Københavns Universitet mistede ni mio. kr. på storstilet udgravning i Qatar
En pludselig holdningsændring hos det lokale styre i Qatar endte med at koste Københavns Universitet ni mio. kr. i forbindelse med en stor udgravning. Det er dog 15 mio. kr. mindre, end man først havde frygtet.
Et storstilet arkæologisk udgravningsprojekt, som institut for tværkulturelle og regionale studier ved Københavns Universitet måtte indstille i 2014, er endt med et forlig mellem universitetet og de lokale myndigheder i Qatar.
Oprindelig havde Qatar Museums hyret instituttet til at udgrave UNESCO-mindesmærket Al Zubarah, som er en gammel havneby i det nordlige Qatar. Og der var afsat et trecifret millionbeløb til at dække omkostningerne i forbindelse med udgravningen.
Kristian Boye Petersen, fakultetsdirektør for det humanistiske fakultet, forklarer, at der fra Qatar Museums side gennem hele projektet havde været en lidt løs tilgang til, hvornår udbetalingerne for udgravningerne skulle falde, og at fakultetet flere gange har måttet forsvare sig over for den interne revision på universitetet, fordi betalingerne faldt for sent. Men de faldt dog altid i sidste ende.
”Så skete der et skifte i forvaltningspraksis, måske med udgangspunkt i vigende olieindtægter, og det endte med, at det kom til en strid om betalingerne til os”, forklarer fakultetsdirektøren.
Forhandling: Tabet endte med at være noget mindre end frygtet
Kristian Boye Petersen forklarer, at projektet blev sat i bero, da tvivlen om betalingen for arbejdet opstod, men da var det allerede umuligt helt at undgå at tabe penge på udgravningen.
Men fakultetsdirektøren glæder sig dog over, at hans store anstrengelser med at forhandle med de lokale myndigheder er endt med at bære frugt, så universitetet mister 15 mio. kr. mindre end først frygtet.
”Jeg var dernede ad flere omgange og tale med dem. Det lykkedes at flytte resultatet, så vi i stedet for at tabe 24 mio. kr. endte med at miste ni mio. kr.”, siger han.
Fortryder ikke storstilet projekt, men vil overveje, hvordan betalingen skal falde i fremtiden
Det samlede tab på ni mio. kr. fordeles ligeligt på dels institut for tværkulturelle og regionale studier, det humanistiske fakultet og Københavns Universitet, som hver skal dække tre mio. kr.
Erfaringen betyder dog, at man frem over vil tænke sig om en ekstra gang, inden man indgår aftaler, så man ikke ender med et lignende scenarie, for det kan fakultetets økonomi ikke holde til, understreger Kristian Boye Petersen.
”I fremtiden vil vi vurdere det væsentligt nøjere om indgåelsen af sådan en aftale skal betyde forudbetaling af den slags ydelser, hvis det også en anden gang er et projekt, der er finansieret af lokale midler. Men det må komme an på en konkret vurdering”, fortæller han.
Men sagen har heller ikke afskrækket fakultetet fra at indgå lignende aftaler en anden gang. Det er nemlig ikke hver dag, at man lander bevillingerne i den størrelsesorden, som udgravningen i Al Zubarah kastede af sig.
”Det er det største enkeltstående, eksternt finansierede projekt, som vi har trukket hjem til humaniora. Den samlede ramme havde været på 200 mio. kr., og nu nåede vi op på omkring de 130 mio. kr.”, siger han og lægger ikke skjul på, at instituttet og fakultetet er stolt af at have landet så stor en aftale i første omgang.
Oprindelig havde Qatar Museums hyret instituttet til at udgrave UNESCO-mindesmærket Al Zubarah, som er en gammel havneby i det nordlige Qatar. Og der var afsat et trecifret millionbeløb til at dække omkostningerne i forbindelse med udgravningen.
Kristian Boye Petersen, fakultetsdirektør for det humanistiske fakultet, forklarer, at der fra Qatar Museums side gennem hele projektet havde været en lidt løs tilgang til, hvornår udbetalingerne for udgravningerne skulle falde, og at fakultetet flere gange har måttet forsvare sig over for den interne revision på universitetet, fordi betalingerne faldt for sent. Men de faldt dog altid i sidste ende.
”Så skete der et skifte i forvaltningspraksis, måske med udgangspunkt i vigende olieindtægter, og det endte med, at det kom til en strid om betalingerne til os”, forklarer fakultetsdirektøren.
Forhandling: Tabet endte med at være noget mindre end frygtet
Kristian Boye Petersen forklarer, at projektet blev sat i bero, da tvivlen om betalingen for arbejdet opstod, men da var det allerede umuligt helt at undgå at tabe penge på udgravningen.
Men fakultetsdirektøren glæder sig dog over, at hans store anstrengelser med at forhandle med de lokale myndigheder er endt med at bære frugt, så universitetet mister 15 mio. kr. mindre end først frygtet.
”Jeg var dernede ad flere omgange og tale med dem. Det lykkedes at flytte resultatet, så vi i stedet for at tabe 24 mio. kr. endte med at miste ni mio. kr.”, siger han.
Fortryder ikke storstilet projekt, men vil overveje, hvordan betalingen skal falde i fremtiden
Det samlede tab på ni mio. kr. fordeles ligeligt på dels institut for tværkulturelle og regionale studier, det humanistiske fakultet og Københavns Universitet, som hver skal dække tre mio. kr.
Erfaringen betyder dog, at man frem over vil tænke sig om en ekstra gang, inden man indgår aftaler, så man ikke ender med et lignende scenarie, for det kan fakultetets økonomi ikke holde til, understreger Kristian Boye Petersen.
”I fremtiden vil vi vurdere det væsentligt nøjere om indgåelsen af sådan en aftale skal betyde forudbetaling af den slags ydelser, hvis det også en anden gang er et projekt, der er finansieret af lokale midler. Men det må komme an på en konkret vurdering”, fortæller han.
Men sagen har heller ikke afskrækket fakultetet fra at indgå lignende aftaler en anden gang. Det er nemlig ikke hver dag, at man lander bevillingerne i den størrelsesorden, som udgravningen i Al Zubarah kastede af sig.
”Det er det største enkeltstående, eksternt finansierede projekt, som vi har trukket hjem til humaniora. Den samlede ramme havde været på 200 mio. kr., og nu nåede vi op på omkring de 130 mio. kr.”, siger han og lægger ikke skjul på, at instituttet og fakultetet er stolt af at have landet så stor en aftale i første omgang.
