Osteklokken duer ikke
Vi byder ansatte fra hele verden velkommen på de danske arbejdspladser, siger DM Privats formand oven på en sommer, hvor vores evne og lyst til at tiltrække højtuddannet arbejdskraft igen har været til debat.
Den bygger på medarbejdernes og kundernes reaktioner. På de ting, vi hører ude i verden. Vores indtryk er, at Danmarks ry er under pres”. Sådan sagde kommunikationsdirektør i Grundfos Kim Nøhr Skibsted i et interview med ugebrevet Mandag Morgen i slutningen af august, hvor han pointerede, at hans holdning til udlændingepolitik, positivlister og meget andet ikke havde noget med ham personligt, men derimod med hans arbejdsplads at gøre.
Kim Nøhr Skibsted er en af flere, der har blandet sig i debatten om den højtuddannede udenlandske arbejdskraft, og hvordan vi som land bliver attråværdigt for den, i en sommer, hvor antallet af flygtninge fra landene syd for Middelhavet har sendt diskussionerne i alle retninger.
Blandt andre Stine Bosse har blandet sig.
“Det kan da godt være, at Danmark er et dejligt land med skoler og veje og styr på tingene, men hvis man ikke føler sig velkommen i landet, så vil man søge et andet sted hen, sagde hun til Politiken”, hvor der også lød lignende toner fra Dansk Erhverv.
“Danmark er et lille land, som ikke får meget fokus i udlandet, så vi har brug for at blive bedre til at brande os som et attraktivt land for velkvalificeret arbejdskraft at bo og arbejde i”, sagde underdirektør Stine Pilegaard Jespersen til Politiken.
Berigelse for danske arbejdspladser
Også Camilla Gregersen, formand for DM Privat, slår fast, at hun er positivt stemt over for, at DM's medlemmer får kolleger fra hele verden.
“Vi skal ikke lukke os inde i en national, selvtilstrækkelig osteklokke. Der er mange dygtige vidensarbejdere i andre lande, der kan berige de danske arbejdspladser", siger hun.
Hun medgiver dog også, at der selvfølgelig kan være arbejde at gøre for en fagforening i forhold til de nye kolleger, der ikke nødvendigvis er vokset op i et land, hvor det er lige så almindeligt at være i en fagforening, som det er i Danmark.
“Det er klart, at det er en udfordring for os som fagforening at få etableret kontakt med ansatte med baggrund i andre lande, blandt andet fordi flere kommer fra lande, hvor det ikke er naturligt at være kollektivt organiseret. Vi skal ofte starte helt forfra med at forklare styrken i at være med i en fagforening, og det gør det ikke lettere, at nogle af de tilrejsende ansatte kun regner med at være i Danmark i nogle år”, siger Camilla Gregersen.
Er du bekymret for, om det kan være med til at underminere de danske løn- og arbejdsvilkår? Og hvad kan DM i så fald gøre for at forhindre det?
“Når de tilrejsende ikke kender til det normale niveau for løn og ansættelse, kan de komme til at acceptere en for lav løn og for ringe forhold omkring arbejdstid, så de – uden nødvendigvis at ville det – kommer til at underbyde normale danske vilkår. Det kan i sidste ende give konflikter på arbejdspladserne, og derfor er det så vigtigt, at vi i fagforeningerne får kontakt til de tilrejsende vidensarbejdere – eller sørger for, at der er kollektive aftaler på arbejdspladsen, der også kan dække de udenlandske kollegaer. På majoriteten af de private arbejdspladser er der dog ikke nogen overenskomst, så det er vigtigt, at de, der allerede er medlem, giver os et praj om, at der er ansat en ny kollega med udenlandsk baggrund, så vi kan ringe dem op og klæde dem på til en senere lønforhandling”.
Kan den udenlandske arbejdskraft også få en positiv virkning på løn- og arbejdsvilkårene?
