Aftale om forlængelse af forskerjobs på plads, men pengene mangler
Hvis din forskning er blevet forsinket af corona, har du nu mulighed for at få forlænget din ansættelse. Arkivfoto. © Foto: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix
Forskere, der er blevet forsinket i deres arbejde på grund af COVID-19, kan nu få forlænget deres ansættelse. Aftalen glæder formand i Dansk Magisterforening Camilla Gregersen, men det kræver også midler, fastslår hun og foreslår hjælpepakke til forskningsområdet.
Tirsdag er der landet en aftale, så forskere i tidsbegrænsede stillinger kan få forlænget deres ansættelsesforløb som følge af nedlukningen og de afledte effekter af COVID-19.
Det oplyser Dansk Magisterforening.
På grund af corona-nedlukningen har mange forskere ikke haft adgang til empiriindsamling på for eksempel sygehuse, ligesom nedlukningen af laboratorier, biblioteker og arkiver har forsinket arbejdet for forskere over hele landet.
Den nye aftale sikrer derfor, at de mange ph.d.-studerende, adjunkter, postdocs og andre i tidsbegrænsede forskerstillinger kan få forlænget deres ansættelsesforløb, da universiteter, professionshøjskoler og øvrige videregående forsknings- og uddannelsesinstitutioner nu har mulighed for at forlænge ansættelser i uddannelsesstillinger og tidsbegrænsede forskerstillinger.
Hvor er pengene?
Dansk Magisterforening har i længere tid presset på for en løsning, og formand Camilla Gregersen er derfor glad, nu hvor aftalen er på plads.
Men der er skår i glæden, da aftalen ikke indeholder en økonomisk plan for, hvem der skal financiere de forlængede ansættelser. Camilla Gregersen er bekymret for, hvad det betyder for uddannelseskvaliteten og forskningsmiljøerne på sigt, hvis uddannelsesinstitutionerne ender med regningen.
”Det er positivt, at der nu er skabt hjemmel for arbejdsgivere til at forlænge ansættelser. Men det er kun første skridt. For det hjælper ikke, at midlerne til forlængelser skal findes inden for institutionernes nuværende budgetter, for så ender regningen hos forskning og undervisning.”, siger Camilla Gregersen.
Hun foreslår derfor en hjælpepakke til forskerne, så ansættelserne kan blive økonomisk dækket. For selv hvis private fonde er villige til at betale en del af forlængelserne, vil det blive en dyr omgang for universiteterne, vurderer DM’s formand.
”Hvis der ikke kommer midler til en hjælpepakke, vil besparelser ramme bredt på universiteterne. Det vil være meget uheldigt – ikke kun for uddannelses- og forskningsinstitutionerne – men for os alle sammen. Corona-epidemien må ikke sætte det danske videnssamfund tilbage. Der er mere end nogensinde brug for stærke vidensmiljøer, der kan være med til at videreudvikle hele samfundet og bringe os på højkant igen”.
