Overblik: Fradrag for investeringer i forskning og penge til kompetence­udvikling

Det kan være svært at holde overblikket over, hvad der sker på enkeltområderne, men vi samlet her under de vigtigste pointer fra uddannelsesområdet, som på flere fronter er i spil denne tirsdag.

I forbindelse med lanceringen af regeringens 2025-plan kom SU'en, som flere iagttagere også havde forudset, i spil. Konkret betyder det, at de studerende fra 2019 kan se frem til at få deres SU beskåret.

I praksis vil det medføre, at de studerende i langt højere grad end nu vil være nødsaget til at optage SU-lån for at opretholde samme levestandard, hvilket Dansk Magisterforening tirsdag kaldte et "generationstyveri".

LÆS OGSÅ: SU skal finansiere regeringens 2025-plan

Men hvad skal de mange penge bruges til, og hvordan rammes uddannelsessektoren ellers af tirsdagens mange fremlæggelser af alt fra 2025-plan til en finanslov for 2017? Vi har samlet et overblik her:

• En SU-reform skal frigøre penge, som finansierer dele af regeringens 2025-plan, som den tirsdag fremlagde. Reformen skal først træde i kraft i 2019 efter et nyt folketingsvalg.
• Konkret peger regeringen selv på, at penge fra SU skal finansiere en såkaldt kompetencepulje, som ifølge regeringen skal give et "løft i danskernes kompetencer". Puljen skal bl.a. anvendes til projekter, udviklingsprogrammer og målrettede indsatser, som styrker kvaliteten i uddannelsessystemet, den erhvervsrettede forskning og udvikling og giver et kompetenceløft, som gør det muligt at drage fordel af forskningsmæssig og teknologisk udvikling. Puljen er på 1 mia. kr. om året fra 2019 og frem.
• Desuden vil regeringen give "et større" fradrag for nye investeringer i forskning og udvikling i private virksomheder.
• Frem over vil uddannelsesstøtten til de studerende udgøres af 50 procent stipendier og 50 procent rentefri SU-lån fra staten. Samtidig begrænser stipendierne til normeret studietid. Desuden får de studerende lov til at tjene mere på studiejob ved siden af deres studier.
• Desuden indføres der én måneds karensperiode for alle dimittender, så de frem over ikke kan få dagpenge den første måned efter, at de er blevet færdiguddannet.
• Regeringen vil på finansloven finde 250 mio. kr. årligt fra 2018 og frem over i uddannelsessektoren. Det sker blandt andet ved at skære i det beløb, som eleverne på produktionsskolerne modtager, så de fremover skal have et beløb, der modsvarer SU, ligesom regeringen blandt andet vil skære i støtten til at håndtere udvekslingsstuderende på de videregående uddannelser.