Forsknings­råd uddeler markant færre forsknings­midler
Det Frie Forskningsråd har uddelt 120 mio. kr. til ny forskning. Det er blot en fjerdedel af, hvad rådet plejer at uddele, og besparelserne er især gået ud over de unge forskere.
Der er færre penge til at støtte unge, talentfulde forskere med.
Selvom Det Frie Forskningsråd netop har uddelt i alt 120 millioner kroner til 62 individuelle postdoc-stipendier, er det blot en fjerdedel af, hvad rådet plejer at uddele.
Rådet er nemlig blevet pålagt at spare 276 millioner kroner i 2016. Ifølge forskningsrådets formand, Peter Munk Christiansen, går besparelserne ud over de yngre og endnu ikke etablerede forskere.
”Besparelserne har helt klart ramt vækstlaget”, siger Peter Munk Christiansen, som er professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
Vækstlaget rammes hårdest
Allerede tilbage i oktober 2015 forudsagde Peter Munk Christiansen på akademikerbladet.dk, at besparelserne ville komme til at ramme forskningens vækstlag. Dengang vidste han dog endnu ikke, hvordan rådet konkret ville imødekomme kravet om besparelser.
”Vi har valgt at aflyse de individuelle postdocs, der ville have haft ansøgningsfrist her i foråret. Så de postdocs, der ville have fået en bevilling på den anden side af sommerferien, de er der simpelthen ikke. Så det er et meget konkret eksempel på, at besparelserne er gået ud over vækstlaget”, forklarer han.
Beslutningen om tilbagekaldelsen var dog ikke nogen let beslutning.
”Vi kan jo ikke gøre det samme med en fjerdedel færre penge. Så derfor valgte vi at tilbagekalde forårets postdoc-stipendier. Ikke fordi vi havde lyst til det, men fordi det var dog i det mindste nogle ansøgninger, der ikke var skrevet endnu”, siger Peter Munk Christiansen.
Topforskere også ramt af sparekniv
Udover tilbagekaldelsen har forskningsrådet også været nødsaget til at aflyse Sapere Aude, der er et program for topforskere.
Det er dog ikke kun topforskerne, der bliver ramt af den beslutning. Også her rammes de unge uetablerede forskere, dog på en mere indirekte måde, forklarer Peter Munk Christiansen.
"Aflysningen af Sapere Aude betyder, at der er seks bevillinger til topforskere, der bortfalder. Der er normalt tale om en bevilling på 10-12 millioner, og de penge vil jo typisk blive brugt til at ansætte nogle ph.d.’er eller nogle postdocs, og de bliver jo så ikke ansat nu. Så på den måde går det også ud over vækstlaget”, understreger han.
Selvom Det Frie Forskningsråd netop har uddelt i alt 120 millioner kroner til 62 individuelle postdoc-stipendier, er det blot en fjerdedel af, hvad rådet plejer at uddele.
Rådet er nemlig blevet pålagt at spare 276 millioner kroner i 2016. Ifølge forskningsrådets formand, Peter Munk Christiansen, går besparelserne ud over de yngre og endnu ikke etablerede forskere.
”Besparelserne har helt klart ramt vækstlaget”, siger Peter Munk Christiansen, som er professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
Vækstlaget rammes hårdest
Allerede tilbage i oktober 2015 forudsagde Peter Munk Christiansen på akademikerbladet.dk, at besparelserne ville komme til at ramme forskningens vækstlag. Dengang vidste han dog endnu ikke, hvordan rådet konkret ville imødekomme kravet om besparelser.
”Vi har valgt at aflyse de individuelle postdocs, der ville have haft ansøgningsfrist her i foråret. Så de postdocs, der ville have fået en bevilling på den anden side af sommerferien, de er der simpelthen ikke. Så det er et meget konkret eksempel på, at besparelserne er gået ud over vækstlaget”, forklarer han.
Beslutningen om tilbagekaldelsen var dog ikke nogen let beslutning.
”Vi kan jo ikke gøre det samme med en fjerdedel færre penge. Så derfor valgte vi at tilbagekalde forårets postdoc-stipendier. Ikke fordi vi havde lyst til det, men fordi det var dog i det mindste nogle ansøgninger, der ikke var skrevet endnu”, siger Peter Munk Christiansen.
Topforskere også ramt af sparekniv
Udover tilbagekaldelsen har forskningsrådet også været nødsaget til at aflyse Sapere Aude, der er et program for topforskere.
Det er dog ikke kun topforskerne, der bliver ramt af den beslutning. Også her rammes de unge uetablerede forskere, dog på en mere indirekte måde, forklarer Peter Munk Christiansen.
"Aflysningen af Sapere Aude betyder, at der er seks bevillinger til topforskere, der bortfalder. Der er normalt tale om en bevilling på 10-12 millioner, og de penge vil jo typisk blive brugt til at ansætte nogle ph.d.’er eller nogle postdocs, og de bliver jo så ikke ansat nu. Så på den måde går det også ud over vækstlaget”, understreger han.