“De udenlandske kolleger kan tilføre ny viden, der gavner bundlinjen og udvikler organisationen. Det er til gavn for arbejdspladsen og arbejdsgiveren, og så er det jo op til en forhandling om løn- og ansættelsesvilkår at få overskuddet til at smitte af, så det kommer de ansatte til gode. Og derudover kan det jo også bare være en kulturel berigelse at få en kollega, der har baggrund i et andet land – det kan give et internationalt netværk, som kan gøre det lettere for de danske kolleger selv at rejse ud”.
Læs mere på DM Privat nr. 3.
Kim Nøhr Skibsted er en af flere, der har blandet sig i debatten om den højtuddannede udenlandske arbejdskraft, og hvordan vi som land bliver attråværdigt for den, i en sommer, hvor antallet af flygtninge fra landene syd for Middelhavet har sendt diskussionerne i alle retninger.
Blandt andre Stine Bosse har blandet sig.
“Det kan da godt være, at Danmark er et dejligt land med skoler og veje og styr på tingene, men hvis man ikke føler sig velkommen i landet, så vil man søge et andet sted hen, sagde hun til Politiken”, hvor der også lød lignende toner fra Dansk Erhverv.
“Danmark er et lille land, som ikke får meget fokus i udlandet, så vi har brug for at blive bedre til at brande os som et attraktivt land for velkvalificeret arbejdskraft at bo og arbejde i”, sagde underdirektør Stine Pilegaard Jespersen til Politiken.
Berigelse for danske arbejdspladser
Også Camilla Gregersen, formand for DM Privat, slår fast, at hun er positivt stemt over for, at DM's medlemmer får kolleger fra hele verden.
“Vi skal ikke lukke os inde i en national, selvtilstrækkelig osteklokke. Der er mange dygtige vidensarbejdere i andre lande, der kan berige de danske arbejdspladser", siger hun.
Hun medgiver dog også, at der selvfølgelig kan være arbejde at gøre for en fagforening i forhold til de nye kolleger, der ikke nødvendigvis er vokset op i et land, hvor det er lige så almindeligt at være i en fagforening, som det er i Danmark.
“Det er klart, at det er en udfordring for os som fagforening at få etableret kontakt med ansatte med baggrund i andre lande, blandt andet fordi flere kommer fra lande, hvor det ikke er naturligt at være kollektivt organiseret. Vi skal ofte starte helt forfra med at forklare styrken i at være med i en fagforening, og det gør det ikke lettere, at nogle af de tilrejsende ansatte kun regner med at være i Danmark i nogle år”, siger Camilla Gregersen.
Er du bekymret for, om det kan være med til at underminere de danske løn- og arbejdsvilkår? Og hvad kan DM i så fald gøre for at forhindre det?
“Når de tilrejsende ikke kender til det normale niveau for løn og ansættelse, kan de komme til at acceptere en for lav løn og for ringe forhold omkring arbejdstid, så de – uden nødvendigvis at ville det – kommer til at underbyde normale danske vilkår. Det kan i sidste ende give konflikter på arbejdspladserne, og derfor er det så vigtigt, at vi i fagforeningerne får kontakt til de tilrejsende vidensarbejdere – eller sørger for, at der er kollektive aftaler på arbejdspladsen, der også kan dække de udenlandske kollegaer. På majoriteten af de private arbejdspladser er der dog ikke nogen overenskomst, så det er vigtigt, at de, der allerede er medlem, giver os et praj om, at der er ansat en ny kollega med udenlandsk baggrund, så vi kan ringe dem op og klæde dem på til en senere lønforhandling”.
Kan den udenlandske arbejdskraft også få en positiv virkning på løn- og arbejdsvilkårene?
“De udenlandske kolleger kan tilføre ny viden, der gavner bundlinjen og udvikler organisationen. Det er til gavn for arbejdspladsen og arbejdsgiveren, og så er det jo op til en forhandling om løn- og ansættelsesvilkår at få overskuddet til at smitte af, så det kommer de ansatte til gode. Og derudover kan det jo også bare være en kulturel berigelse at få en kollega, der har baggrund i et andet land – det kan give et internationalt netværk, som kan gøre det lettere for de danske kolleger selv at rejse ud”.
Læs mere på DM Privat nr. 3.
