Uden kvoter ingen kvinder i bestyrelser
Markedskræfterne ændrer ikke af sig selv repræsentationen af kvinder i bestyrelser. Sådan konkluderer to forskere, der har interviewet toppen i de 300 største europæiske og amerikanske selskaber.
De vil ikke sige det til citat. Men bag lukkede døre sagde både direktører og bestyrelsesformænd i de største børsnoterede selskaber, at der skal formelle tiltag til, hvis repræsentationen af kvinder i deres bestyrelser skal op.
Det fortæller Marie Louise Mors, professor på CBS, til Berlingske. Avisen kan også afsløre, at Danmark stadig ligger helt i bund, når det gælder en ligelig kønsrepræsentation, sammenlignet med andre europæiske og amerikanske virksomhedsbestyrelser.
Kun 10,8 pct af bestyrelsesmedlemmerne i de børsnoterede selskaber herhjemme er kvinder. For Index 20-virksomhederne - de største på børsen - er tallet 27 procent, mens Sverige tegner sig for en andel på 36 procent og Frankrig for en 37 procents andel.
Der er ingen rigtige konsekvenser
Og selv om kvoter ikke har den store opbakning i Danmark, løser markedskræfterne ikke af sig selv op for den skæve kønsrepræsentation, siger Marie Louise Mors.
”Problemet med den danske model er, at der ikke er sat konkrete mål for, hvad virksomhederne skal nå, og der er ingen rigtige konsekvenser, hvis man som virksomhed ikke lever op til sine mål. Det er for svagt”, siger CBS-professoren til Berlingske.
Hun henviser til, hvordan fx England har Davies Review, hvor virksomheder bliver hængt offentligt til tørre, hvis de ikke lever op til deres egne målsætninger.
Marie Louise Mors tror ikke på kvoter, men hun advokerer stærkt for, at virksomhederne arbejder med strategiske målsætninger for at øge deres procentdel af kvindelige bestyrelsesmedlemmer.
Tyskland går det stik modsatte vej
Den tanke er både Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti lodret imod. Til gengæld går Tyskland den stik modsatte vej. Her indførte man i januar en lov, der gør det obligatorisk for de største virksomheder at reservere mindst 30 procent af bestyrelsesposterne til kvinder.
Økonomi-professor Nina Smith fra Aarhus Universitet, der selv sidder i mange bestyrelser, mener ligesom Marie Louise Mors, at den danske lovgivning går så langt, som den kan.
”Når vi hvert år gennemgår vores målsætninger, giver det anledning til at afsøge mulighederne for at få flere kvinder ind. Så på den måde har den danske lovgivning en adfærdsregulerende effekt”, sagde økonomiprofessoren i april til Magisterbladet.
