70 års jubilæum for arbejdsmiljø­forskning, men stadig store udfordringer

Der skal forskningsviden til at forebygge arbejdsmiljøproblemer på danske virksomheder og styrke den nationale arbejdsmiljøindsats. Indsatsen skal være baseret på den bedst mulige viden. Derfor spiller forskning i arbejdsmiljø en stadigt større rolle for både myndigheder, faglige organisationer og ikke mindst arbejdspladserne i deres bestræbelser på at skabe et godt arbejdsmiljø.

Det mener Inger Schaumburg, direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som i dag kan fejre sit 70 års jubilæum.

"Den vigtigste opgave for en forskningsinstitution er at udforske, indsamle og formidle viden om arbejdsmiljø, så vi ved, hvad der kan give problemer, hvad der skal til for at forebygge dem, og ikke mindst hvad man kan gøre for at løse dem. Men det er blevet mere komplekst. Det gælder både det kemiske, det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Vi skal vide, hvilke stoffer, der er farlige, hvordan vi kan forebygge smerter i kroppen, og hvad der skal til for at skabe et godt arbejdsklima. Den viden skal formidles, så den kommer i anvendelse på arbejdspladserne", siger hun.


Her ses Inger Schaumburg til torsdagens fejring af NFA's 70 års jubilæum i Eigtveds Pakhus. Foto: Søren Svendsen.

Forskning med til at forbedre arbejdsmiljøet
Der er sket meget med arbejdsmiljøet, siden Laboratoriet under Arbejds- og Fabrikstilsynet så dagens lys i 1946. Det blev siden til Statens Institut for Arbejdshygiejne (SIFA), Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) og endelig til NFA i 2007.

Ifølge Inger Schaumburg har arbejdsmiljøforskningen ydet et væsentligt bidrag til at løse arbejdsmiljøproblemerne ude på de danske virksomheder. Og det er vigtigt, at NFA’s forskning fortsat bidrager til at skabe viden, så de danske arbejdspladser kan få et bedre arbejdsmiljø, mener hun.

"Jubilæet er en god måde at sætte fokus på, at arbejdsmiljø er vigtigt for alle de mennesker, der går på arbejde hver eneste dag, og som ikke skal blive syge af det", forklarer hun.

Tilbage ved starten i 1946 udførte laboratoriet eksempelvis undersøgelser, når der havde været dødsfald eller forgiftninger på en arbejdsplads. Fx hvis nogen havde svovlbrinteforgiftning eller var udsat for bly.

Senere kom der stigende fokus på det fysiske arbejde med ensidigt gentagne bevægelser og tunge løft. Og i 1990’erne og 00’erne begyndte man at kigge mere på det psykiske arbejdsmiljø.

"Arbejdsmiljøet er blevet bedre. Der er ingen tvivl om, at der er mange ting ved det kemiske arbejdsmiljø, støv, det tunge løftearbejde og det ensidigt gentagne arbejde, som vi har fået styr på. Tag fx de gamle støberier - der var massiv udsættelse for kvartsstøv, som kunne give lungefibrose", fortæller Inger Schaumburg.

Store udfordringer også fremover
Men der er fortsat store udfordringer forude, og det er en central opgave for NFA at være på forkant med de risici, der kan være på vej. Arbejdsmarkedet har ændret sig, og selvom der er færre, der dør af deres arbejde i dag, kommer der hele tiden nye problemer, som gør det vigtigt at have solid viden om arbejdsmiljø, fortæller Inger Schaumburg.  

"Fx bliver vi ældre og skal formentlig kunne holde længere tid på arbejdsmarkedet, og det betyder, at flere kommer til at arbejde med kroniske sygdomme som sukkersyge, gigt eller kronisk lungesygdom. Vi skal medvirke til, at arbejdspladser kan fastholde medarbejdere med kroniske sygdomme. Verden bliver mere globaliseret, og der kommer flere nationaliteter, forskelle i kultur og sprog på arbejdspladserne. Det digitale arbejde udvikler sig, og vi arbejder uafhængigt af tid og sted. Så billedet er blevet langt mere komplekst, og der er ikke nogen hurtige løsninger", siger hun og fortsætter:

"Derfor vil vi hele tiden skulle følge med. Blandt andet gennemfører vi hvert andet år en stor undersøgelse (Arbejdsmiljø og Helbred, red.), hvor 50.000 personer bliver bedt om at udfylde et spørgeskema om deres arbejdsmiljø. På den måde kan vi holde øje med danskernes arbejdsmiljø generelt og se, hvordan det udvikler sig".

Nationalt og internationalt samarbejde
Inger Schaumburg peger desuden på, at der også fremover vil eksistere både nye og klassiske arbejdsmiljøudfordringer samtidigt - måske i nye forklædninger.

"Nano er fx en ny teknologi, som viser, at de nye partikler kan medføre velkendte problemer fra fortiden. Fx har kulstofnanorør noget i deres struktur og biologiske virkemåde, der ligner asbest, og spørgsmålet er, hvordan vi undgår, at de, der arbejder med stofferne, bliver syge af dem. Hvor findes de på arbejdsmarkedet, og hvilke beskyttelsesmidler kan bruges?" spørger NFA-direktøren.

NFA’s forskning er i dag baseret på et omfattende nationalt og internationalt samarbejde med andre forskningsinstitutioner. Forskningen er dels styret af, hvilke emner der er relevante i dagens Danmark, dels at den skal kunne anvendes på arbejdspladserne (se boks).  

"Danskerne er mere tilfredse med arbejdsforholdene end gennemsnittet af europæere, og arbejdsmiljøet er på mange måder meget bedre i dag end for 70 år siden. Men der er fortsat mange og nye typer af arbejdsmiljø. Jubilæet er en anledning til at reflektere over fortiden og til at drøfte fremtidens arbejdsmiljøudfordringer. Det kan være med til at sætte arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøforskningens betydning på dagsordenen", understreger Inger Schaumburg.

NFA’s 70 års jubilæum bliver fejret torsdag den 9. juni med en international konference, som foregår i Eigtveds Pakhus.

Denne artikel bringes i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø