Willerslev: "Museets brand er stadig den forskningsbaserede viden".

”Jeg deler 100 pct. medarbejdernes frustration over, at vi igen må afskedige for at overleve. Men det er også vigtigt at sige, at Nationalmuseet fortsat beskæftiger 50 forskere. Og at ledelsen sammen med medarbejderne har udviklet en plan for den fremadrettede forskningsindsats, som trods alt gør mig ret optimistisk”.

Sådan replicerer Rane Willerslev, efter at seniorforsker og tillidsrepræsentant John Lund i akademikerbladet.dk. fredag blandt andet udtalte, at Nationalmuseets direktør i den seneste fyringsrunde har prioriteret besparelser, der i særlig grad rammer forskningen og bl.a. efterlader museets hovedsæde i Prinsens Palæ som en ”indholdsløs skal”.

Den udlægning mener Rane Willerslev er for sort.

”Ud af de 34 fyringer i sidste uge var kun 6,5 forskerstillinger. Dertil kommer otte vakante stillinger, som ikke bliver genbesat. Jeg medgiver, at forskningen er hårdt ramt, men det gælder for alle museets kerneydelser. Det er desværre nødvendigt for at stabilisere driften frem til 2022”, forklarer direktøren.

Ni procent af medarbejderstaben skåret væk
Fyresedlerne er begrundet i den årlige to procents besparelse, som regeringen har pålagt blandt andre kulturinstitutionerne siden 2016.
  
Med den seneste fyringsrunde er der skåret i alt 50 stillinger på museet, svarende til næsten ni pct. af medarbejderstaben.

Samtidig har ledelsen meldt ud, at den opgiver at genåbne Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling fra 1781 og desuden vil lukke udstillingsstedet Brede Værk.

Museet står netop nu midt i en varslingsfase, og derfor kan Rane Willerslev ikke blive helt konkret om, hvilke initiativer, der fremadrettet skal sikre forskningen på Danmarks største museum.

”Pt er store områder reduceret og vi kører med nødbemanding. Men der ligger en reform klar, som er sat sammen efter rådslagning med museets forskere. Derfor er jeg forsigtig optimist, også med hensyn til at kunne opbygge stærke tværfaglige forskningsmiljøer og dermed styrke forskningen på længere sigt”, siger han.

Stenalderen var også deleøkonomi og selvledelse
Overordnet skal museet tænke mere tværfagligt og i sin forskning satse mere på de kulturhistoriske perspektiver.

”Vores udstillinger skal være relevante for et større publikum, fx ved at trække tydeligere tråde fra fortid til nutid. Det er eksempelvis dybt interessant, at stenalderen ikke kun var stenpile og tværøkser, men også en organisationsform kendetegnet ved noget af det, der også er helt oppe i dag, nemlig deleøkonomi og selvledelse”, forklarer Rane Willerslev.

Fremtiden vil kræve både større billetindtægter, langt flere fondsmidler – og derfor et udvidet brug af tidsbegrænsede ansættelser, hvilket ikke er direktørens kop te.

 ”Nationalmuseets brand er og skal fortsat være den forskningsbaserede viden. Men faktum er, at vi er en organisation med store driftsopgaver, der samtidig skal agere markedsøkonomisk, fordi staten trækker flere og flere penge ud af vores budget”, siger Rane Willerslev.