Arbejdet forstyrrer søvnen for næsten hver anden ph.d.-studerende

Det er motiverende og fagligt tilfredsstillende at være ph.d.-studerende, og mange er en del af et godt fagligt og socialt miljø på universiteterne. Men det kan også være stressende og ensomt at være ph.d.-studerende i Danmark. 

Det viser en ny undersøgelse, som Dansk Magisterforening har gennemført sammen med de ph.d.-studerendes landsdækkende organisation PAND, som 1.600 ph.d.-studerende har deltaget i.

Undersøgelsen viser, at 46 procent af de ph.d.-studerende oplever, at arbejdet påvirker søvnen negativt, mens cirka 40 procent giver udtryk for, at arbejdet går ud over deres humør og sociale liv.



Marco Nardello er medformand i PAND, og han er ikke så overrasket, for han mener, at ph.d.-studerende er så engagerede i deres arbejde, at det kan være svært at undgå.

“Vi arbejder med viden, og det er krævende at tilegne sig det nyeste nye inden for sit felt på relativt kort tid, så man også kan bidrage til sit felt”, siger Marco Nardello, som er ph.d.-studerende ved Institut for Materialer og Produktion på Aalborg Universitet.

“Så på den ene side er det positivt, at de er så engagerede, og på den anden side er det ikke godt, hvis det påvirker privatlivet alt for meget”, siger han og fortæller, at PAND i løbet af året vil skabe synlighed omkring fx psykologtilbud på det enkelte universitet, så alle ved, hvilke muligheder der er for at få hjælp og støtte på deres universitet.

Brug kollegafællesskabet
Niels Glæsner er konsulent i Dansk Magisterforening og arbejder med ph.d.-området. Han fremhæver det som positivt, at cirka fire ud af fem ph.d.-studerende kan tale med deres nærmeste kolleger om deres bekymringer.

“Det viser, at der er nogle ressourcer på universiteterne, som de studerende kan bruge”, siger han.

“Man skal turde tale om det. Både med andre ph.d.-studerende og med øvrige kolleger, for måske kan man gøre noget ved det i fællesskab”, siger Niels Glæsner.

Han synes også, det er positivt, at to ud af tre kan tale med vejlederen om de bekymringer, som handler om arbejdet.

“For det er vigtigt, at ph.d.-projektet er godt struktureret, og derfor skal man bruge vejlederen til at opbygge et godt ph.d.-forløb, så man ikke går og bekymrer sig for meget om, hvorvidt det, man laver, er godt nok, og om man kan nå det hele”, siger Niels Glæsner, som selv forsvarede sit ph.d.-projekt for et halvt år siden.

Hver tredje er ensom
Cirka hver tredje ph.d.-studerende mener, at livet som ph.d.-studerende er ensomt, og derfor arbejder PAND med at styrke ph.d.-studerendes muligheder for at få et netværk.

Marco Nardello fortæller, at de deler erfaringer i PAND-netværket, fx om hvad de forskellige universiteter gør for at få de studerende til at trives.

“Nogle steder har man en masse sociale aktiviteter hver uge såsom fælles morgenmad og andre arrangementer i løbet af året, så man faktisk kan deltage i noget hele tiden”, siger han.

Men det er kun nogle universiteter, der har det, og Aalborg Universitet er et godt eksempel. Fx er den lokale ph.d.-organisation meget aktiv.

“Medlemmer af ph.d.-organisationen tager en runde 1-2 gange om året, hvor vi hilser på alle ph.d.-studerende for at skabe personlig kontakt. Det er blevet en stor succes, for folk føler, at der er andre ph.d.-studerende, som bekymrer sig om dem og gør noget for dem, så det har udviklet sig til noget rigtig godt”, siger Marco Nardello, som mener, at de gode erfaringer skal spredes til alle universiteter.

“For når det kommer til stykket, ønsker vi os alle et godt arbejdsmiljø, så vi kan blive ved med at arbejde”, siger han.