I 1920'erne gad de heller ikke have universiteter i Jylland

Regeringens uddannelsesudspil har skabt hed debat.

Rektorer, undervisere, borgmestre og forskere har over en bred kam udtrykt bekymring og frustration over planen om at oprette 25 nye uddannelsesudbud og 7.500 studiepladser ved til gengæld at fjerne 10 procent af studiepladserne i de store byer samt udgifter til markedsføring og konsulentydelser.

Det er ikke overraskende. Måden, der bliver talt om de nye uddannelsestilbud, ligner nemlig noget, vi kender fra tidligere i  Danmarkshistorien. Det mener lektor og kulturgeograf Hanne Kirstine Adriansen fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

”I 1920'erne diskuterede man, om Danmark skulle have et universitet uden for København. Det mente mange professorer slet ikke, man kunne. Universitetsuddannelserne hørte til i København, sagde de”, fortæller Hanne Kirstine Adriansen, der har forsket i akademias historie i Danmark.

Hun kalder det derfor "ahistorisk" og "smådumt", at man endnu en gang forfalder til at tænke dårligt om udflytning af uddannelser.

”Der er masser af problemer i regeringens udspil, men jeg synes, at man er arrogant i måden, man snakker om, hvor man kan skabe viden henne. Det lyder som de gamle professorer i 1920'erne. Man sparker til polariseringen mellem land og by".

Succesen Aarhus

I 1920'erne var Københavns Universitet landets eneste universitet, og efter genforeningen i Sønderjylland i 1920 kom det på tale at bygge et nyt universitet i Jylland.

”Først talte man om at lave et universitet i Sønderborg, nu hvor området igen var dansk, men det var der ikke opbakning til”, siger Hanne Kirstine Adriansen.

”Så faldt snakken på Viborg. Der var domkirken jo, så der var allerede et fint lærd miljø. Næst efter den katolske kirke er universitetet den ældste institution i Europa. Oprindeligt havde universiteterne en tilknytning til de religiøse institutioner, så det gav god mening”.

Alligevel endte det med, at ’Universitetsundervisningen i Jylland’ kunne åbne i 1928 i Aarhus.

”Der var nogle købmænd, som virkelig lobbyede for at få et universitet til Aarhus, og de betalte også dele af byggeriet”, siger Hanne Kirstine Adriansen.

Aarhus Universitet blev således landets første universitet i Danmark uden for København og er i dag Danmarks næststørste by.

Uddannelser er nationalpolitik

Man kan ikke tænke på udflytning af uddannelser udelukkende som et uddannelsespolitisk spørgsmål, mener Hanne Kirstine Adriansen.

"Det har altid været i tæt sammenhæng med blandt andet regionalpolitik og erhvervspolitik. Hvis man ikke ser det som en samlet nationalpolitisk handling, så undervurderer man institutionen og betydningen af forskning og uddannelse for et område”, siger Hanne Kirstine Adriansen.

Det er derfor også vigtigt at tænke over, hvilke uddannelser som bør udflyttes, mener hun.

”Man kommer til at sende nogle indirekte signaler, når man kun placerer de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser samt velfærdsuddannelser i de mindre byer. Det kan give de unge en forestilling om, at den ’rigtige viden’ får man i de store byer, hvor de klassiske universitetsuddannelser hører til”.