Er den fri forskning fri, når den er betalt af interessenter?
En opsigtsvækkende sag fra CBS vækker kritik langt ind i forskningsmiljøet. DR har via aktindsigt fået indsigt i et forløb, som ifølge forskere ændrer rapporten fra at være uvildig forskning til et partsindlæg.
DR har fået aktindsigt i en korrespondance mellem Troels Troelsen og bl.a. formanden for Bæredygtigt Landbrug. Troels Troelsen står som afsender på den, ifølge CBS, foreløbige rapport, der blev offentliggjort tidligere på året.
DR har forelagt tre forskere mail-korrespondancen mellem parterne, og det får dem alle tre til at sætte spørgsmålstegn ved forskningens uvildighed. Bl.a. fordi forskerne angiveligt skulle have modtaget tal om protein i korns betydning samt tal for gødningskvoter, som optræder i den rapport, som blev fremlagt i august, men uden at angive, at tallene stammer fra direkte fra Bæredygtigt Landbrug.
"Med det, der er blevet dokumenteret i korrespondancen, så er der ikke længere tale om uvildig forskning. Så fremgår det som et partsindlæg, der ønsker at fremme et bestemt politisk program", siger eksempelvis Alex Dubgaard, som er lektor på Københavns Universitet, hvor han forsker i miljø- og klimaøkonomi, til DR.
Mistanke: Fodrede Bæredygtigt Landbrug med skyts og sorterede i data
Ifølge aktindsigten gør forskerne bag rapporten sig dog angiveligt ikke kun skyldig i såkaldt citatfusk ved at bruge tal fra lobbyorganisationen, der havde betalt for rapporten, uden at angive det.
Forskerne er nemlig på baggrund af korrespondancen også under mistanke for at have udeladt informationer om gårde, der - til trods for at de drives efter det såkaldte ligevægtsprincip (princip om, at der skal være ligevægt mellem de disponible kvælstofskilder og afgrødens kvælstofsotpagelse, så man ikke risikerer at forurene vandet ved at skabe kvælstofsoverskud i jorden, red.), som landbruget angiveligt går ind for - giver dårligere resultater.
Men kritikken stopper ikke der. For som en slags krølle på halen har Troels Troelsen også, med egne ord, "under hånden" sendt en række argumenter, som formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, kunne bruge i den offentlige debat.
Til sammen skaber det et billede af, at der har været "et ret tæt samarbejde mellem forfatteren og folk fra Bæredygtigt Landbrug", som professor emeritus Heine Andersen, der bl.a. har undervist i god forskningsskik, udtrykker det.
"Problemet er, man får en mistanke om, det ikke er en analyse, der er funderet på gode faglige forskningsmæssige principper", forklarer han til DR.
CBS: Rapporten er ikke færdig, og vi forventer, der bliver lyttet til kritik
Forskerne bag rapporten har ikke villet forholde sig offentligt til beskyldningerne. Og ledelsen på CBS vil heller ikke dybere ind i en diskussion af rapporten, da den, ifølge forskningsdekan Peter Møllgaard, opfatter som "ufærdig og work-in-progress".
Forskningsdekanen forklarer desuden, at CBS ønsker offentlighed omkring sine forskningsaktiviteter, her under hvem der er med til at betale for forskningen. Og at det i øvrigt er normalt at samarbejde med organisationer, fonde og virksomheder om forskning.
Og ifølge Peter Møllgaard står der direkte i kontrakten mellem CBS og Bæredygtigt Landbrug, at der er sikret armslængde, så det er muligt at producere en rapport, der lever op til "alle krav om god forskningsskik". I kontrakten er det også specificeret, at Bæredygtigt Landbrug skal betale 405.834 kroner for rapporten til CBS.
"CBS afventer af hensyn til princippet om forskningsfrihed den endelige rapport og modtagelsen af den, før vi tager stilling til, om rapportens indhold eller måden, den er blevet til på, skal undersøges nærmere. Vi forventer, at den endelige rapport er klar til offentliggørelse omkring årsskiftet, og at forskeren undervejs lytter til relevant kritik fra fagfæller", forklarer Peter Møllgaard i en pressemeddelelse og understreger samtidig, at CBS vil sende den til videre undersøgelse hos sit forskningspraksisudvalg, hvis kritikken ikke aftager, når den endelige rapport udkommer.
Fredag er det desuden kommet frem, at en offentlig fond, der har været med til at finansiere rapporten, afventer den endelige rapport, før den tager stilling til, om den vil kræve tilbagebetaling af sin støtte fra Bæredygtigt Landbrug. Det afhænger, ifølge Promilleafgiftsfonden, af, om rapporten lever op til den uvildighed, som er påkrævet.
