Arken har mistet millioner: "Vi er godt forberedte"
På trods af den markante nedgang er der ingen krisestemning hos museets vicedirektør, Arne Bjerre Hårbo. Foto: Arken
Arken mister millioner i støtte med den nye museumsreform. Museets vicedirektør føler sig godt rustet og ser reformen som endnu en udfordring i en længere kamp for at genrejse museets økonomi og profil.
Arken er det museum i Danmark, der mister flest penge i rene kroner med den nye museumsreform, der er blevet implementeret i år. 6,7 millioner kroner forsvinder fra budgettet – svarende til 19 procent af det statslige tilskud.
Men på trods af den markante nedgang er der ingen krisestemning hos museets vicedirektør, Arne Bjerre Hårbo. Museet har længe haft gang i en omlægning, der gør dem forberedte. Vicedirektøren lægger dog ikke skjul på, at det også gør ondt.
"Man mister ikke bare 20 procent af sin tilskuddet, uden at det betyder noget. Men vi har været i gang med forandringen i forvejen, og vi er i gear til det," siger han.
Tilskuddet fra staten bliver gradvist nedsat over fire år. I år mistede Arken omkring 600.000 kroner, og fra 2026 forventer museet et årligt fald på cirka 1,6 millioner kroner mere hvert år, indtil hele beløbet på 6,7 millioner er fuldt ud udfaset.
Museumsreformen
Reformen tilfører årligt 75 millioner kroner ekstra til de 95 statsanerkendte museer, så det samlede statstilskud bliver ca. 565,7 millioner kroner fra 2025.
Det nye tilskudssystem består af tre dele: et grundtilskud afhængigt af museets kategori, et incitamentsbaseret tilskud baseret på resultater som besøgstal og forskning, samt et mindre politisk prioriteret tilskud.
Det betyder, at der sker en omfordeling af midlerne fra det nuværende system.
Museer kan fremover opnå eller miste statsanerkendelse. Et nyt museumsnævn med faglige medlemmer vurderer både anerkendelse og kategoriplacering. Reformen indfases over fire år.
Kilde: Kulturministeriet
Det er forudset og indarbejdet i en femårsplan, forklarer Arne Bjerre Hårbo. Sidste år fik museet endda lidt mere end ventet, fordi incitamentsordningen midlertidigt trak op på grund af tidligere gode gæstetal. Men det ændrer ikke på den langsigtede retning.
"På den lange bane skal vi nok få lov til at aflevere de 6,7 millioner kroner. Det er jo også det, der er meningen med det," siger han.
Skarpe forandringer
Museumsreformen, der har været mange år undervejs, indfører et nyt trebenet tilskudssystem. Et fagligt vurderet grundbeløb skal sikre basisdrift, mens en incitamentsordning belønner museer med høj aktivitet – især målt på besøgstal, børn og unge, indtjening og forskning. Derudover fordeles en del af støtten politisk. For Arken betyder det, at museet må finde andre måder at dække det økonomiske hul.
Men netop det arbejde var allerede i gang. Museet har de seneste år været gennem en større økonomisk konsolidering, og det har rustet organisationen til at møde reformens krav, mener han.
"Vi har været forberedte, da vi har været igennem nogle skarpe forandringer, fordi vi har stået med en svær økonomisk situation for nogle år siden. Det har gjort, at vi har haft enormt meget fokus på at få en stærk økonomisk strategi, et stærkt brand og en konsolideret organisation," siger han.
Det handler blandt andet om at tælle gæster mere præcist, at forbedre gæsternes ankomstoplevelse og at etablere partnerskaber, som både kan bringe penge og opmærksomhed med sig.
Partnerskaberne er et særligt fokusområde, fordi de skaber forbindelser til andre kulturinstitutioner og nye målgrupper, forklarer han.
"Vi er et museum for samtidskunst. Det er en anden type udstillinger med et andet publikum. Derfor arbejder vi rigtig meget med partnerskaber – for eksempel med Brøndby IF og WWF. Det handler både om at række ud og finde finansiering, men også om at styrke vores brand og skabe nye måder at lave kunst på," siger Hårbo.
"Vi arbejder hele tiden på nye måder at finde finansiering på. Derfor rækker vi ud til Vestegnens kommuner og lokale aktører, som vi kan samarbejde med.”
Vil ikke gå ind i overenskomststridigheder
Akademikerbladet har tidligere beskrevet, hvordan Arken i flere år har kæmpet med dårligt arbejdsmiljø, hvilket har resulteret i flere konflikter mellem medarbejdere og ledelse – ikke mindst da ledelsen i 2023 afskaffede 15 årlige restitutionsdage, mens regler om overarbejde blev opsagt og automatiske lønreguleringer fjernet uden varsel.
I 2023 oplevede museet en konflikt mellem medarbejdere og ledelse, da fire medarbejdere, der arbejdede for at skaffe overenskomst til de akademiske ansatte på museet, blev afskediget i en fyringsrunde. Direktør Marie Nipper sagde dengang til Akademikerbladet, at afskedigelserne ikke handlede om overenskomstforløbet, men var snarere en del af en omstrukturering, der skulle skaffe nye kompetencer til museet.
Arne Bjerre Hårbo vil ikke kommentere på, om konflikten om overenskomst mellem medarbejdere og ledelse har spillet en rolle i, at museet er bedre rustet i dag.
"Jeg tror, at det, der var nødvendigt, var den tilpasning man lavede i sin tid for at få økonomien til at hænge samme og få nye kompetencer ind i organisationen. Det har været nødvendigt, og det har været afsættet for, at vi nu kan se fremad," siger Arne Bjerre Hårbo.
Når museumsreformen er fuldt indfaset, håber vicedirektøren, at Arken vil stå tydeligt som ”Danmarks museum for samtidskunst”.
"Jeg håber, at vi har et klart brand, flere partnerskaber og er et museum, man har lyst til at besøge. Og så ikke mindst, at vi er lykkedes med at udvikle de kommercielle aktiviteter, uden at det går ud over det faglige indhold,” siger han.