Hvornår i livet lyver løgnere mest?
Den årligt tilbagevendende kåring af den mest usandsynlige forskning i verden er netop løbet af stablen. Årets vindere af den såkaldte 'IG Nobelpris' inkluderer blandt andet et hold forskere, som har undersøgt, hvornår i livet løgnere lyver mest, men også Volkswagen, som præmieres for sit bidrag til at afhjælpe udledningen af bl.a. CO2.
For 26. gang har den internationale forskningsverden uddelt en række priser til det, som folkene bag den såkaldte 'IG Nobelpris' kalder den mest usandsynlige forskning.
Præmissen er, at forskningen først skal få folk til at grine og bagefter tænke lidt nærmere over sig selv, omverdenen eller noget helt tredje. Og igen i år er der en række fænomenale bud på usandsynlig, men alligevel ganske ægte forskning.
Eksempelvis gik IG Nobelprisen inden for psykologi til en sammenslutning af forskere fra USA, Belgien, Holland, Canada og Tyskland for deres forskning i, hvor ofte 1000 løgnere havde løjet i løbet af deres liv. Det viser sig, at de fleste lyver mest i løbet af ungdomsårene, men når de bliver voksne, lyver de stadig i gennemsnit to gange dagligt.
Tak for hjælpen med klimaproblemerne, Volkswagen
Årets måske mest overraskende prisvinder kan strengt taget ikke klassificeres som rigtig forskning, men alligevel har folkene bag IG Nobelprisen fundet det nødvendigt at uddele en pris og dermed de 10 billioner zimbabwiske dollars (som i parentes bemærket er 40 amerikanske cent værd), som gives til alle prisvindere.
Prisen får bilfabrikanten for sit bidrag til kampen mod de verdensomspændende klimaproblemer, som blandt andet forårsages af udledningen af CO2. Det er med andre ord årets kemipris, der går til den tyske bilfabrikant.
"Volkswagen, for at løse problemet med, at biler udleder for mange forurenende stoffer, ved automatisk, elektromekanisk at producere mindre udledning, hver gang bilerne bliver testet", står der i den officielle forklaring.
Gedemanden og effekten af bukser på rotter
I den biologiske verden var det to briter, som løb med priserne. Her får det for tiden så populære 're-wilding' begreb et helt nyt twist, da prisen gik til to briter, som klædte sig ud som dyr for at leve som dem.
De fleste er nok bekendt med Thomas Thwaites, som lavede proteser, der gjorde, at han kunne bevæge sig som og ligne en ged, så han kunne bo blandt dem i de schweiziske alper.
I samme boldgade finder man Charles Foster, som har levet som både en grævling, en ræv, en hjort og en odder. Ligesom Thwaites har han skrevet en bog om sine oplevelser.
Måske lige så kuriøst går den såkaldte reproduktionspris til den afdøde egyptiske urolog Ahmed Shafik for sin afdækning af forskellige tekstiltypers indvirkning på rotters sexliv - og for i forlængelse af det at afprøve resultaterne på mennesker også.
Præmissen er, at forskningen først skal få folk til at grine og bagefter tænke lidt nærmere over sig selv, omverdenen eller noget helt tredje. Og igen i år er der en række fænomenale bud på usandsynlig, men alligevel ganske ægte forskning.
Eksempelvis gik IG Nobelprisen inden for psykologi til en sammenslutning af forskere fra USA, Belgien, Holland, Canada og Tyskland for deres forskning i, hvor ofte 1000 løgnere havde løjet i løbet af deres liv. Det viser sig, at de fleste lyver mest i løbet af ungdomsårene, men når de bliver voksne, lyver de stadig i gennemsnit to gange dagligt.
Tak for hjælpen med klimaproblemerne, Volkswagen
Årets måske mest overraskende prisvinder kan strengt taget ikke klassificeres som rigtig forskning, men alligevel har folkene bag IG Nobelprisen fundet det nødvendigt at uddele en pris og dermed de 10 billioner zimbabwiske dollars (som i parentes bemærket er 40 amerikanske cent værd), som gives til alle prisvindere.
Prisen får bilfabrikanten for sit bidrag til kampen mod de verdensomspændende klimaproblemer, som blandt andet forårsages af udledningen af CO2. Det er med andre ord årets kemipris, der går til den tyske bilfabrikant.
"Volkswagen, for at løse problemet med, at biler udleder for mange forurenende stoffer, ved automatisk, elektromekanisk at producere mindre udledning, hver gang bilerne bliver testet", står der i den officielle forklaring.
Gedemanden og effekten af bukser på rotter
I den biologiske verden var det to briter, som løb med priserne. Her får det for tiden så populære 're-wilding' begreb et helt nyt twist, da prisen gik til to briter, som klædte sig ud som dyr for at leve som dem.
De fleste er nok bekendt med Thomas Thwaites, som lavede proteser, der gjorde, at han kunne bevæge sig som og ligne en ged, så han kunne bo blandt dem i de schweiziske alper.
Du kan se mere her:
I samme boldgade finder man Charles Foster, som har levet som både en grævling, en ræv, en hjort og en odder. Ligesom Thwaites har han skrevet en bog om sine oplevelser.
Måske lige så kuriøst går den såkaldte reproduktionspris til den afdøde egyptiske urolog Ahmed Shafik for sin afdækning af forskellige tekstiltypers indvirkning på rotters sexliv - og for i forlængelse af det at afprøve resultaterne på mennesker også.
Du kan se listen over alle vinderne i de forskellige kategorier her:
- Reproduktionsprisen: Ahmed Shafik for sin forskning i forskellige tekstilers indvirkning på bl.a. rotters sexliv.
- Økonomiprisen: New Zealandske forskeres afdækning af studerendes opfattelse af stens personligheder set fra et salgs- og marketingsperspektiv.
- Fysikprisen: Til en gruppe forskere fra Ungarn, Spanien, Sverige og Schweiz for at have opdaget, hvorfor hvidhårede heste tiltrækker færre hestefluer - og hvorfor guldsmede er tiltrukket af sorte gravstene.
- Kemiprisen: Til Volkswagen for at kunne nedsætte CO2-udledningen, når deres biler testes.
- Medicinprisen: Til en gruppe tyske forskere, som har opdaget, at hvis det klør på venstre side af ens krop, så kan man afhjælpe det ved at kigge i et spejl og klø dig på højre side (og omvendt).
- Psykologiprisen: Til en gruppe forskere fra Europa og Nordamerika for at have spurgt 1000 løgnere, hvor ofte de lyver - og for bagefter at finde ud af, om vi skal tro på svarene.
- Fredsprisen: Til en gruppe nordamerikanske forskere, som har forsket i, hvordan folk opfatter nonsens, hvis det bliver præsenteret, som om det rent faktisk betyder noget.'
- Biologiprisen: Til de to briter, hvor den ene har levet som en vild odder, hjort, grævling og ræv, mens den anden lavede proteser til sig selv og levede som en vild bjergged i de schweiziske alper.
- Litteraturprisen: Til Fredrik Sjöberg for at have skrevet en trilogi om at samle på fluer, som allerede er døde, og fluer, som endnu ikke er døde.
- Anskuelsesprisen: Til to japanske forskere for at undersøge, om ting ser anderledes ud, hvis man bukker sig for over og kigger på dem gennem sine ben.
Kilde: www.improbable.com
