget”, oplyser CBS’ forskningsdekan.

Ph.d.-forsinkelser er en "ikke ubetydelig merudgift"

På Aarhus Universitet (AU) kan man ikke sige, hvor det samlede omfang lander, men man ved, at det er en ”ikke ubetydelig merudgift”. 

Det fortæller Anne Marie Pahuus, som er ph.d.-skoleleder på AU. Alligevel er der ikke oprettet eller suppleret løbende ind til en central pulje på AU.

”Vi budgetterer, så godt vi kan, og til ekstra løn og evt. andre ekstra tiltag målrettet de ph.d.-studerende er vi nødt til at bruge af netop de sparede driftsmidler til fx rejser”, fortæller Anne Marie Pahuus.

AU har per medio april registreret ph.d.-forlængelser for cirka 20 mio. kr., hvilket svarer til 508 måneder fordelt på ca. 170 ph.d.-studerende.

Også på IT-Universitet kan ph.d.-forlængelser blive en stor merudgift. ITU har indtil videre modtaget 8 ansøgninger, og seks af dem har helt eller delvist få medhold for typisk 1-3 måneders forlængelser. Det er en merudgift på knap en halv million kroner.

Og kommer der flere ansøgninger, hvilket er forventningen, så kan det give ITU store økonomiske udfordringer, fortæller ITU’s prorektor Jens Christian Godskesen.

”Der er ca. 65 ph.d.ere indskrevet på ITU, og med indtil videre 8 ansøgninger er det faktisk omkring hver 7., som har ansøgt. Kommer vi i nærheden af, at en tredjedel har brug for forlængelse, bliver det en stor udfordring for os at klare det. For så skal vi, som det ser ud lige nu, finde pengene selv, og det må nødvendigvis gå ud over nogle andre ting, ligesom i et almindeligt husholdningsbudget”, siger Jens Christian Godskesen.

Ifølge ITU’s prorektor kan ph.d.er have afholdt sig fra at søge om støtte til forlængelser, fordi der har været en opfattelse af, at det var for svært at få del i pengene.

”Jeg skal ikke afvise, at nogen har afholdt sig fra at søge, fordi de gik ud fra, at det var svært at få penge til en forlængelse. Det er en gråzone hvor mange der har holdt sig tilbage”.

Han synes, at Folketinget burde afsætte flere penge til at hjælpe universiteterne med at afholde disse udgifter.

”Jeg kunne virkelig godt tænke mig, at Folketinget hjalp ph.d.-studerende noget mere i denne givne situation. Måske har man ikke indset, hvor mange ph.d.er, der faktisk er indskrevet og er blevet ramt af nedlukningen”, siger Jens Christian Godskesen.