Forsknings­råd advarer: Besparelser rammer vækstlaget
Det Frie Forskningsråd står til at få tildelt 400 millioner kroner mindre i 2016. Det kommer til at skævvride forskningen, advarer rådets bestyrelsesformand, Peter Munk Christiansen.
400 millioner kroner. Eller godt 30 procent af de samlede besparelser på forskning i 2016. Så meget står Det Frie Forskningsråd til at skulle spare.
Rådet modtager ellers blot 4,5 procent af de samlede forskningsmidler. Derfor undrer det også rådets bestyrelsesformand, Peter Munk Christiansen, som er professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
”Problemet er selvfølgelig ikke, at man bruger for mange penge på innovation og strategisk forskning, men at skævvridningen er så stor, at der kommer en ubalance i forhold til den fri forskning”, siger bestyrelsesformanden.
Rammer kerneforskningens vækstlag
Det Frie Forskningsråd bruger blandt andet en stor del af sine bevillinger på at støtte vækstlaget i dansk forskning – eksempelvis via postdoc.-stillinger til unge forskere, som lige er blevet færdige med deres ph.d.-grader.
Og besparelserne vil gå ud over forskningsaktiviteterne, da stort set alle rådets midler investeres i forskning, understreger Peter Munk Christiansen.
”Sidste år uddelte vi 700 årsværk til postdocs direkte til vækstlaget i dansk forskning. Og det kan jo ikke undgås, at det også vil ramme der”, siger bestyrelsesformanden og uddyber:
”Det underlige er, at regeringen er så optaget af innovation, men har et meget svagt blik for, at hvis man lukker ned for den frie forskning, så lukker man ned for innovationen på det mellemlange sigt. Der er jo et stykke fra den rene tanke og til der, hvor innovationen begynder. Og det er det stykke, som man kommer til at skære dybt i med det forslag, som foreligger.”
Husk balancen
Peter Munk Christiansen peger på, at han og resten af forskningsverdenen selvfølgelig allerhelst så, at regeringen fastholder ambitionerne fra tidligere og friholder forskningen fra besparelserne.
”Hvis ikke det kan gøres, så må ønske nummer to være, at der kommer en mere jævn fordeling i besparelserne, end dem, regeringen har lagt op til”, siger statskundskabsprofessoren og uddyber:
”Man kan sige sig selv, at hvis man mister en tredjedel af sin bevilling, så er det voldsomt.”
AC: Pas på forskningens fødekæde
Finn R. Larsen, formand for Akademikerne, er helt på linje med Peter Munk Christiansen. Det Frie Forskningsråd styrker fødekæden i dansk forskning, mener han.
Derfor virker det helt skævt, at Det Frie Forskningsråd skal spare 400 millioner kroner næste år, påpeger han.
”Pengene til Det Frie Forskningsråd går til vækstlaget i dansk forskning, og vi kan meget vel komme til at skære den gren over, som vi selv sidder på, hvis midlerne reduceres så væsentligt, som regeringen har lagt op til”, siger han i en pressemeddelelse
Rådet modtager ellers blot 4,5 procent af de samlede forskningsmidler. Derfor undrer det også rådets bestyrelsesformand, Peter Munk Christiansen, som er professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
”Problemet er selvfølgelig ikke, at man bruger for mange penge på innovation og strategisk forskning, men at skævvridningen er så stor, at der kommer en ubalance i forhold til den fri forskning”, siger bestyrelsesformanden.
Rammer kerneforskningens vækstlag
Det Frie Forskningsråd bruger blandt andet en stor del af sine bevillinger på at støtte vækstlaget i dansk forskning – eksempelvis via postdoc.-stillinger til unge forskere, som lige er blevet færdige med deres ph.d.-grader.
Og besparelserne vil gå ud over forskningsaktiviteterne, da stort set alle rådets midler investeres i forskning, understreger Peter Munk Christiansen.
”Sidste år uddelte vi 700 årsværk til postdocs direkte til vækstlaget i dansk forskning. Og det kan jo ikke undgås, at det også vil ramme der”, siger bestyrelsesformanden og uddyber:
”Det underlige er, at regeringen er så optaget af innovation, men har et meget svagt blik for, at hvis man lukker ned for den frie forskning, så lukker man ned for innovationen på det mellemlange sigt. Der er jo et stykke fra den rene tanke og til der, hvor innovationen begynder. Og det er det stykke, som man kommer til at skære dybt i med det forslag, som foreligger.”
Husk balancen
Peter Munk Christiansen peger på, at han og resten af forskningsverdenen selvfølgelig allerhelst så, at regeringen fastholder ambitionerne fra tidligere og friholder forskningen fra besparelserne.
”Hvis ikke det kan gøres, så må ønske nummer to være, at der kommer en mere jævn fordeling i besparelserne, end dem, regeringen har lagt op til”, siger statskundskabsprofessoren og uddyber:
”Man kan sige sig selv, at hvis man mister en tredjedel af sin bevilling, så er det voldsomt.”
AC: Pas på forskningens fødekæde
Finn R. Larsen, formand for Akademikerne, er helt på linje med Peter Munk Christiansen. Det Frie Forskningsråd styrker fødekæden i dansk forskning, mener han.
Derfor virker det helt skævt, at Det Frie Forskningsråd skal spare 400 millioner kroner næste år, påpeger han.
”Pengene til Det Frie Forskningsråd går til vækstlaget i dansk forskning, og vi kan meget vel komme til at skære den gren over, som vi selv sidder på, hvis midlerne reduceres så væsentligt, som regeringen har lagt op til”, siger han i en pressemeddelelse
