DM’s nye forperson: "Måske mangler vi nogen, der kan give os en røvfuld"

Der hænger en skygge af sorg over Europa i disse dage, og selv ikke en festlig reception med kulørt indpakket chokolade og mousserende hvidvin på køl kunne holde de dunkle tanker om Donalds Trumps forræderi mod Vesten helt væk fra sindet.

Janne Gleerup var selv den første til at adressere det til den reception, der tirsdag i denne uge markerede hendes indtræden som ny forperson for DM.

”Vi lever i en fuldstændig vanvittig tid, hvor man bliver svimmel, hvis man tænder for fjernsynet,” sagde Janne Gleerup i en skrattende mikrofon, ”og man tænker: Er demokratiet under så voldsomt pres, at det nu krakelerer?”

I den situation er fagbevægelsen vigtigere end nogensinde, pointerede den nye forperson – ikke uden selvironi, fordi ”det har vi nok altid sagt, vi er" – da hun skulle redegøre for, hvordan DM vil arbejde for at skabe bæredygtige arbejdsliv.

”Vi skal gøre en forskel for hinanden med hinanden. Det vil både sige den kerneopgave, vi altid har haft med at sikre god løn og gode arbejdsvilkår. Men vi må også diskutere, hvad vores forpligtelse er i det bredere perspektiv. Hvis ikke vi kan byde ind med værdier, der stopper os fra at ende i samfundsmæssige blindgyder, hadtale og alt det, der truer demokratiet, så er vi et farligt sted,” sagde Janne Gleerup og indrømmede, at hun ”talte sig stort op”.

Fagbevægelsen har mange flotte sejre med sig i bagagen, pointerede hun, og det er egentlig ikke raketvidenskab at fortsætte kampen for gode arbejdsforhold, for det har alle jo brug for.

"Men måske skal vi genopfinde den måde, vi gør det på, og måske mangler vi nogen, der kan give os en røvfuld, så vi bliver udfordret på, om vi rammer rigtigt,” bemærkede Janne Gleerup.

”Må jeg starte med røvfulden,” grinede arbejdsmarkedskommentator Lawand Hiwa Namo, der var inviteret med til lejligheden.

Janne Gleerup havde selv bedt om et arrangement, hvor hun kunne blive udfordret i en faglig snak om ”det bæredygtige og gode liv - og arbejdsliv”, og det blev hun.

”Jeg kan godt forstå, du svinger dig op, Janne. Men jeg bliver mismodig over at høre det her med, hvor meget fagbevægelsen har gjort i fortiden,” sagde Lawand Hiwa Namo.

”Fem-seks ugers ferie, 37 timers arbejdsuge, det havde vi aldrig opnået uden fagbevægelsen. Det er jeg enig i. Men det er ikke et argument for, hvor man skal være en del af fagbevægelsen i dag.”

Floskler fører ingen vegne

Fagbevægelsen i dag har brug for at skabe håb om, at fremtiden kan bliver bedre – uden at forfalde til floskler om frihed og fleksibilitet, som ingen kan slå sig på, mente Lawand Hiwa Namo.

Dengang arbejderne ikke kunne finde steder at bo, skabte fagbevægelsen de første almene boliger i Danmark, og man skabte kooperativerne, hvor bagerier og bryggerier skulle sikre både arbejde og billige varer til medlemmerne. En klar løsning fra fagforeningerne, som en vej til et bedre liv.

Men hvad er det egentlig for specifikke problemer, fagbevægelsen og DM kan løse for folk i dag, spurgte kommentatoren.

”Mit spørgsmål til dig, Janne: Hvad er det for en forandring, du vil se om 10 år? Hvad er det for en drøm, medlemmerne skal betale kontingent for at være med i? What’s in it for me?”

”Med fare for at blive for abstrakt,” svarede Janne Gleerup senere i debatten, ”så handler det om, at vi skal sikre mennesker følelsen af at bidrage meningsfuldt og ansvarsfuldt i en demokratisk samfund. At man har indflydelse i både samfundet og arbejdslivet - ikke bare når man stemmer hvert fjerde år, men konkret i de fællesskaber, man indgår i hver dag.”

Grundingrediensen i alt DM’s arbejde skal være bæredygtighed og meningsfuldhed i alle lag af samfundet og arbejdslivet, forklarede hun.

”Meningen blomstrer, når vi kan mærke, at der er noget større på spil end bare os selv. Det er den meningsfuldhed, vi jagter i fagbevægelsen.”

Vi er frit flyvende

Receptionen blev afholdt på øverste etage i DM’s hovedkvarter, der alt efter temperament kan beskrives enten som en stor, hvid kantine, eller mere malerisk som den øverste etage i den tidligere fabrik, hvor danske arbejdere i det forrige århundrede producerede Nimbus-motorcykler og Nilfisk-støvsugere – et ikonisk symbol på den danske fagbevægelses ophav.

