Minister vil have national sprogstrategi
Efter Københavns Universitets lukning af 13 små sprog- og kulturfag vil uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) nu have udarbejdet en sprogstrategi. KU's vicedirektør for kommunikation efterlyser, at ministeren taler om økonomi, mens Dansk Industri jubler over tiltaget.
Småfagsbevillingerne på finansloven er ikke nok til at holde liv i især de små sprogfag.
Det har Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet (KU) været nødt til at sande, hvilket har ført til et stop for optag af nye studerende på 13 navngivne uddannelser i 2016.
Det får nu uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) til at reagere og love, at en national sprogstrategi er på ministeriets dagsorden, og at han regner med, at den kan ligge klar i løbet af 2016.
"Vi skal se på, hvilke sprogkompetencer Danmark egentlig har brug for", siger ministeren til Berlingske.
Småfag med todelte roller
Uddannelses- og forskningsministeren understreger, at den kommende diskussion ikke blot skal handle om, hvad arbejdsmarkedet efterspørger - selv om det er en central dimension.
Der skal nemlig også være fokus på fagenes betydning for Danmarks rolle i verden.
"Men vi er nødt til at overveje, hvor mange studerende vi skal uddanne, om vi skal have en særlig uddannelse for det, eller om vi bare skal bevare det forskningsmæssige miljø omkring faget, som vi så kan trække på som vidensressource", siger Esben Lunde Larsen med henvisning til, at nogle fag eksempelvis kan have betydning for Danmarks muligheder for agere internationalt.
DI: Nødvendigt med en strategi
Udmeldingen om nødvendigheden af en national strategi skaber begejstring hos Charlotte Rønhof, som er underdirektør i Dansk Industri (DI) med ansvar for uddannelse.
Hun forklarer, at det grundlæggende er enkelt nok at regne sig frem til, hvor mange der er brug for til at undervise i sprogfagene på tværs af alle uddannelsesniveauer fra folkeskolen og frem. Men problemer opstår, når besparelser tvinger universiteterne til at træffe beslutninger, som udelukkende er økonomisk funderede, forklarer underdirektøren.
"KU har længe holdt hånden under sprogfagene, fordi pengene fra småfagsbevillingen slet ikke dækker, hvad det koster at drive uddannelserne. Og samtidig ser vi med dimensioneringen og besparelserne på uddannelsesområdet, at universiteterne træffer beslutninger, der alene er båret af økonomiske betragtninger", siger hun til akademikerbladet.dk og uddyber:
"Men vi har ikke en overordnet strategi for, hvad vi har brug for, og hvad vi gerne vil på det her område. Det er der brug for, ellers er vi nervøse for, at det bliver økonomien og ikke gennemtænkte vurderinger, der afgør, om et fag skal overleve eller ej".
Opret myndighedsberedskaber
Charlotte Rønhof ser desuden fine perspektiver i nogle af Esben Lunde Larsen tanker om, hvordan man bedst løser den konkrete udfordring, at nogle fag ikke er store nok til at kunne overleve som selvstændige fag, men stadig er vigtige for samfundet.
Her kan det nemlig være nødvendigt at fastholde nogle faglige miljøer, så man kan reagere, når nogle særlige områder rundt omkring i verden pludselig bliver til store eksportmarkeder eller et udenrigspolitisk brændpunkt.
"Det kunne være, man skulle have nogle videnscentre, der skulle fungere som myndighedsberedskab for det udenrigspolitiske område og erhvervslivet. Så vi har nogle, der kan give svarene, når vi har brug for dem", foreslår hun.
KU: Hvad med pengene?
Det har ikke været muligt at træffe Ulf Hedetoft, dekan på det Humanistiske Fakultet på KU, men Jasper Steen Winkel, som er vicedirektør for kommunikation på KU, kastede sig onsdag ind i diskussion via sin profil på Twitter.
