Forskningens troværdighed må ikke sættes over styr

En arbejdsgruppe under Danske Universiteter er ved at skrive de sidste ord i et oplæg, som skal give forskere og kommunikationsmedarbejdere på universiteterne nogle retningslinjer for, hvordan de kan kommunikere ansvarligt til offentligheden. 

Professor Klemens Kappel, som er formand for arbejdsgruppen, siger, at der generelt er en bekymring for, om kommunikationen fra universiteterne altid er så god, som den bør være.

“Hyper vi fx nogle resultater eller forskningsprojekter for meget? Går vi nogle gange for hurtigt ud med noget, som sådan set er rigtigt, men kun er en lille del af et meget større billede, så folk bliver forvirrede og vildledt?” siger han og understreger, at det er op til Rektorkollegiet at fastlægge det endelige kodeks, men at oplægget kommer til at indeholde nogle generelle normer for, hvordan forskningskommunikation bør foregå.

Misinformation og overdrivelser
Ifølge Danske Universiteter er der ingen undersøgelser af, om forskningskommunikationen i Danmark er ansvarlig.

Men der er eksempler på, at forskere kritiseres for at overdrive deres resultater. I foråret 2018 blev DTU og Miljøstyrelsen fx kritiseret for at misinformere befolkningen, fordi de gik i pressen med en historie om, at indkøbsposer af plastik er bedre for miljøet end stofposer.

Med et fælles kodeks håber Danske Universiteter at undgå at sætte befolkningens tillid til forskerne over styr.

“Undersøgelser viser, at den danske befolkning har en høj grad af tillid til forskere”, siger Jesper Langergaard, direktør i Danske Universiteter.

“Den tillid vil vi gerne fastholde. Ikke mindst i en tid, hvor begreber som fake news og alternative fakta er blevet en realitet”, siger han og fortæller, at der findes internationale undersøgelser, der problematiserer mulige overdrivelser i pressemeddelelser om forskningsresultater, og at de danske universiteter gerne vil være på forkant med udviklingen.

Ny forskning kræver særlig opmærksomhed
Kristian Hvidtfelt Nielsen er lektor i matematik ved Aarhus Universitet og forsker blandt andet i videnskabskommunikation. Han mener, at ny forskning kræver særlig opmærksomhed.

“Man skal være mere forsigtig og insistere på, at forbehold skal med”, siger han.

Og på Roskilde Universitet advarer ph.d. Louise Jane Phillips mod at kommunikere sin forskning som en eviggyldig sandhed.

“Det er vigtigt at signalere, at det er ens eget bud på en løsning, man er nået frem til”, siger hun, vel vidende at det er en svær opgave, fordi man samtidig kan komme til at sætte spørgsmålstegn ved sin egen autoritet.

“Man kan gøre det ved at være tydelig omkring, hvordan man har fundet frem til sine forskningsresultater, og hvad ens viden bygger på”, siger Louise Jane Phillips, som forsker i forskningskommunikation ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab.

Forskningskommunikation er komplekst
Historien om de miljøvenlige plastikbæreposer, der hurtigt bredte sig i medierne i midten af marts 2018, blev til på baggrund af en pressemeddelelse fra DTU og Miljøstyrelsen og byggede på en ny undersøgelse, som DTU havde foretaget for Miljøstyrelsen.

Men efter nogle dage begyndte der at poppe historier op, som satte spørgsmålstegn ved den konklusion, der blev kommunikeret i pressemeddelelsen: At en bomuldspose skal anvendes mellem 7.100 og 20.000 gange for at være bedre end en plastpose.

Det viste sig, ifølge dagbladet Information, at rapporten måler på 15 forskellige parametre, hvor stofposen på de fleste af dem hurtigt bliver bedre for miljøet end plastikposen. Alligevel valgte DTU og Miljøstyrelsen udelukkende at fremhæve ét af de femten parametre, som også er det, hvor bomuldsposen klarer sig dårligst i forhold til poser af plastik.

DTU og Miljøstyrelsen var faldet for fristelsen til at konkludere for skarpt, og Anders Damgaard, seniorforsker på DTU og rapportens hovedforfatter, sagde efterfølgende til Information, at han ærgrede sig over, at konklusionen med et tal på 20.000 slog for meget igennem i medierne.

På spørgsmålet fra Information om, hvorvidt historien kunne være vinklet anderledes, svarer han:

“Ja, og det tror jeg, at både Miljøstyrelsen og vi på DTU kunne have tænkt os. Jeg synes, det er ærgerligt, at det er kommet sådan ud. Det har måske været lige lovlig kækt”.

Ekstra følsom miljøforskning
Miljøforskere er netop dem, der ifølge Kristian Hvidtfelt Nielsen har den største kommunikationsudfordring:

“Det er forskningsfelter, hvor der lynhurtigt kan ske en politisering, og det kræver ekstra varsomhed”, siger han og kalder det et sandt dilemma, fordi det samtidig er den forskning, som er mest samfundsrelevant.

“Miljøforskere har masser af viden at byde på, som spiller ind i rigtig mange diskussioner. Og vi vil jo gerne have forskningen ud, fordi vi mener, den kan kvalificere vores beslutninger”, siger han.

Jørgen E. Olesen, som er professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, mener ikke, at man skal være mere forsigtig. Men budskaberne skal suppleres af kommunikation, som italesætter det store billede.

“Jeg har dog ikke svaret på, hvordan man gør det, for det er jo svært at få journalister til at beskrive konteksten og helheden hver eneste gang”, siger han.

Finansieringen af forskningen spiller ind
De forskere, Magisterbladet har talt med, er enige om, at den måde, finansieringen af forskningsprojekter er skruet sammen på, kan være medvirkende til, at nogle forskere forenkler og overdriver for at blive synlige i medierne.

Forskere er afhængige af eksterne midler, og selv om det ikke er veldokumenteret, mener Kristian Hvidtfelt Nielsen, at der eksisterer en fornemmelse af, at penge til forskning hænger sammen med, hvor synlig man er.

Louise Jane Phillips supplerer:

“Vi konkurrerer om synlighed og om at opbygge vores legitimitet, ligesom det er blevet et personligt ansvar at skaffe midler og opfylde de performancekrav, der bliver stillet”, siger hun.

Danske Universiteter håber, at det fælles kodeks bliver en rettesnor for de danske universiteter, og at kodekset kan understøtte og fastholde en god tradition for ansvarlig og saglig forskningskommunikation.

“Det er vigtigt at sikre, at forskningsresultater fortsat bliver kommunikeret ansvarligt og i den rette kontekst”, siger direktøren for Danske Universiteter.