Forskningen styres i stigende grad af politikere og store virksomheder

400 millioner kroner. Så meget er der siden 2010 forsvundet fra Danmarks Frie Forskningsfond. Det er næsten en tredjedel af fondens budget til fri forskning, der er blevet skåret væk.

Det har vakt kritik fra både fonden selv og politikere på Akademikerbladet.dk. Færre penge til fri forskning risikerer nemlig at stække vilde idéer og udviklingen af nye talenter i dansk forskning, lyder det.

Men det er bestemt ikke nogen ny trend, at den frie forskning i Danmark står svagere, når man sammenligner med tematiseret forskning.

Det konkluderer Heine Andersen, der er professor emeritus ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

“Der er sket et paradigmeskifte. Det er i stigende grad de politiske krav og målsætninger for samfundet, der er bestemmende for udviklingen af forskningen. Særligt de sidste 30 år er der kommet mere fokus på, at forskning skal have nyttevirkninger for erhvervslivet og passe ind i den politiske dagsorden”, siger Heine Andersen.

Han har i bogen “Forskningsfrihed. Ideal og virkelighed” kulegravet, hvordan en større og større andel af forskningsmidler i Danmark siden 70’erne er blevet finansieret af virksomheders fonde og sat af til områder, der er udvalgt som fokuspunkter af politikerne.

“Der har været et drastisk skifte”, siger Heine Andersen.

“Den frie og oplyste debat bliver trængt”
I 1973 kom cirka 10 procent af midlerne i dansk forskning fra såkaldte eksterne aktører, viser tal fra Heine Andersens bog.

Det er eksempelvis fonde som Novo Nordisk og Lundbeckfonden, der gerne vil have et konkret udbytte rettet mod deres virksomheder ud af forskningen.

I 2014 var den andel steget til over 40 procent ifølge forskningsstatistikken. Det er et klart eksempel på, hvordan erhvervslivet har stukket sin hånd dybt ind i den danske forskningsverden, mener Heine Andersen.

“Det er et eksempel på, hvordan den frie forskning er blevet nedprioriteret. Og det rammer ikke bare Danmarks Frie Forskningsfond, men grundforskning på universiteterne helt generelt”, siger Heine Andersen.

“Finansieringsstrukturerne har forringet vilkårene for den frie forskning. Basismidlerne til universiteterne udgør den største kilde til fri forskning. Relativt set er de i stigende grad blevet beslaglagt til medfinansiering af projekter for fonde, private virksomheder og tematiseret forskning”, siger professoren.

Det er et problem, mener han.

“Den frie forskning er en grundpille i et åbent, demokratisk samfund. Den frie og oplyste debat bliver trængt, når der er færre midler. Der skal være plads til at forske i, hvad danskhed er, eller hvad effekterne er af, at vi har deltaget i flere krige. Eller hvad der sker med klimaet. Der skal være frihed til at udfordre de eksisterende dogmer og erkendelser”, siger Heine Andersen og uddyber:

“Så kan det godt være, at den forskning kan være generende for politiske interesser og opfattelser. Men resultatet af det nuværende paradigme er, at forskere er pressede til i højere grad at kigge på ting, der kan passe ind i politikere og pengestærke virksomheders målsætninger, hvis de vil have forskningsmidler”, siger han.

Her er de færre midler til Danmarks Frie Forskningsfond bare en lille del af problemet, vurderer han.

“Det helt store, nedslående problem er, hvis politikerne ikke kan få øjnene op for den grundlæggende betydning, den frie forskning har for samfundet”, siger han.

Det glemte låg, der førte til pencillinen
Når vi i dag bekæmper sygdomme i samfundet, kan vi ikke undvære pencillinen.

Men hvis ikke det var for et lykkeligt tilfælde i den frie forsknings verden, ville vi aldrig have haft pencillin. Det er et eksempel på, hvordan det overraskende og søgende i den frie forskning kan bidrage til afgørende gennembrud i vores samfund.

