DM-formand advarer mod at indføre politisk ansatte embedsmænd
Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen lægger i ny portrætbog op til at ændre kulturen i embedsapparatet, hvis hun bliver statsminister. I bogen beskriver hun, hvordan hun i sin tid som beskæftigelsesminister oplevede, at embedsmændene modarbejdede hende.
Embedsværkets rolle er at forholde sig neutralt og nøgternt til skiftende regeringers politiske dagsordener. Men det oplevede Mette Frederiksen i sin tid som bl.a. beskæftigelsesminister ikke altid var tilfældet. Det siger hun ifølge Berlingske i en ny portrætbog.
”Jeg oplevede, at ledelsen i Beskæftigelsesministeriet var mere enig med Claus Hjort Frederiksen end med mig. Set i bakspejlet handler det nok også om, at vores embedsværk er indrettet sådan, at det vil bevare det bestående”, siger Mette Frederiksen i bogen, der lægger op til at forandre embedsmændenes rolle, hvis hun bliver statsminister.
Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, der organiserer en del af embedsmændene i ministerierne, hilser diskussionen af embedsmændenes rolle velkommen.
“Det er ikke så overraskende, hvis det har en afsmitning på eksempelvis beregningsmodeller, når samme partier har siddet på magten i et årti. Derfor mener jeg også, det er relevant at have diskussionen af, hvordan vi sikrer, at embedsværket et politisk neutralt”, siger hun.
Finansministeriet har fået for meget magt
Det er ifølge Mette Frederiksen især manglende innovation i ministerierne, der har givet Finansministeriet for meget magt og gjort det svært at lave ny politik, uden at det skal måles i modelberegninger af arbejdsudbud og offentlige udgifter.
”Det duer ikke, for Finansministeriets rolle er jo først og fremmest at vægte alting i forhold til, hvordan det virker på økonomien. Og så træder andre hensyn – for eksempel hvordan et forslag påvirker borgerne – i baggrunden”, siger S-formanden i bogen.
Ifølge lektor Birgitte Poulsen, som forsker i forholdet mellem politikere og embedsmænd på RUC, er Mette Frederiksens kritik ”interessant”. Især fordi hun som mulig kommende statsminister vil kunne lave om på et magthierarki, der har været diskuteret længe.
”Den økonomiske politik er i høj grad dominant, og Finansministeriet er blevet et ekstremt magtfuldt ministerium, som svinger taktstokken i forhold til de andre ministerier”, siger hun til Berlingske.
God rådgivning er ikke at give ministeren ret
Camilla Gregersen ser det dog som et skridt i den forkerte retning, hvis man eksempelvis indfører politisk ansatte embedsmænd.
”Folketinget har brug for at bringe erfaringer videre på tværs af skiftende regeringer. Embedsmændene er jo en form for vidensbank, som den til enhver tid siddende regering kan trække på. Alternativet er en korttidshukommelse i embedsværket, som ingen kan være tjent med”, påpeger hun.
Embedsmænd er nemlig højt specialiserede medarbejdere, som kan hjælpe med at analysere og navigere i de politiske processer, understreger DM-formanden.
“En god rådgivning består ikke i at give ministeren ret, selvom det naturligvis er ministeren, der bestemmer i sidste ende. Det kræver kompetencer, solid dømmekraft og politisk tæft at kunne kvalificere en stærk ministers holdning, men det er samtidig kompetencer, som ministrene bør værdsætte, når det er påkrævet”, forklarer Camilla Gregersen.
”Jeg oplevede, at ledelsen i Beskæftigelsesministeriet var mere enig med Claus Hjort Frederiksen end med mig. Set i bakspejlet handler det nok også om, at vores embedsværk er indrettet sådan, at det vil bevare det bestående”, siger Mette Frederiksen i bogen, der lægger op til at forandre embedsmændenes rolle, hvis hun bliver statsminister.
Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, der organiserer en del af embedsmændene i ministerierne, hilser diskussionen af embedsmændenes rolle velkommen.
“Det er ikke så overraskende, hvis det har en afsmitning på eksempelvis beregningsmodeller, når samme partier har siddet på magten i et årti. Derfor mener jeg også, det er relevant at have diskussionen af, hvordan vi sikrer, at embedsværket et politisk neutralt”, siger hun.
Finansministeriet har fået for meget magt
Det er ifølge Mette Frederiksen især manglende innovation i ministerierne, der har givet Finansministeriet for meget magt og gjort det svært at lave ny politik, uden at det skal måles i modelberegninger af arbejdsudbud og offentlige udgifter.
”Det duer ikke, for Finansministeriets rolle er jo først og fremmest at vægte alting i forhold til, hvordan det virker på økonomien. Og så træder andre hensyn – for eksempel hvordan et forslag påvirker borgerne – i baggrunden”, siger S-formanden i bogen.
Ifølge lektor Birgitte Poulsen, som forsker i forholdet mellem politikere og embedsmænd på RUC, er Mette Frederiksens kritik ”interessant”. Især fordi hun som mulig kommende statsminister vil kunne lave om på et magthierarki, der har været diskuteret længe.
”Den økonomiske politik er i høj grad dominant, og Finansministeriet er blevet et ekstremt magtfuldt ministerium, som svinger taktstokken i forhold til de andre ministerier”, siger hun til Berlingske.
God rådgivning er ikke at give ministeren ret
Camilla Gregersen ser det dog som et skridt i den forkerte retning, hvis man eksempelvis indfører politisk ansatte embedsmænd.
”Folketinget har brug for at bringe erfaringer videre på tværs af skiftende regeringer. Embedsmændene er jo en form for vidensbank, som den til enhver tid siddende regering kan trække på. Alternativet er en korttidshukommelse i embedsværket, som ingen kan være tjent med”, påpeger hun.
Embedsmænd er nemlig højt specialiserede medarbejdere, som kan hjælpe med at analysere og navigere i de politiske processer, understreger DM-formanden.
“En god rådgivning består ikke i at give ministeren ret, selvom det naturligvis er ministeren, der bestemmer i sidste ende. Det kræver kompetencer, solid dømmekraft og politisk tæft at kunne kvalificere en stærk ministers holdning, men det er samtidig kompetencer, som ministrene bør værdsætte, når det er påkrævet”, forklarer Camilla Gregersen.
