Her er de forslag på finansloven, der påvirker magistrene mest

31. august 2017

Af Tobias Dinnesen

Akademikerbladet.dk har gennemgået det forslag til en finanslov, som regeringen torsdag har lagt frem. Her følger de syv vigtigste nedslag i finansloven set med en magisters øjne.

De årlige besparelser på uddannelse videreføres, så der i 2021 er sparet 6,3 mia. kr. på de videregående uddannelser.
Der tilføres 377 mio. kr. til forskningen, så Danmark lever op til forpligtelserne i Barcelona-erklæringen om, at 1 procent af BNP skal bruges på forskning.
Regeringen har de seneste år brugt nogle af midlerne til udviklingsbistand på håndtering af asylansøgere i Danmark. Men da antallet af asylansøgere er markant lavere end tidligere, er der derfor flere penge til indsatser i nærområderne og til civilsamfundsorganisationer som fx Røde Kors og Mellemfolkeligt Samvirke. Konkret er der 260 mio. mere til civilsamfundsorganisationerne, mens der bruges 2,65 mia. kr. mere på bistand i udviklingslandene.
Regeringen lægger op til at bruge otte procent mere på museerne (her under også fortidsminder, slotte og fredede bygninger) 2018.
Den næste runde af udflytninger, som regeringen allerede har bebudet, er også øremærket 150 mio. kr. på finansloven for 2018.
DMI tilføres 9 mio. kr. til at investere i ny teknologi, så "borgere og virksomheder" får vejrvarsler "rettidigt og af høj kvalitet".
Regeringen vil bruge 27 mio. kr. fra 2018-2021 på at udvikle et nyt såkaldt klimaatlas, som skal sikre en effektiv klimatilpasning og kystbeskyttelse. Naturbeskyttelsen understøttes med 17 mio. kr. i 2018 og 21 mio. kr. hvert år i årene 2019-2021. Målet er fx at pengene skal bruges til at beskytte ferske enge og overdrev, så naturen indeholder et "rigt og varieret dyre- og planteliv".
Kilde: "Et trygt og sammenhængende Danmark - finanslovsforslaget 2018"