Sådan lyder det fra Mogens Høgh Jensen, der er præsident for Videnskabernes Selskab og professor i biokompleksitet ved Niels Bohr Instituttet.

“I den frie grundforskning skal der være plads til vildskudende. Giver man ikke plads til det, får man heller ikke de helt store opdagelser, som ofte kommer ved et tilfælde. Hvis ikke Alexander Fleming havde glemt at sætte låget på en petriskål, havde vi aldrig haft penicillin”, siger Mogens Høgh Jensen.

“Det er det eksempel, jeg altid fremhæver. Transistoren er et andet skelsættende eksempel fra den frie forskning, der ændret vores samfund,” siger han

Derfor er han ligesom Heine Andersen bekymret over, at den frie forskning får en mindre og mindre andel af forskningsmidlerne i Danmark.

“Vi har ikke mange naturressourcer i Danmark, men vi har viden og forskning. Hvis vi skal gøre os et håb om at følge med i verden, så er det utroligt klogt at satse meget på den frie forskning, som der gang på gang har vist sig at komme kolossalt store gennembrud af, som industrien og samfundet kan bruge”, siger han.

Han understreger, at det ikke er hver gang, frie forskningsprojekter vil føre til direkte gavn for samfundsøkonomien. Men:

“Sagen er, at du ikke kan planlægge et stort gennembrud. I den frie forskning går vi fra det kendte til det ukendte. Men i anvendt forskning følger man oftest en mere forhåndsbestemt og kendt vej”, siger Mogens Høgh Jensen.

Det er samtidig også en vigtig værdi for samfundet, at den frie forskning kun fører til ny viden og erkendelser, som der ikke er opfindelser eller penge i. Det understreger Heine Andersen.

“Vi skal også kunne forske i, om Egtvedpigen egentligt kommer fra Danmark, om der er liv på andre planeter og i Kants begreb om frihed. At forskning kun skal bidrage til samfundsøkonomien er for snæver en opfattelse af forskning”, siger han.

Vi lægger låg på de helt store opdagelser
Opråbet handler grundlæggende ikke om at skælde ud på den tematiserede forskning, lyder det både fra Mogens Høgh Jensen og Heine Andersen.

Den kan der komme gode erkendelser og viden ud af, mener de begge.

Det virker meget sort/hvidt at sætte de to ting op imod hinanden - kan man overhovedet det?
“Det er svært. Og der er heldigvis også mange områder, hvor der ikke er en modsætning. Men det ændrer ikke på, at der er sket en kraftig forskydning fra erkendelsesdrevet forskning til forskning orienteret mod økonomiske interesser og politiske målsætninger”, siger Heine Andersen.

Det er Mogens Høgh Jensen enig i.

“Der findes god forskning inden for begge områder. De er ikke i modsætning til hinanden. Der er også tit opdagelser i den frie forskning, der går over i den tematiske forskning. Men det kan ikke være rigtigt, at bevillingerne til den frie forskning ligger under niveauet for Innovationsfonden”, siger Mogens Høgh Jensen.

Det er der også et andet problem i, mener Mogens Høgh Jensen. Det betyder nemlig færre midler til nye idéer i dansk forskning.

“Det er det, vi kalder timeglasproblemet. Der er en hel del penge til etablerede forskere i 50’erne - også fra de private fonde. Men gruppen af unge forskere mellem 35 og 50 år har et stort bevillingsproblem”, siger han.

“Og nu snakker vi netop om de helt store opdagelser. Der er det vigtigt, at de unge forskere får midler til fri forskning. For det er netop dem, der har de nye idéer. Så den her skævvridning kommer let til at gå ud over den yngre del af forskerklanen, der er fanget i midten af timeglasset”, siger han.

Både Danske Folkeparti og SF har til Magisterbladet sagt, at de vil se på flere midler til den frie forskning i Danmark, når der snart skal forhandles om fordelingen af forskerreserven på godt én milliard. 

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) har ikke ønsket at kommentere, før der er forhandlet om midlerne i forskningsreserven.