Humanister og kvinder har været ringere stillet ved prisuddeling. Nu ændres kriterierne
”Vi har hørt kritikken fra Magisterbladet og andre om ubalancer i videnskabelige områder og fag, og vi har genbesøgt kriterierne for at sikre at alle har lige muligheder for at blive indstillet til Eliteforskprisen”, siger David Dreyer Lassen. © Foto: Danmarks Frie Forskningsfond
Kun 13 ud af 71 modtagere af Eliteforskprisen har været kvinder, kun otte prismodtagere har forsket inden for humaniora. Nu ændres kriterierne. ”Vi skal ubalancen i muligheden for at blive indstillet til livs”, siger formanden for Den Frie Forskningsfond.
Når årets Eliteforsk-priser bliver uddelt i Operaen i København i eftermiddag, vil der traditionen tro være flest mænd, flest KU-forskere og flest natur- og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter på podiet.
Men måske bliver det anderledes til næste år.
Fra 2021 sker tildelingen af Danmarks fornemmeste forskningspris på 1,2 millioner kroner efter ændrede kriterier.
”Vi har hørt kritikken fra Magisterbladet og andre om ubalancer i videnskabelige områder og fag, og vi har genbesøgt kriterierne for at sikre, at alle har lige muligheder for at blive indstillet til Eliteforsk-prisen”, siger David Dreyer Lassen.
Foruden at være professor i økonomi på Københavns Universitet er han bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond, der foretager den videnskabelige vurdering af indstillingerne.
De hidtidige kriterier tog ikke fuldt højde for systematiske forskelle i, hvornår man bliver færdig med sin ph.d., siger David Dreyer Lassen.
”Det har givet ulige muligheder på tværs af fag og måske også af køn for at blive indstillet. Det håber vi at have rettet op på nu”, siger David Dreyer Lassen.
Stor forskel i ph.d.-alder
Hidtil har prismodtagerne højst måttet være 45 år. Nu ændres kriteriet, så forskere kan komme i betragtning til prisen op til 15 år efter, at de har afsluttet deres ph.d.-afhandling.
I praksis betyder det, at både flere kvinder og flere humanister kan komme i betragtning.
”De seneste opgørelser fra 2017 viser, at de naturvidenskabelige forskere i gennemsnit er 32 år gamle, når de afslutter deres ph.d., mens gennemsnitsalderen blandt ph.d.-stipendiaterne på humaniora er 38,5. Det betyder, at naturvidenskaberne har haft et forspring på flere år i forhold til at opbygge en gloværdig karriere, inden de fylder 45, sammenlignet med humanisterne”, forklarer David Dreyer Lassen.
Magisterbladet lavede sidste år en opgørelse over, hvem der er blevet eliteforskere, siden prisen blev indstiftet i 2007. Det kan du læse om i artiklen ”Den danske eliteforsker er en midaldrende mand fra naturvidenskab”.
Tager man dette års modtagere med, fremgår det, at:
- 13 ud af 71 er kvinder
- Kun otte priser er gået til forskere fra humaniora
- 50 priser er gået til den natur- og sundhedsvidenskabelige forskning
- 12 eliteforskere kommer fra samfundsvidenskaben
Den skandaleombruste Milena Penkowa, der fik frataget sin Eliteforsk-pris fra 2009, er udeladt af statistikken.
Barrierer fjernet
David Dreyer Lassen understreger, at Danmarks Frie Forskningsfond alene vurderer "excellence og kvalitet", og at køn i den sammenhæng er underordnet.
”Jeg kan ikke love, at vi i 2021 ser et flertal af kvinder og/eller humanistiske forskere på podiet, men vi har i hvert fald fjernet nogle af de uhensigtsmæssige barrierer, der hidtil har forhindret andre fremragende forskere i at komme i betragtning”, siger forskningsfondens bestyrelsesformand.
