Ny rapport: Forskningsfriheden under pres på Aarhus Universitet

Den frie forskning er under pres på Aarhus Universitet. 

16 procent af  de adspurgte vip´er i en undersøgelse på Danmarks næststørste universitet har oplevet at blive presset for at ændre på deres resultater, udskyde en publikation eller tie deres forskning ihjel. 

Presset forekommer på tværs af fakulteter, køn, alders- og stillingsgrupper. Hyppigst sker det blandt de vip´er, der deltager i myndighedsbetjening  eller indtægtsdækket virksomhed. I den gruppe har op imod hver fjerde følt sig truet på sin forskningsfrihed. 

Presset kommer både fra eksterne aktører og fra universitetets eget ledelseslag. Af de syv procent, som har oplevet pres for at ændre på deres resultater, siger to tredjedele , at det er universitetets egen top, der har forsøgt at påvirke en offentliggørelse.

Når kritik slår over i noget illegitimt
Det er VIVE, Det Nationale Forsknings og Analysecenter for velfærd, som på foranledning af Aarhus Universitet har undersøgt presset på forskningsfriheden blandt institutionens vip´er. Ifølge seniorforsker Niels Ejersbo er presset formentlig også et problem på andre institutioner.  

”Selvfølgelig har forskere individuelle oplevelser af, hvornår deres professionelle grænser bliver overskredet. Når rapporten viser, at det både sker for unge adjunkter og erfarne professorer og både på Arts og Science and Technology, så er der ikke grund til at tro, det alene skyldes lokale vilkår”, forklarer Niels Ejersbo.

 Rektor Brian Bech-Nielsen kalder VIVE-rapporten for ”bekymrende læsning”.

”Forskere arbejder i en åben diskussionskultur, hvor metoder og analysemodeller er og altid skal være til kritisk debat. Spørgsmålet er, hvornår den kritik slår over i noget illegitimt. Vi kan ikke se ud af rapporten, hvori det pres, som forskerne oplever, konkret består. Men tallenes omfang viser, at vi står med et problem, vi er nødt til at tage hånd om”, siger Brian Bech Nielsen.

Ikke mindst skal presset fra universitetets eget ledelseslag håndteres, lover rektor. 

”Der må ikke herske tvivl om indholdet af de aftaler, universitetet indgår med en ekstern aktør. Og når vi i ledelsen indgår i faglige dialoger med forskerne, skal vi være mere opmærksomme på, at det ikke opfattes som om, at der bliver spillet med musklerne.  Det er noget af det første, vi vil kigge på i samarbejde med de akademiske råd”, siger Brian Bech-Nielsen. Han understreger, at AU med undersøgelsen har fået et godt redskab til arbejdet.

Flere interesser i forskningsstrategiske projekter
Marit-Solveig Seidenkrantz er professor i geologi og formand for akademisk råd på Science and Technology. At lidt flere end hver femte forsker, der har deltaget i undersøgelsen, har oplevet at blive udsat for pres, kommer ikke meget bag på hende, om end andelen er højere, end hun havde forventet.

”Universitetets forskere udfører forskning, der har stor betydning for samfundet, og det medfører risiko for indblanding”, påpeger hun.

Marit-Solveig Seidenkrantz tror, at det bliver lettere for forskerne at håndtere pres, hvis både de og deres ledere får helt præcis information omkring retningslinjer for samarbejde med eksterne aktører, inklusive publicering, samt øget hjælp til indgåelse af forskningskontrakter.

”Mine kolleger skal vide helt præcist, hvor de kan søge hjælp, hvis de bliver udsat for angreb på deres faglighed, ” fastslår hun.

Brug din TR
Olav Wedege Bertelsen, der foruden at være hovedbestyrelsesmedlem af DM er fællestillidsrepræsentant for forskerne i Aarhus, er overrasket over omfanget af det interne pres. Han mener, at rapporten viser, at der er brug for en stærkere og mere formaliseret beskyttelse af forskningsfriheden.

”Forskningsresultater er ikke til forhandling. Hvis lederne lokalt ikke står vagt om forskningsfriheden, ryger universitetets troværdighed og eksistensberettigelse”, understreger Olav Wedege Bertelsen.

Han påpeger, at universiteternes tillidsrepræsentanter allerede i dag er et uafhængigt supportsystem i tilfælde, hvor forskerne føler sig urimeligt pressede. Et system, som han også selv skal synliggøre mere. 

”Jeg får alt for få henvendelser, og derfor ved vi heller ikke præcist, hvad det interne pres består i. Mange af mine kolleger tænker nok ikke over, at forskningsfrihed er en del af deres arbejdsvilkår. Og at tillidsrepræsentanten kan være en stor støtte, hvis det kniber med at stå fast på fagligheden”, understreger Olav Wedege Bertelsen.

 
Fakta om undersøgelsen

VIVE har spurgt 4379 forskere, om de har oplevet et pres for at ændre deres resultater, for at udskyde en offentliggørelse af deres resultater eller om de har følt sig pressede til at tie stille med de resultater, de er nået frem til. 34 procent har svaret.

          •                    16 pct af alle forskere i undersøgelsen har oplevet et pres i forbindelse med offentliggørelsen af deres forskning

          •                    36 pct af de, der har oplevet pres for at ændre deres forskningsresultater siger, at presset kommer fra universitetets ledelseslag

          •                    Hvem femte forsker på Science and Technology har oplevet pres, 18 % på Arts og 12 % på hhv Health og Business and Social Science

          •                    Hver fjerde forsker, der deltager i myndighedsbetjening, oplever et særligt pres. I bred forskning er det kun 11 pcvt.

          •                    23 pct af forskere, der laver indtægtsdækket virksomhed, oplever pres.

          •                    17 procent siger at de er blevet presset af kolleger

          •                    44 pct. siger, at presset har påvirket dem personligt.

          •                    14 pct. angiver at presset har været så stort, at de ikke vil arbejde med eksterne aktører igen

          •                    66 pct vurderer, at Aarhus Universitet generelt sikrer deres forskningsfrihed. Dog gælder det kun for 21 pct af forskerne, der har oplevet at blive presset.

          •                    30 pct er helt uenige eller uenige i, at universitetet sikrer deres forskningsfrihed