1.100 forskere råber op: Vi har brug for en hjælpepakke

I mere end tre måneder har universiteterne haft låst dørene til laboratorier, biblioteker og til forskningskontorerne for langt de fleste ansatte. Det har haft store konsekvenser for mange af landets 9000 ph.d.-studerende, post.doc.'ere, adjunkter og andre forskere i tidsbegrænsede stillinger. 

For eksempel overvejer 19 procent af de ph.d.-studerende at droppe deres forskningsprojekt, viser en undersøgelse fra Dansk Magisterforening og Ph.d. Association of Denmark (PAND).

Den situation har fået over 1100 forskere til at skrive under på en erklæring, der skal få politikerne til at sikre en hjælpepakke til den forsinkede forskning. 

"Vi har landet en juridisk mulighed for forlængelser af forskningsprojekter. Men endnu har politikerne ikke fulgt op med økonomiske midler til at sikre forskningen, herunder forlængelser af stillinger. Det sætter de unge forskere under stort pres, og kommer der ikke midler til de nødvendige forlængelser, risikerer vi, at regningen ender andre steder på universiteterne. Sådan må det ikke være", lyder underskriftindsamlingens tekst.

Underskriftindsamlingen er startet af Dansk Magisterforening, hvor formand Camilla Gregersen kalder problemet for akut.

”Det haster med at finde en løsning, fordi mange unge forskertalenter lige nu står med coronaforsinkelser, men uden finansiering til forlængelsen. I en undersøgelse lavet af PAND og DM kan vi se, at det får op mod hver femte ph.d.er til at overveje at droppe forskerkarrieren. Politikerne må tage ansvar for at forhindre, at vi taber solid forskning og højt kvalificerede forskere på gulvet. Vi har jo brug for deres evner og viden”, siger Dansk Magisterforenings formand, Camilla Gregersen.

Der blev i april lavet en aftale, der gør det muligt at forlænge midlertidig ansatte forskeres ansættelser, hvis coronanedlukningen har forsinket dem. Men der følger ikke penge med til forlængelserne. Og da universiteterne ikke har midler til at forlænge alle de forsinkede forskningsprojekter, lander problemet hos den enkelte forsker, advarer Camilla Gregersen:

”Det er et stort pres, man herved lægger på de enkelte forskere. Hvis man anerkender, at de er blevet forsinkede, men samtidig ikke tilbyder finansiering til deres forlængelse, tvinger man jo i sidste ende forskerne til enten at arbejde gratis eller til at skrotte års værdifuldt arbejde, som samfundet har investeret i. Derfor skal der findes en finansieringsløsning. 1.100 forskere opfordrer nu politikerne til at sætte ind for at minimere det videnstab, der vil koste forskerne og Danmark dyrt. Jeg håber inderligt, de lytter til forskeropråbet på Christiansborg”, lyder det fra formanden.

Politisk flertal uden om regeringen vil hjælpe

Og måske har underskriftindsamlingen virket.

I hvert fald erklærer et flertal uden om regeringen sig over for Magisterbladet nu parat til at yde økonomisk støtte til ph.d.-forskningsprojekter, der er blevet forsinkede af nedlukningen af universiteterne. Flere forskningsordførere kritiserer samtidig forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) for at svigte de trængte ph.d.-studerende.

”Vi bliver nødt til at finde en løsning, om ikke andet så for dem, der er hårdest ramt. Jeg har for længe siden spurgt ministeren, hvad det er for nogle udgifter, vi kigger ind i, men jeg har endnu ikke fået noget svar”, siger Stinus Lindgreen, forskningsordfører for Radikale Venstre.