Den frie forskning har mistet 400 millioner kroner siden 2010

Vækstlaget og de skæve idéer i dansk forskning er truet.

Sådan lyder det bekymrede opråb fra bestyrelsesformanden for Danmarks Frie Forskningsfond, professor Peter Munk Christiansen.

Han er bekymret, fordi Danmarks Frie Forskningsfond næste år kun får øget sit budget med 16 millioner kroner, hvis regeringens økonomiske udspil for forskning bliver til virkelighed.

Samtidig bliver budgettet for Innovationsfonden øget med 143 millioner kroner, hvis det står til regeringen. Det sker, efter der i 2016 blev skåret 1,4 milliarder kroner fra dansk forskning på finansloven.

“Det er et klart problem, at en stadig mindre andel af Danmarks forskningsmidler går til den frie forskning. Det er en alvorlig skævvridning af de offentlige forskningsmidler”, siger Peter Munk Christiansen og tilføjer:

“Den frie forskning skal sikre en sund forskningskultur i Danmark. Den sørger for, at vi har en sund fødekøde, fordi det er her, mange kommer igennem med deres første forskningsprojekt. Og hvis den frie forskning står svagere, så risikerer vi helt overordnet at miste kvalitet i forskningssystemet”, siger han.

Han bliver bakket op af Danske Universiteter. Her er formand for rektorkollegiet Anders Bjarklev også bekymret for det, han opfatter som en udhuling af den frie forskning.

“Vi ser, at der grundlæggende er blevet færre midler til fri forskning de seneste år. De projekter, som særligt de yngre forskere tidligere kastede sig over, så de kunne lære at stå på egne ben, bliver der færre af. Det er en udfordring for hele systemet,” siger Anders Bjarklev.

Markant nedskæring på Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond har siden 2010 set sit budget kraftigt beskåret af politikerne.

Dengang havde fonden et budget på lidt over 1,5 milliarder kroner.

I 2016 var det skåret ned til 962 millioner kroner.

Det største hug kom med besparelserne på finansloven i 2016 – her mistede Danmarks Frie Forskningsfond næsten 300 millioner kroner.

“Og det betyder, at det danske samfund kommer til at gå glip af de gevinster, der er af ny forskning. Vi kan i sagens natur aldrig sige præcis, hvad de går glip af. Men den frie forskning skaber en fornyelse, som er afgørende for væksten og velfærden i et land som Danmark, der har begrænsede naturressourcer. Det er hjerneressourcerne, vi må prioritere”, siger bestyrelsesformanden.

Anders Bjarklev fra Danske Universiteter frygter, at Danmark vil gå glip af banebrydende idéer, hvis ikke politikerne skruer op for midlerne til den frie forskning.

“Vi vil få mindre af den forskning, som er idédreven. De lidt vilde idéer, som ved første øjekast ser skæve ud. Det er den slags idéer, der kan åbne for helt nye områder og erkendelser”, siger Anders Bjarklev.


Nye midler er øremærket tematiseret forskning
Siden de største nedskæringer har Danmarks Frie Forskningsfond fået øget sit budget igen.

Faktisk blev budgettet for Danmarks Frie Forskningsfond fra 2017 til 2018 øget med 190 millioner kroner. Nu er budgettet 1.175 millioner kroner.

Men det er her, kurven knækker, mener bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen. For ud af de 190 millioner kroner var 103 millioner kroner øremærket tematiseret forskning.

“Problemet med de 103 millioner er, at de ikke er frie. Vi udmønter dem, fordi Innovationsfonden ikke har haft de rette muligheder for at uddele de her midler, som typisk ikke er markedsrettede. Vi skal altså trække dem fra budgettet igen, hvis vi vil have de frie forskningsmidler. Og så er vi nede på kun lidt over en milliard igen”, siger han.

Bestyrelsesformanden påpeger, at Innovationsfondens budget er blevet øget med 175 millioner kroner fra 2017 til 2018 som et eksempel på, at en langt større del af nye midler til forskning går til tematiseret forskning.

“Der er altså tale om, at vi siden 2015 kun har fået en meget lille stigning i midler til fri forskning. Og vi er stadig langt efter det punkt, vi var på tidligere”.

Men er det ikke godt, at I har fået næsten 200 millioner mere?
“Der er ikke noget galt med de midler. Men de er ikke med til at skabe diversitet eller højne kvaliteten i dansk forskning. Og de fleste af dem er ikke til fri forskning”, siger han.

Frygter, at der er færre midler til fri forskning i 2019
Med andre ord mener Peter Munk Christiansen, at politikerne har glemt at skrue op for den frie forskning efter nedskæringerne de seneste år.

Det ser han også i regeringens forslag til udmøntningen af den såkaldte forskningsreserve på lidt under en milliard, som der snart skal forhandles om. Her forventer han, at mange af midlerne til Danmarks Frie Forskningsfond igen bliver sat af til tematiseret forskning.

“Vi frygter, at vi i 2019 reelt får færre midler til fri forskning i Danmark,” siger han.

Peter Munk Christiansen synes, at det er fint, budgettet for Innovationsfonden bliver øget næste år. Men han mener, at politikerne bør ændre på balancen i fordelingen af midlerne.

“Jeg foreslår, at de giver os en større andel af forskningsreserven, som politikerne snart skal forhandle om. Man kunne gøre det sådan, at der var den samme stigning i midler til fri forskning og tematiseret forskning”, siger Peter Munk Christiansen.

Det forslag bakker Anders Bjarklev op om.

“Kære politikere: hold nu lige et vågent øje med, at I giver tilstrækkeligt med midler til den frie forskning,” siger formanden for Danske Universiteter og tilføjer:

“Det er helt fundamentalt et spørgsmål om, at man har satset for lidt på forskning i Danmark. Det håber vi, at de genovervejer. For lægger vi flere penge i forskning, bliver samfundskagen også større. Og så er der endnu flere af de midler, politikerne gerne vil uddele”.

Forsknings- og uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) har ikke ønsket at kommentere på kritikken, før der er forhandlet en endelig aftale for forskningsreserven for 2019 på plads.