Dansk Magisterforening

Ph.d-studerende: Jeg forstår ikke logikken bag

Del artikel:

Flere ph.d.-studerende kommer muligvis til at forsvare til deres ph.d.-afhandling virtuelt. Det sætter en ph.d.-studerende spørgsmålstegn ved.

Normalt er ph.d.-forsvaret et ritual for de studerende. En akademisk kritik på en persons forskning, der overværes i et auditorium på universitetet af kolleger, familie, venner og interessenter. Sådan kommer det dog muligvis ikke til at foregå i år for flere ph.d.-studerende.

Det er endnu usikkert, hvorvidt Nadia Mansour får lov til at få selskab af sin vejleder og sin familie ved sit tre timer lange ph.d.-forsvar. Hun er ph.d.-studerende og har skrevet en afhandling om multikulturel litteratur i danskfaget. Hun ser sin ph.d. som et klimaks i sin uddannelse. 

 ”Jeg ved stadig ikke, hvorvidt min ph.d.-vejleder og min familie kan overvære mit ph.d.-forsvar. Det frustrerer mig, fordi vi har auditorier, hvor der er plads til 500. Det burde ikke være et problem, at der er mindre end 10 mennesker i et lokale”, siger hun.

Ph.d.-forsvaret ville også være en mulighed for at vise hendes familie og børn, hvad forskning går ud på. 

"Et ph.d-forsvar er en begivenhed, som jeg har glædet mig til, fordi min familie og venner kan komme og høre, hvad jeg har arbejdet med de sidste tre år. Det har været abstrakt for mine børn og min familie.", siger hun. 

Det menneskelige kommer til at halte under et online ph.d.-forsvar, fortæller Nadia Mansour.

”Jeg kommer ikke til at kunne mærke rummet på samme måde, som hvis jeg var i et auditorium. Der er en del af det menneskelige, der går tabt, når jeg ikke kan få øjenkontakt med bedømmerne og publikum”, siger hun.

Nadia Mansour mener, at det gør det sværere for ph.d.-studerende, at vejlederen ikke kan være til stede.  

”Min vejleder er en etableret forsker, der har fulgt min forskning gennem de sidste tre år, hvor hun har været den eneste stabile faktor. Jeg har også hørt fra andre ph.d.-studerende, at det kan give en tryghed, når man får et smil fra vejlederen”, siger hun.

Hænger ikke sammen med resten af genåbningen

Nadia Mansour skal selv være censor for professionsbachelorstuderende på læreruddannelsens bachelorforsvar onsdag d. 27. De har fået lov til at forsvare deres bachelor ved fysisk fremmøde.

”Det hænger ikke sammen, at vi som ph.d.-studerende ikke må forsvare den ved fysisk fremmøde, når det samme ikke gælder de studerende på læreruddannelsen”, siger hun.

”Jeg spiller også fodbold, og der kan jeg potentielt ”spytte” mine medspillere i nakken, men jeg må ikke forsvare min afhandling i et lokale med mindre end ti mennesker”.

Andre aktører

Når Nadia Mansour mener, at det er vigtigt, at ph.d.-forsvaret skal foregå fysisk, så er det ikke kun fordi, at hun gerne vil have venner og familie til en reception efter. Det handler også om fremtiden for hendes afhandling.

”Hvis min afhandling skal have ben at gå på, så er det vigtigt, at aktører, der arbejder med mit stofområde i praksis, kan overvære den. CFU og forlagsredaktører havde allerede meldt deres indkomst.", siger hun.