Her kvitterede han for, at ministeren nu vil lave den nationale strategi, som KU har efterlyst. Men på et centralt punkt mangler han dog stadig svar fra regeringens side:
"#lundelarsen sætter turbo på en #sprogstrategi for at holde liv i #småfag, men taler ikke ét ord om penge #uddpol", skrev han og linkede til Berlingskes historie om emnnet.
Det har Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet (KU) været nødt til at sande, hvilket har ført til et stop for optag af nye studerende på 13 navngivne uddannelser i 2016.
Det får nu uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) til at reagere og love, at en national sprogstrategi er på ministeriets dagsorden, og at han regner med, at den kan ligge klar i løbet af 2016.
"Vi skal se på, hvilke sprogkompetencer Danmark egentlig har brug for", siger ministeren til Berlingske.
Småfag med todelte roller
Uddannelses- og forskningsministeren understreger, at den kommende diskussion ikke blot skal handle om, hvad arbejdsmarkedet efterspørger - selv om det er en central dimension.
Der skal nemlig også være fokus på fagenes betydning for Danmarks rolle i verden.
"Men vi er nødt til at overveje, hvor mange studerende vi skal uddanne, om vi skal have en særlig uddannelse for det, eller om vi bare skal bevare det forskningsmæssige miljø omkring faget, som vi så kan trække på som vidensressource", siger Esben Lunde Larsen med henvisning til, at nogle fag eksempelvis kan have betydning for Danmarks muligheder for agere internationalt.
DI: Nødvendigt med en strategi
Udmeldingen om nødvendigheden af en national strategi skaber begejstring hos Charlotte Rønhof, som er underdirektør i Dansk Industri (DI) med ansvar for uddannelse.
Hun forklarer, at det grundlæggende er enkelt nok at regne sig frem til, hvor mange der er brug for til at undervise i sprogfagene på tværs af alle uddannelsesniveauer fra folkeskolen og frem. Men problemer opstår, når besparelser tvinger universiteterne til at træffe beslutninger, som udelukkende er økonomisk funderede, forklarer underdirektøren.
"KU har længe holdt hånden under sprogfagene, fordi pengene fra småfagsbevillingen slet ikke dækker, hvad det koster at drive uddannelserne. Og samtidig ser vi med dimensioneringen og besparelserne på uddannelsesområdet, at universiteterne træffer beslutninger, der alene er båret af økonomiske betragtninger", siger hun til akademikerbladet.dk og uddyber:
"Men vi har ikke en overordnet strategi for, hvad vi har brug for, og hvad vi gerne vil på det her område. Det er der brug for, ellers er vi nervøse for, at det bliver økonomien og ikke gennemtænkte vurderinger, der afgør, om et fag skal overleve eller ej".
Opret myndighedsberedskaber
Charlotte Rønhof ser desuden fine perspektiver i nogle af Esben Lunde Larsen tanker om, hvordan man bedst løser den konkrete udfordring, at nogle fag ikke er store nok til at kunne overleve som selvstændige fag, men stadig er vigtige for samfundet.
Her kan det nemlig være nødvendigt at fastholde nogle faglige miljøer, så man kan reagere, når nogle særlige områder rundt omkring i verden pludselig bliver til store eksportmarkeder eller et udenrigspolitisk brændpunkt.
"Det kunne være, man skulle have nogle videnscentre, der skulle fungere som myndighedsberedskab for det udenrigspolitiske område og erhvervslivet. Så vi har nogle, der kan give svarene, når vi har brug for dem", foreslår hun.
KU: Hvad med pengene?
Det har ikke været muligt at træffe Ulf Hedetoft, dekan på det Humanistiske Fakultet på KU, men Jasper Steen Winkel, som er vicedirektør for kommunikation på KU, kastede sig onsdag ind i diskussion via sin profil på Twitter.
Her kvitterede han for, at ministeren nu vil lave den nationale strategi, som KU har efterlyst. Men på et centralt punkt mangler han dog stadig svar fra regeringens side:
"#lundelarsen sætter turbo på en #sprogstrategi for at holde liv i #småfag, men taler ikke ét ord om penge #uddpol", skrev han og linkede til Berlingskes historie om emnnet.