Blandt publikum var både medarbejdere, samarbejdspartnere og konkurrenter. Djøf-formand Sara Vergo og FH-bossen Morten Skov Christiansen var dukket op, flankeret af Akademikerpensions formand og direktør samt andre af den type magtfulde mennesker, som de fleste nok kender mere af navn end af ansigt.

Med var også den venlige højskoleforstander Rasmus Meyer, som var inviteret med i debatten for at udfordre DM-forpersonen til ”faglig talk”. Udover at stå i spidsen for den ikoniske Krogerup Højskole, er han formand for Trivselskommissionen, der netop er udkommet med en række velmente og helt harmløse anbefalinger om unges trivsel, og det var i den ånd, han nu kom med en kærlig opsang til DM.

”Det moderne menneske slås med at være frit flyvende i verden. Og derfor er det dybt afgørende i de her år, at vi kan være forankret i et fagligt fællesskab,” bemærkede han.

”I stedet for at blive borgere, bliver vi forbrugere. Fagbevægelsens vigtigste opgave har altid været at myndiggøre, så vi både kan tage vare på os selv og fællesskabet,” forklarede Rasmus Meyer.

Kan vi være det her bekendt?

Rasmus Meyer talte igen og igen om at sikre op-kva-li-fi-ce-ring, fordi ”vi lever i en verden, hvor det går tju hej vilde dyr, og der er opgaven at sikre, at vi alle sammen kan være med uden at falde af vognen.”

Janne Gleerup kunne godt være med på højskoleforstanderens tanker om eksistentiel utryghed på mange fronter, fra klimakrise til krigsscenarier.

”Mange af vores medlemmer siger: Jeg ved godt, fagforeningen er sat i verden for at skaffe højere løn, så vi kan få et større hus. Men er vi på den måde med til at skabe en destruktiv spiral, hvor vi forbruger vi os ihjel? Og er der så en fremtid for vores unger?” spurgte Janne Gleerup og åbnede op for en diskussion, der ikke har noget klart svar.

”Det er supersvært som faglig leder at sige: Jeg kæmper for, at du får mindre i løn på grund af klimaet. Men samtidig kan vi se, at arbejdslivet er hårdt presset, og mens mennesker skal oplever stress som et kæmpe problem i vores rige, kloge samfund, så har selve kloden samme udfordringer med at følge med. Bæredygtigheden er i alle sine facetter voldsomt udfordret i dag, og hvordan tager vi ansvar for det?”

Den grundlæggende diskussion ”skal og vil” Janne Gleerup tage i DM, sagde hun.

”Vi er nødt til at sige til medlemmerne: Det her tager vi alvorligt. Det handler både om, at vi er rustet til ikke at trække nitten, når lavkonjunkturen kommer lige om lidt. Men også om: Kan vi være det liv bekendt, som vi også byder vores børn og børnebørn? Samtalen om, hvordan vi kan bidrage til at sikre det, er stjernevigtig.”

Rasmus Meyer havde tidligere erklæret sig Janne Gleerup-fan (”uden at jeg egentlig ved, hvor jeg kender dig fra”), men her måtte han korrigere.

”Jeg vil gerne advare mod den krisefortæling, jeg også hører hos dig. Det er vigtigt at nuancere fortællingen om, at man er voldsomt presset derude. Ja, nogle er voldsomt pressede, men der er også et stort flertal af medlemmer i foreningen, der går glade på arbejde og har fede arbejdsliv,” sagde Rasmus Meyer.

”Anerkendelsen af medlemmerne behøver ikke ske gennem en beretning om, hvor slidsomt det er at arbejde. Anerkendelsen kan komme gennem de opgaver, man løser, gennem det man bidrager med.”

Løn og ansættelse hænger sammen med opkvalificering og efteruddannelse, som hænger sammen med at være en god far, som hænger sammen med at have et godt arbejde, argumenterede Meyer.

”Det svære er at oversætte det til en ny generation af akademikere, så de kan forstå det. Der er mange bærende institutioner, der er under pres, fordi det ikke er givet, at man melder sig ind og bøjer sig ind i fællesskaberne som individ. I er nødt til at formulere det på en måde, så I kan trænge ind til en gruppe potentielle medlemmer i en orkan af kommunikation,” sagde han.

Fagforeningens rolle ér selvfølgelig at skabe de bedst mulige løn- og arbejdsvilkår for medlemmerne, bød ind Gleerup til sidst.

Det har tidligere vist sig, at fagbevægelsen mister orienteringen, når den glemmer, at det faglige fællesskab og meningen med arbejdet er lige så vigtigt som at kæmpe for løn og ansættelsesvilkår, konkluderede Janne Gleerup.

”At finde den faglige mening i arbejdet, som også giver større selvagtelse og myndighed for den enkelte, er forbundet naturligt til jagten på bedre vilkår. Det er to sider af samme sag," sagde hun.

"Når man leverer et meningsfuldt stykke arbejde, kan man også forvente omverdenens respekt – ikke bare i kroner og ører, men også gennem retten til at holde fri."