Vinder af Forskningspris vil rive siloer ned blandt forskere
Lasse Horne Kjældgaard er vinder af Dansk Magisterforenings forskningspris inden for humaniora og samfundsvidenskab. Netop det tværfaglige arbejde mellem samfundsvidenskab og humaniora har været en drivkraft i hans forskning.
Vinderne af Dansk Magisterforenings Forskningspris og de 50.000 kroner, der følger med, er fundet. Inden for samfundsvidenskab og humaniora er det Lasse Horne Kjældgaard, dr.phil. og professor i dansk litteratur ved Roskilde Universitet, der får prisen.
Han får den blandt andet for ”nytænkende” litteraturforskning, for sin ”store formidlingsindsats” og for at have ”åbnet manges øjne” for problematikker omkring velfærdsstaten og litteraturen om den, står der i den officielle begrundelse.
Velfærdsstaten og litteraturen
Lasse Horne Kjældgaard har lavet sin doktordisputats på baggrund af mange års forskning i netop forholdet mellem velfærdsstaten og litteraturen.
”Midt i 50’erne begyndte forfattere at ytre sig om velfærdsstaten, og politikerne lyttede faktisk. De overtog og implementerede forfatternes idéer”, fortæller han om en af konklusionerne fra sin forskning.
Når der i dag ikke længere er en vekselvirkning mellem kunst og politikere i debatten om velfærdsstaten, så skyldes det blandt andet, at debatten i dag drejer sig om noget helt andet end dengang ifølge Lasse Horne Kjældgaard.
”I starten var velfærdsstaten faktisk et eksperiment. Ingen vidste præcist, hvad det var, og det var det, debatten handlede om. Hvad er en velfærdsstat, og hvilken effekt vil den have på borgerne i den og på litteraturen? Man så ikke velfærdsstaten som et mål i sig selv, men som et middel til at opnå noget andet”, forklarer han.
Den principielle diskussion om velfærdsstaten passede altså kunstnerne godt. Men med tiden ændrede det sig. I 60’erne blev velfærdsstaten i højere grad et mål i sig selv, og i 70’erne kom den i krise.
”Man satte spørgsmålstegn ved, om ekspansionen af den offentlige sektor kunne fortsætte. Man lavede fremskrivninger der viste, at der på et tidspunkt ville komme flere ansatte i den offentlige sektor, end der var borgere i Danmark. Diskussionen kom derfor til at handle om styring og økonomi, og det er min tese, at den diskussion på forhånd udelukker kunstnerne”, fortæller Lasse Horne Kjældgaard.
Mellem samfundsvidenskab og humaniora
Lasse Horne Kjældgaard begyndte med at læse Statskundskab, før han skiftede over til en cand.mag. i dansk og engelsk.
Han har dog aldrig sluppet politologien, og det er også en af grundene til, at han synes, at det er så spændende at forske i eksempelvis velfærdsstat og litteratur.
”Det giver mig en mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem samfundsvidenskab og humaniora. Litteraturen forsøger jeg at bruge som en kilde til indblik i samfundsmæssige strømninger og som et værktøj til at tænke over større sammenhænge. Jeg synes, det er vigtigt at være tværfaglig, og det er noget, vi er rigtig gode til her på RUC”, siger han.
Lasse Horne Kjældgaard kommer i den forbindelse også med en opfordring:
”Jeg synes generelt, at vi forskere bør forsøge at bryde vores siloer ned. Vi har en tendens til at stå stille i dem. Tværfaglighed giver derimod nye indsigter og vinkler på vores forskning”, fortæller han.
Han slår dog også et slag for den særlige funktion, som litteraturen i sig selv har. Som eksempel nævner han, at han underviser medicinstuderende i tekstlæsning på Panum.
”De skal være gode til at tolke mennesker, når de kommer ind som patienter eller klienter. Her kan kunsten og fiktionen hjælpe; her handler det også om at tolke og forstå”, siger Lasse Horne Kjældgaard.
Forskningsprisen
Det er 12. år i år, at Dansk Magisterforening uddeler sin Forskningspris. Prisen går til to forskere. En pris uddeles inden for naturvidenskab og teknologi, en inden for humaniora og samfundsvidenskab.
Det har været muligt at indstille til DM’s Forskningspriser frem til søndag d. 11. november 2018.
De to prisvindere er udvalgt af en uafhængig priskomité, som består af Peter Harder, professor, Københavns Universitet (formand), Katja Sønder Tuxen, programmedarbejder, Danmarks Radio, Anne Knudsen, tidligere chefredaktør, Weekendavisen, Anja Cetti Andersen, lektor, Dark Cosmology Centre, Købehavns Universitet og Susanne Ørum Foss, ledelseskonsulent, Metropol.
