Debatdanmark er åbent for alle hvide, mandlige akademikere
© Andrey Zakolukin/Colourbox
Hvis du er kvinde eller ikke har en akademisk baggrund er vejen til avisernes debatspalter mere end lang. Blot hver 20. indlæg er skrevet af én med en erhvervsuddannelse - og kun 3/10 er skrevet af kvinder.
Den strukturelle ulighed i Debatdanmark er stor.
Det viser en ny undersøgelse foretaget af tænketanken Cevea, som Ugebrevet A4 har taget under kærlig behandling i denne artikel.
Faktisk står det så grelt til, at man kan tegne et billede af den arketypiske debattør i avisernes spalter som en hvid mand fra middelklassen, som har læst statskundskab og ser Deadline.
Eller sagt med andre ord: Der er ikke plads til de erhvervsuddannede og kvinderne i avisernes spalter. Det skyldes, at samfundsdebatten er elitær, mener Anne Sophia Hermansen, debatredaktør på Berlingske.
"Debatten herhjemme bliver ført af, for og om akademikere, og det er et kæmpestort demokratisk problem. For hvor er massagepigerne, smedene og tømrerne henne i debatten? Faktum er, at det er akademikere, der er skolet i politisk tænkning, der kommer til orde", siger hun til Ugebrevet A4.
11 procent af danskerne får 50 procent af opmærksomheden
Tallene baserer sig på en undersøgelse af debatindlæg i en række landsdækkende aviser i to separate uger i 2016. Her viser det sig, at 7/10 debattører er mænd, mens blot hver 20. har en baggrund med en erhvervsuddannelse som fx tømrer.
Tendensen er endda stigende: Hvor det i 2015 var 42 procent af alle debatindlæg, der var skrevet af akademikere, var tallet året efter 48 procent. På den måde får de 11 procent af danskerne, som har en akademisk baggrund, næsten halvdelen af taletiden i avisernes spalter, mens de 30 procent af danskerne, som har en erhvervsuddannelse, blot tegner sig for fem procent af debatstoffet.
Ifølge Rasmus Bredde, som er tillidsrepræsentant for renovationsarbejderne i Gaderenholdelsen i København, handler det om, at dem, der debatterer, er helt ude af trit med, hvordan det gennemsnitlige arbejder ser verden. Han peger på danskernes nej til at afskaffe retsforbeholdet som et godt eksempel på dette.
"Når danskerne stemmer nej til for eksempel afskaffelse af det retlige forbehold, kommer det som et kæmpe chok for hele parnasset. Men det er jo fordi alle akademikerne, der fører debatten, ikke bliver ramt af for eksempel social dumping og arbejdskraftens frie bevægelighed i EU", forklarer han til Ugebrevet A4.
Det viser en ny undersøgelse foretaget af tænketanken Cevea, som Ugebrevet A4 har taget under kærlig behandling i denne artikel.
Faktisk står det så grelt til, at man kan tegne et billede af den arketypiske debattør i avisernes spalter som en hvid mand fra middelklassen, som har læst statskundskab og ser Deadline.
Eller sagt med andre ord: Der er ikke plads til de erhvervsuddannede og kvinderne i avisernes spalter. Det skyldes, at samfundsdebatten er elitær, mener Anne Sophia Hermansen, debatredaktør på Berlingske.
"Debatten herhjemme bliver ført af, for og om akademikere, og det er et kæmpestort demokratisk problem. For hvor er massagepigerne, smedene og tømrerne henne i debatten? Faktum er, at det er akademikere, der er skolet i politisk tænkning, der kommer til orde", siger hun til Ugebrevet A4.
11 procent af danskerne får 50 procent af opmærksomheden
Tallene baserer sig på en undersøgelse af debatindlæg i en række landsdækkende aviser i to separate uger i 2016. Her viser det sig, at 7/10 debattører er mænd, mens blot hver 20. har en baggrund med en erhvervsuddannelse som fx tømrer.
Tendensen er endda stigende: Hvor det i 2015 var 42 procent af alle debatindlæg, der var skrevet af akademikere, var tallet året efter 48 procent. På den måde får de 11 procent af danskerne, som har en akademisk baggrund, næsten halvdelen af taletiden i avisernes spalter, mens de 30 procent af danskerne, som har en erhvervsuddannelse, blot tegner sig for fem procent af debatstoffet.
Ifølge Rasmus Bredde, som er tillidsrepræsentant for renovationsarbejderne i Gaderenholdelsen i København, handler det om, at dem, der debatterer, er helt ude af trit med, hvordan det gennemsnitlige arbejder ser verden. Han peger på danskernes nej til at afskaffe retsforbeholdet som et godt eksempel på dette.
"Når danskerne stemmer nej til for eksempel afskaffelse af det retlige forbehold, kommer det som et kæmpe chok for hele parnasset. Men det er jo fordi alle akademikerne, der fører debatten, ikke bliver ramt af for eksempel social dumping og arbejdskraftens frie bevægelighed i EU", forklarer han til Ugebrevet A4.
