Supercomputer hjælper forskere, når den menneskelige intelligens ikke rækker
© Markus Spiske on Unsplash
En supercomputer, der er 100 gange hurtigere til at lære, end en almindelig computer, skal hjælpe forskere med at analysere og fortolke data på tværs af videnskaber og være med til at løse opgaver indenfor flere videnskaber, så som sprog, astronomi, miljø og sundhed.
”Dermed kan den kunstige intelligens klare problemer og samfundsmæssige udfordringer, der er så store, at vi aldrig ville kunne overskue dem ved hjælp af menneskelig intelligens,” siger Mads Nielsen, institutleder på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet.
Den nye computer bruger kunstig intelligens til at genkende billeder og mønstre, og dermed kan forskerne springe fordyrende og forsinkende led over i forskningen.
Mads Nielsen fortæller, at computeren fx kan bruges til at finde ud af, om jorden er forurenet på en byggegrund.
”Ved at fodre computeren med en jordprøve fra hver 10. meter af grunden, kan den analysere prøverne og tælle de genkendelige stoffer op. Det ville være alt for dyrt og langsommeligt at analysere prøverne og tælle stofferne i jorden uden supercomputeren”, siger Mads Nielsen.
Han fortæller, at centret kommer til at forbedre andre videnskaber, hvor dataanalysen ofte er en flaskehals.”Vi har i forvejen udstyr, der i høj grad kan opsamle data, men knapt så meget, der kan fortolke og lære af det. Biologer arbejder fx med robotmikroskoper, hvor de opererer med mange billeder med 10.000 celler i hvert billede, der skal tælles op. Det tager lang tid, og her kan computeren virkelig gøre gavn, da den automatiserer dataopsamlingen”, siger Mads Nielsen.
Computeren lærer naturlig sprogforståelse
Supercomputeren er baseret på læring og genkendelighed, så den skal trænes i det, den skal genkende. Fx er den ved at træne naturlig sprogforståelse, hvor den blandt andet skal lære at genkende, hvordan sætninger er opbygget i et sprogteknologisk forskningsprojekt, hvor centret arbejder sammen med Institut for Nordiske sprog og Informationsvidenskab og Datalogisk Institut.
”Dette forskningssamarbejde handler om at afdække, om vi kan bruge den naturlige sprogforståelse som grundlag for at automatisere visse opgaver indenfor jura, så som genkendelse af domme”, siger Mads Nielsen, og fortæller, at virksomheder med helpdesk-funktioner også kan få stor glæde af sprogteknologiprojektet.
”Vi har alle prøvet at komme igennem fem forskellige medarbejdere, inden vi får den rigtige i røret. Men ud fra et stort læringsmateriale om, hvem der plejer at svare på hvad, kan computeren sørge for, at kunderne hurtigt kommer i kontakt med den rigtige medarbejder, og det har stor betydning for kundetilfredsheden”, siger Mads Nielsen.
